Russiske lynkrav rammer Google og Facebook

Allerede til nytår og ikke først om et år skal alle brugerdata lagres inden for Ruslands grænser, beslutter parlamentet.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, underskrev i juli lovforslaget om, at udenlandske virksomheder skal gemme deres data i Rusland, men dengang var det først meningen, at det skulle ske til næste år. Arkivfoto: Mikhail Klimentjev, AFP/RIA-Novosti/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: MIKHAIL KLIMENTYEV
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det russiske parlament fremskynder en omstridt lovændring, så udenlandske IT-virksomheder som Google, Twitter og Facebook allerede om små tre måneder skal have sikre, at alle brugerdata gemmes på servere, som står i Rusland.

Loven skulle ellers først være trådt i kraft 1. september 2016, men parlamentet, Dumaen, besluttede onsdag, at det allerede skal ske 1. januar 2015, skriver den amerikanske finansavis Wall Street Journal.

Strammere kontrol

Internetgiganterne har alle millioner af brugere i Rusland, men data gemmes typisk på servere, der står i andre lande. De russiske myndigheder ønsker nu alle data opbevaret i Rusland for at beskytte dem mod udenlandske og især amerikanske spionage, lyder den officielle begrundelse.

Menneskerettighedsorganisationer mener dog, at den virkelige dagsorden handler om, at magthaverne i Kreml ønsker større mulighed for at kontrollere og styre informationsstrømmen. Siden der i 2011 udbrød massedemonstrationer i Moskva, har myndighederne strammet kontrollen med Internet i landet.

I forvejen er lovgivning på vej, som forbyder, at udlændinge ejer mere end 20 procent af russiske medievirksomheder.

Nødt til at leje russiske servere

Formelt skal stramningerne af den russiske datalovgivning godkendes af parlamentets overhus og sidenhen af Kreml selv. Begge dele anses dog, ifølge Wall Street Journal, for at være netop formaliteter, hvorfor den nye lov kan være en realitet om få uger.

Det var præsident Vladimir Putin, som selv underskrev lovudkastet i juli.

Ingen af teknologigiganterne har ønsket at kommentere lovændringen, men mange anser det som helt usandsynligt, at man kan nå at foretage omstillingen i tide. Derfor kan udenlandske selskaber bliver tvunget til at købe russisk serverkapacitet.

Også EU er i færd med at stramme datalovgivningen for at sikre en bedre beskyttelse af privatlivets fred, og EU-Kommissionen har gentagne gange opfordret til, at der skabes europæiske alternativer til de populære internettjenester, der stort set uden undtagelse alle er amerikanske. Stramningerne vil også omfatte opbevaringen af data i Europa og vil gøre det vanskeligere at udlevere eller sende dem til andre lande, f.eks. USA.