Rødt aftryk på børnelivet i København

Børne- og ungeborgmester Anne Vang (S) vil sikre et rødt aftryk på børnelivet i København: Vuggestuer og børnehaver i udsatte områder skal have flere pædagoger, så børnene ikke overlades til »råpasning« uden pædagogisk indhold.

Der mangler ikke bas, da et par hundrede medlemmer af Metal København med et sus istemmer: »Når jeg ser et rødt flag smælde«. Mændene er hærdebrede, i flertal i salen i Nyropsgade, og de synger med af fuld kraft uden at misse ét ord i arbejdernes slagsang. Den er obligatorisk 1. maj ligesom langbordet, hvor en flok myreflittige hjælpere langer burgere, røde pølser og fadøl ud. Ikke på bestilling, men ad libitum, og der tages godt fra, selv om klokken knap har rundet ti.

Taler skal der til, og blandt slagnumrene er den unge, socialdemokratiske børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S). Hun taler om fattigdom, hvor rart det er at fejre 1. maj under en rød regering, men mest om, hvordan det røde styre i København skal afspejle sig på hendes område: Børnene.

Der findes to typer institutioner i hovedstaden, siger hun: Dem hvor børn som Anton og Villads selv kan binde snørebånd og sidde roligt og spise. Og så institutioner der har alle socialsagerne. Hvor børnene ikke kan helt så meget selv, og hvor pædagogerne må bruge rigtig meget krudt på støtte til svage børn, på socialsager og svære samtaler med tolk for at nå børnenes forældre:

»Hvis de to typer daginstitutioner får lige mange penge, så er verden lige nøjagtig modsat af, hvordan den burde være. Så er det sådan, at de børn, som har allermest behov for opmærksomhed, som har allermest behov for, at pædagogerne ser dem, også er dem, pædagogerne har mindst tid til. Det kan simpelthen ikke være rimeligt,« siger Anne Vang.

Kommunen har allerede sidste år sat 20 mio. kr. af til en social omfordeling, så institutioner i udsatte områder får mere støtte. Men der skal mere til, bebuder Anne Vang i sin tale:

»En rød by skal lave en rød omfordelingsreform, en social omfordelingsreform imellem vores vuggestuer og børnehaver. Hvis jeg får magt, som jeg har agt, vil det også være sket 1. maj næste år.«

Der skal være styring

Forslaget om at sikre flere pædagoger til udsatte institutioner end til de velstillede institutioner er et af fem forslag til en kvalitetsreform for Københavns daginstitutioner, som først skulle være fremsat til sommer. Men Anne Vang har fremrykket det, efter at forskeren Ole Henrik Hansen i søndags fik debatten om Københavns vuggestuer og børnehaver til at eksplodere. Alt for mange børn overlades til sig selv og fri leg i institutioner, som er så elendige, at flere af dem burde lukkes, lød bredsiden. Selv om Ole Henrik Hansen spidsvinkler, så er debatten vigtig, mener Anne Vang:

»Selvfølgelig er det ikke sådan, at vi lige så godt kan lukke alle Danmarks daginstitutioner, fordi de er helt til hest. Men han har nogle pointer, som er værd at tage seriøst om den pædagogiske refleksion, som skal være i en daginstitution. Der skal være plads til fri leg, men der skal også noget være styring, og der skal i allerhøjeste grad være styring på, hvornår der skal være fri leg. Og hvis der er børn, som har svært ved at komme ind i det sociale fællesskab, så skal de inddrages af pædagogerne,« forklarer Anne Vang, da Berlingske møder hende efter talen i Nyropsgade.

Institutioner har tabt pusten

Hun mener, at kvaliteten generelt er god i Københavns vuggestuer og børnehaver, som også har en af landets bedste statistikker på antallet af voksne per barn. Men nogle institutioner »har tabt pusten« og har behov for et løft. Ellers ender de med kun at tilbyde det, Anne Vang kalder råpasning:

»Der hvor børnene bare er der, og hvor der ikke er en refleksion over, hvad der skal ske i løbet af dagen. Selvfølgelig skal der være plads til, at børnene også selv kan finde på, hvad de skal lege. Pointen er, at der skal være en pædagogisk refleksion om hvordan, hvornår og på hvilke vilkår, det skal foregå. Hvor meget de voksne skal styre, og hvor meget de ikke skal.«

Hvor mange institutioner i København har behov for et løft?

»Vi skal styrke ledelsen, den pædagogiske refleksion og gejsten i samtlige institutioner. Det handler ikke om, at de alle sammen er dårlige, for det er de ikke.«

Men hvor mange institutioner er så pressede, at de kun har kræfter til det, du kalder råpasning?

»Det kan der ikke sættes tal på. Det ved jeg ikke.«

Er det institutionerne, som tilbyder råpasning, der skal tilgodeses i den sociale omfordeling?

»Der er vuggestuer og børnehaver, som simpelthen har brug for flere pædagoger. Når vuggestuerne i de socialt udsatte boligområder har samme antal pædagoger som i andre områder, men skal bruge ekstra tid på socialsager og på besværlig forældrekommunikation, så er der mindre tid til at sætte sig ned og læse og tale med det enkelte barn. Derfor er vi nødt til at sørge for, at der kommer flere pædagoger end i dag i de socialt udsatte institutioner.«

Pengene til det skal komme fra de 20 mio. kr., kommunen allerede har sat af samt de 50 mio. kr., som København forventer at få fra SRSF-regeringens pulje til bedre normeringer.

Men hvis de 70 mio. kr. ikke slår til på sigt, vil du så være nødt til også at tage penge fra institutionerne med de velfungerende børn?

»Hvis det ikke er nok, så vil jeg faktisk være parat til at se på at lave en omfordelingsreform. For mig har det været meget interessant at tale med institutionsledere fra velstillede områder i Vanløse og Indre By, som siger: Hør her, jeg har også været institutionsleder på Nørrebro, og jeg får for mange penge i forhold til, hvad de har der. Når man kan tale med institutionsledere, som siger sådan, så er det tegn på noget. Men i første omgang ser vi, hvor langt vi kan komme med de midler, vi har,« siger Anne Vang, der også åbner for, at hendes forslag til en bedre kvalitetsreform skal indgå i kommunens budgetforlig for 2013. B