Boligselskaber: Det er kommunernes skyld

Hvis antallet af familier, som sættes på gaden af de almennyttige boligselskaber skal reduceres, kræver det nye regler, mener flere boligselskaber. Indenrigs- og socialministeren vil se tiden an.

Det er landets 98 kommuner, der er skyld i, at flere og flere danskere bliver sat på gaden, fordi de ikke kan betale deres husleje. Det mener flere boligselskaber. »Kommunerne mangler penge til at hjælpe. Der er for mange ord i det her og for få ressourcer,« siger Michael Demsizt, adm. direktør for Boligkontoret Danmark. Problemet er, at kommunerne ikke viser den fornødne handlekraft, når en familie kommer i problemer, mener Jesper Nygård, adm. direktør i boligselskabet KAB: »Viljen er der i kommunerne, men der er hverken de menneskelige eller økonomiske ressourcer,« siger han og uddyber: »Vi har altså allerede nu sat flere på gaden i 2009 end i hele 2008. Det hænger slet ikke sammen med regeringens ambition om markant at ville reducere antallet af lejere, der blev sat ud af kongens foged,« siger Jesper Nygård. Og lige nu går det den helt forkerte vej: »I oktober måned 2009 har vi sat en uhyggelig rekord. Vi har aldrig tidligere prøvet at sætte mere end 40 familier på dagen i en måned. I oktober 2009 har vi sat 53 familier på gaden, hvoraf ti er sager, som vi selv har fastholdt. 43 familier er med andre sat på gaden af kongens foged alene på grund af manglende betaling,« siger Jesper Nygård. Ifølge Gert Nielsen, direktør i Boligselskabernes Landsforening, kan kommunerne ikke løbe fra deres ansvar. »Det er ildevarslende, at så mange mennesker ikke kan betale deres husleje, og det kan altså ikke klares med nye procedurer. Det kræver kontakt til mennesker,« siger han.

Vil orienteres før

Familierne, som ikke betaler huslejen, kan være af ramt ledighed i kølvandet på finanskrisen eller have andre sociale problemer. Men flere boligselskaber melder også om, at familier, som i en årrække har været på overførselsindkomst, får sværere og sværere ved at klare regningerne. Socialborgmester i København, Enhedslistens Mikkel Warming mener ikke, at det udelukkende handler om ressourcer. »Det handler i lige så høj grad om, hvornår vi som kommune bliver involveret i sagerne. Som systemet er nu, bliver vi alt for sent opmærksomme på problemet,« mener Mikkel Warming, der foreslår, at kommunen i stedet bliver orienteret allerede, når lejerne får den anden rykker over manglende betaling. Mikkel Warming peger også på, at det ikke kun er kommunernes skyld, der er flere, der må sættes på gaden. Regeringen har ifølge ham også et stort ansvar: »Det er på tide, at regeringen erkender, vi har fattigdom i Danmark,« siger han. Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) mener, at de nye redskaber, som kommunerne fik per 1. juli, bør have tid til at virke. »Men gennem satspuljen har vi også sat midler af til øget gældsrådgivning til gældsplagede danskere, og det er vigtigt, at de får vejledning i, hvordan de kommer ud af deres klemme. De skal have at vide, at huslejen er det første, der skal betales,« siger hun. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Tove Larsen, formand for Kommunernes Landsforenings social- og sundhedsudvalg.