Børnesager hober sig op i kommuner

Private og fagpersoner er blevet bedre til at dele bekymringer over børn i mistrivsel til kommunerne. Men mange kommuner kan ikke følge med de voksende sagsbunker og overtræder dermed loven.

MODELFOTO: ULRIK JANTZEN/Scanpix 2013 Fold sammen
Læs mere
Foto: ULRIK JANTZEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ønsket om at få flere privatpersoner og professionelle til at underrette kommunen om omsorgssvigtede børn, har sejret ad Helvede til. Udtrykket er måske ikke så pænt at bruge, men i dette tilfælde virker det rammende. For faktisk har kampagner og opfordringer gjort danskerne så flittige til at dele deres bekymringer for børn i mistrivsel, at mange kommuner ikke kan følge med det stigende antal underretninger. Det fremgår af en ny rapport fra Ankestyrelsen.

»Det er rigtig godt, at flere almindelige borgere og fagpersoner tager affære, hvis de bliver bekymrede for, at et barn eller en ung har det skidt. Der har jo været en lang, lang stribe af uhyggelige enkeltsager i forskellige kommuner, og en stor politisk interesse og pressebevågenhed. Sammen med en stor kampagne fra 2009, der primært var rettet mod fagfolk, har det gjort enormt meget til, at der bliver underrettet langt mere i dag end tidligere,« siger Henrik Horster, chef i Ankestyrelsens børnekontor.

Alene fra 2010 til 2011 har stigningen blandt 70 kommuner været på 21 procent, nemlig fra 30.207 til 36.520 underretninger, viser en rapport fra Ankestyrelsen. Men det ekstra pres er mange af kommunerne ikke indrettet til at kunne håndtere, fremgår det også af rapporten. Særligt at overholde serviceloven, der lyder, at der ved en underretning senest inden for fire måneder skal gennemføres en såkaldt børneundersøgelse, er en udfordring. Flere sager går også helt tabt i systemet.

»Når man modtager langt flere underretninger, bliver det selvfølgelig et skisma, hvis man ikke har hænder til det. Man bliver nødt til at systematisere arbejdet bedre. Det er ikke alle, der har gjort det. Det har bevirket, at der en gang i mellem er underretninger, der ikke er blevet set i systemet. De er godt nok kommet ind, men man har ikke reageret relevant på dem,« siger Henrik Horster.

Børn kan fortryde

Præcis hvor mange kommuner, der nu er udfordrede, eller hvor mange sager, der i dag ikke bliver behandlet i tide, findes der ingen aktuel opgørelse over. Men allerede i 2009 var der problemer – særligt på anbringelsesområdet, hvor en stikprøve, som Ankestyrelsen gennemførte, viste, at der var mangler i 83 procent af 125 sager om anbringelse i forskellige kommuner.

Tidligere formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen, der i dag som konsulent arbejder med socialt udsatte, mener, at det er udtryk for manglende rettidig omhu, når man ikke er rustet til at tage imod de øgede antal underretninger.

»Det kan jo ikke overraske nogen, at det vil give mere arbejde. Det svarer til, at en virksomhed beslutter at øge produktionen af pølser, og putter en masse kød i maskinen, men så ikke lige har sørget for, at der er nogen, der får sat skindet på i den anden ende,« siger hun.

I værste fald kan det give bagslag både blandt dem, der foretager underretningerne og blandt de udsatte børn, hvis ikke kommunerne reagerer, som de skal, på henvendelserne, og børnenes sager forhales eller forsvinder.

»En af de meget slemme ting, der kan ske for et barn, når der bliver lavet en underretning, er, hvis der ikke sker noget. Hvis barnet ræsonnerer, at det hellere må lade være med at sige noget, for det hjalp ikke. Det har kun ført til ballade, fordi forældrene og lærerne får besked om underretningen,« siger Lisbeth Zornig.

Gode eksempler

Hun påpeger videre, at forsinkelserne jo også rammer iværksættelsen af de nødvendige foranstaltninger i den enkelte sag.

»I forvejen er der jo mange børn og forældre, der venter urimeligt længe på støtte eller dom,« siger hun.

Kommunerne er under et særligt stort pres lige nu for fra 1. oktober at kunne leve op til en række nye krav til deres sagsbehandling, når regeringens nye Overgrebspakke, som skal hjælpe udsatte børn, træder i kraft. Blandt andet skal de foretage en vurdering af alle indkomne underretninger inden for 24 timer og registrere alle underretninger centralt.

I Kommunernes Landsforening er man opmærksom på kommunernes udfordringer med underretningerne.

»Det er et område, som KL og kommunerne selvfølgelig tager meget alvorligt og har stort fokus på. KL har derfor netop taget initiativ til at etablere en følgegruppe bestående af en række kommuner med henblik på at kvalificere på hvilke områder og hvordan, der skal ske en styrkelse af indsatserne,« siger kontorchef i KL, Tina Wahl.

Allerede nu har en række kommuner gennemført organisatoriske forandringer, som sikrer en koordineret modtagelse og visitering af underretninger om udsatte børn og unge, og otte kommuner listes i Ankestyrelsens rapport som gode forbilleder for andre, når det handler om at kunne tage sig af de udsatte børn.

»Det er vigtigt, at kommunerne er gearet til at vurdere underretninger hurtigt og systematisk, så børnene kan få hjælp hurtigt. Jeg håber, at kommunerne bliver inspireret af Ankestyrelsens råd til at sikre en hurtig vurdering af alle underretninger,« siger socialminister Karen Hækkerup (S) i en pressemeddelelse.