Skal SP-pengene deles med eksmanden?

Når milliarderne i SP-opsparingen frigives, vil mange fraskilte eller separerede spørge sig selv, om de skal dele pengene.

Som udgangspunkt skal "rimelige pensionsopsparinger" ikke deles, men har den ene part af hensyn til familien været på orlov eller lignende, kan der tages hensyn til det forhold. Fold sammen
Læs mere
Foto: Modelfoto: Jeanne Kornum
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

? Jeg blev skilt fra min mand i efteråret 2008, og vi delte alle midler ligeligt imellem os, men vi beholdt hver især vore pensionsopsparinger.

Da min indtægt for nogle år siden var betydeligt højere end min eksmands – han blev uddannet senere end mig – har jeg også en meget større SP-opsparing end ham. Nu da pengene bliver frigivet, kan han så forlange, at vi skal dele opsparingerne lige over?

Ville det have gjort nogen forskel, om vi var blevet skilt tidligere eller senere i forhold til de nye regler?

Med venlig hilsen A.H.

! Som udgangspunkt skal "rimelige pensionsopsparinger" ikke deles, hvorimod ekstraordinære pensionsordninger som udgangspunkt skal indgå i bodeling. Dette blev indført ved lov pr. 1. januar 2008.

Når jeg skriver som udgangspunkt, er det, fordi der er nogle muligheder for kompensation til den af ægtefællerne, som har den mindste pensionsopsparing. En pension opsparet som led i et ansættelsesforhold anses som en rimelig pensionsopsparing. En SP-opsparing anses normalt som en rimelig pensionsopsparing og skal derfor ikke deles. I er blevet skilt i 2008 og da bodelingen er foretaget, skal SP-opsparingen ikke deles mellem jer.

Hvis I var blevet separeret, efter at SP-opsparingen var blevet udbetalt, ville den skulle indgå i formuefællesskabet og ville herefter blive delt mellem jer.

Reglerne for deling af pensioner er blevet meget komplekse, da det blandt andet afhænger af et skøn af, om den af ægtefællerne med den mindste pensionsopsparing skal modtage et kompensationsbeløb. Så vidt jeg ved, er der ikke endnu afsagt domme herom.

Jeg kan meget generelt oplyse følgende om loven om delingsregler for pensioner:

  • Loven er trådt i kraft den 1. januar 2008.
  • Den omfatter kun mennesker, der er gift.
  • Den bliver kun relevant ved død, separation eller skilsmisse.
  • Efter den nye regel gælder tommelfingerreglen ”pensionen følger personen”, det vil sige, at ingen "rimelige pensioner" skal deles, men kan udtages forlods.
  • En rimelig pension svarer til, hvad der kan forventes eller er almindeligt blandt andet i forhold til personens job, uddannelse, løn og indbetalingsmønster.
  • Hvis der er sparet ekstra op til pension hos den ene ægtefælle, skal den pension deles mellem ægtefællerne.
  • Der gives mulighed for et kompensationsbeløb, hvis den ene ægtefælle bliver urimeligt stillet efter en skilsmisse. Der findes to kompensationstyper: Fællesskabskompensationen kan blive aktuel, hvis den ene ægtefælle af hensyn til familien har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller været på deltid og dermed har lidt et pensionstab og rimelighedskompensationen kan blive aktuel, hvis den ene ægtefælle stilles urimeligt, fordi den anden kan udtage sin fulde pension uden at skulle dele.
  • Betingelsen her er, at ægteskabet har varet i over ca. 15 år.

Ægtefæller kan lave en ægtepagt om deling af kapital- og ratepensioner.

I bør helt konkret finde ud af, hvad der gælder for jer og vurdere, om det svarer til jeres ønsker.

Du kan læse mere i en uddybende artikel på www.forumadvokater.dk - her kan du også læse lovteksten.

Med venlig hilsen Lone Brandenborg, advokat (L), www.ForumAdvokater.dk