»Pandaer, bombemænd og løstgående politikere«

Knapt var Uffe Elbæk mødt på arbejde i morges, før området blev afspærret på grund af bombetrussel. Derefter gav han et panda-kram og siden et Linse Kessler-knus. Det hele giver mere mening, hvis du læser artiklen. Journalist Thomas Conradsen følger valgets hovedpersoner bag facaden, hele valget.

Uffe Elbæk og presserådgiver Mikkel Nørskov Kjær på ved mod Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Klokken 9.42

Uffe Elbæk stiller sin cykel op af muren nær Alternativets hovedkvarter i Kattesundet, København K.
»Øh, hvor kommer I fra,« spørger han, da han får øje på fotograf Søren Bidstrup og jeg.
»Vi kommer fra Berlingske. Vi laver et afsnit af »Bag Facaden« om din valgkamp i dag. Hver dag følger jeg en partileder.«
»Nå okay, jamen jeg vidste slet ikke, I skulle kommer i dag. Helt fint - kom I med indenfor.«

Uffe Elbæk ankommer til Alternativets kampagnekontor. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

9.45

Inde på det kompakte, studentikose partikontor står et kamerahold fra DR klar. Journalist Maria Yde - tidligere Aftenshowet, nu livereporter på DR Nyheder - følger Uffe Elbæk gennem det meste af valget.

Kameraholdet fra DR Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Godmorgen Uffe. Jeg skal lige høre: Har du nogen idé om, hvad det her panda-stunt er for noget,« spørger hun, mens kameramanden sidder på sofaen og fingererer med sit kamera.

»Nej, men altså, jeg tror bare, det er verdensnaturfonden, der sender en person over i pandakostume, som jeg så skal give et kram. De vil gerne have taget et billede af det. Det gør de ved alle de »gode« politikere. Men ved du hvad, jeg har slet ikke fået en briefing af Mikkel  endnu. Så det går jeg lige op ovenpå og får, så jeg ved, hvordan dagen ser ud,« siger Elbæk og går op ad trappen.

Mikkel Nørskov Kjær er Elbæks presseansvarlige.

Uffe Elbæk og presseansvarlige Mikkel Nørskov Kjær. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

9.59

Jeg er ude på gaden for at kalde fotografen ind. Han fortæller mig, at vi pludselig befinder os inden for en politiafspærring, og da jeg kigger op, kan jeg se, at der hænger rød- og hvidstribede plastikbånd for hver ende af Kattesundet. Vi er spærret inde. En motorcykel betjent kører langsomt mod os. Han laver en hurtig bevægelse med venstre arm, som ville han samle os op på et kæmpe fejeblad. Imens råber han »UD, UD, UD, UD!«

Der er en bombetrussel mod fogedretten blot 100 meter fra, hvor vi står. Uffe Elbæk kommer ned på gaden for at se, hvad der sker:
»Hvad siger de? Skal vi gå ud, eller hvad? Var der en betjent, der sagde det?« spørger han.
»Ja,« svarer jeg. »Han virkede meget stålsat.«
»Okay. Men skal vi ikke lige sætte os ovenpå,« siger han og gaber.

DR's Maria Yde ringer ind til sin redaktør. Fortæller, at vi står midt i en afspærret gade, og at der er masser af politi. Hun spørger redaktøren, om hun og kameramanden skal »lave noget på bombetruslen«, men de får besked på fortsat at dække panda-historien.

Samtidig modtager Uffe Elbæks presseansvarlige besked om, at pandaen er nået frem, men at den står oppe på Strøget og ikke kan slippe forbi de to motorcykelbetjente på stedet.

»Det var dog en højdramatisk morgen,« siger Uffe Elbæk og fortsætter: »Jeg kan allerede se avisoverskriften for mig: »Pandaer, bombemænd og løstgående politikere«. Jeg kunne selv skrive den historie på et splitsekund,« siger formanden.

10.15

Vi går hastigt gennem politiafspærringen og står nu på Strøget. En kvinde i panda-kostume står klar, og hun og Elbæk giver hinanden en ordentlig krammer.

Uffe Elbæk og co. har fundet pandaen på den anden side af politiafspærringen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Åh, hvor er det godt, du er her. Specielt, når der er bombetrusler er det altså godt med en panda i nærheden,« siger han.
»Jeg kan godt følge med dig,« siger hun.
»Ja, vil du ikke gøre det resten af dagen?« spørger han.
De griner.

»Men du passer på klimaet, og det er så godt,« siger hun.
»Ja, det gør jeg. Og det gør jeg jo blandt andet fordi, sådan nogle pandaer som dig skal have lov at overleve. Jeg har læst et sted at inden for de sidste 20 år er 40 procent af alle vilde dyr i verden blevet udryttet. Er det ikke cirka det?« spørger han.
»Jo. Du har ret.«

Minutter senere interviewes pandaen til DR Nyheder og de øvrige WWF-folk, der er med, ser glade ud.

10.35

Vi går ad Strøget mod Berlingskes redaktion i Pilestræde. Vi taler om, hvordan Uffe Elbæk har det under dette valg.

Alle de her faktatjek, medierne laver, hvordan påvirker de dig?

»Det bekymrer jeg mig overhovedet ikke om. Overhovedet ikke. Det der med at smide en masse tal i hovedet på folk er jo overhovedet ikke vores måde at lave politik på. Altså vi synes jo det er mere interessant, at snakke om de mere grundlæggende, værdibaserede spørgsmål.«

På vej mod Berlingske Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Har du fulgt med i statsministerkandidaternes debatter?

»Nej, kun meget, meget kort. Og det er faktisk meget en meget sigende detalje med hensyn til at deltage i en valgkamp. Så er man inde i sin egen tunnel. Altså jeg når overhovedet ikke at følge med i, hvad andre siger, gør eller mener. Det sker kun, hvis journalister stiller mig helt konkrete spørgsmål om det,« siger Elbæk.

Har du plads til andet i dit liv i disse dage end politik og Alternativet?

»Nej, nej, overhovedet ikke. Men jeg ved udmærket godt, at jeg skal have lagt nogle pauser ind, for du kan ikke køre på det her niveau i tre uger. Altså stå op klokken 06.00 og gå i seng klokken 01.00. Når jeg endelig ligger i sengen, kan jeg næsten ikke sove, fordi så mange ting kører rundt i hovedet på mig. Jeg vågner mindst fem gange. Derfor prøver jeg at ligge nogle buffere ind i løbet af dagen, hvor jeg lige kan komme ned i tempo. Men det er ikke lykkedes nok. Det skal jeg sgu være ærlig og sige.«

Tæller du ned til den 18. juni?

»Jeg glæder mig til, at det er overstået. At være i valgkamp føles som at gå til eksamen fem gange om dagen.«

10.45

Berlingskes kultur- og debatredaktør Jesper Beinov står klar i avisens tv-studie til at lave et interview med ham. Det såkaldte »Beinovs Hotspot«. Fotografen træder op på podiet for at tage et billede af Uffe Elbæk, mens han får mikrofon på. Så får han pudder i ansigtet, og kort fokuserer de tre, digitale kameaer på hovedpersonerne. Den røde lampe med »On the air« lyser på Berlingskes gang og Uffe Elbæk deltager i dagens første større interview.

På besøg hos Berlingske, hvor Uffe Elbæk skal deltage i Beinovs hotspot . Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

11.15

Uffe Elbæk sætter sig bag en computer inde på et kontor i hjørnet af Berlingske. Den næste time skal han svare på Politiko.dk-læsernes spørgsmål.

Læser Jakob Bøcher Muller stiller spørgsmålet: »Mener du, at det kunne være en god idé at indføre mere kønsneutrale ord efter svensk forbillede som f.eks. "hen" (hverken han eller hun)?«

Uffe Elbæk svarer: »Jeg har faktisk ikke forstået den sproglige debat i Sverige. Men selvom det lyder små-absurd det de foreslår, har de jo en seriøs pointe. Vores kønsopfattelse er alt for entydig. Og allerede fra vuggestuen og børnehaven får børnene en klar opfattelse af hvad det vil sige at være en dreng og en pige. Personligt tror jeg, at det gør identitetsdannelsen alt for firkantet. Det presser vores børn ind i nogle meget stereotype kønsroller. Desværre. Men nej, jeg er ikke på det med sprogpolitiet. Men jeg er til gengæld på at skabe langt større frihed i det at være dreng og pige.«

Livechat med Politiko.dk's læsere Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Så spørger Sune L. fra Twitter: »Har Alternativet modet til evt. at vælte en rød regering?«

Uffe Elbæk svarer: »Ja - selvfølgelig kan du forestille dig det. Men hvis vi kommer ind og hvis vi får en central rolle som støtteparti for en kommende socialdemokratisk ledet regering, vil vi arbejde loyalt - som udgangspunkt. Men hvis vores grundværdier og politiske retning ikke bliver anerkendt, så må samarbejdet jo stoppe. Men lad os nu lige komme ind i Folketinget først......og så tager vi den derfra.«

12.15

Uffe Elbæk forlader Berlingskes redaktion. Næste punkt på dagsorden er et møde med Linse Kessler. Han skal deltage i hendes show »Statsministeren fra Bryggen«. De skal blandt andet snakke om kødfri dage, for »Linse elsker jo dyr«, fortæller Uffe Elbæks pressemand mig.

Uffe Elbæk og Linse Kessler - og en hund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Uffe Elbæk og Linse Kessler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.