Ombudsmanden overvejer at gå ind i Eritrea-sag

Oplysningerne om forløbet bag Eritrea-rapporten har gjort indtryk, siger Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, som i næste uge vil beslutte, om han går ind i sagen.

Udlændingestyrelsen forventer 12.000 flygtninge, som skal overg
Foto: Claus Bech. Udlændingestyrelsen og Borgerservice i Ryesgade i København
Læs mere
Fold sammen

Mistanker om urent trav i sagen om eritreiske flygtninge er ved at blive så omfattende, at Folketingets Ombudsmand overvejer at gå ind i sagen for at få afdækket forløbet. Især de seneste oplysninger om, at to centrale embedsmænd i sagen forsøgte at modsætte sig den måde, som konklusionerne i en omstridt rapport fra Udlændingestyrelsen blev til på, har tiltrukket sig Ombudsmandens opmærksomhed.

Begge embedsmænd deltog i oktober i år i en rejse til Eritrea for at indhente oplysninger til Udlændingestyrelsens rapport om muligheden for at sende eritreiske flygtninge tilbage til hjemlandet. Rapporten har udløst debat, fordi den konkluderer, at forholdene i Eritrea er så gode, at de flere hundrede eritreiske asylansøgere i Danmark ikke har krav på ophold.

Konklusionen strider med flere organisationer og eksperters vurdering af Eritrea. De to embedsmænd i Udlændingestyrelsen kan ikke stå inde for, hvordan deres indsamlede oplysninger blev anvendt i rapportens konklusion. Ikke desto mindre planlægger Udlændingestyrelsen at begynde sagsbehandlingen af eritreernes asylsager fra på mandag.

»Dette er bestemt en sag, som vi har fulgt,« siger Jørgen Steen Sørensen, Folketingets Ombudsmand.

Han oplyser, at beslutningen først vil blive truffet i næste uge, men at ombudsmandsinstitutionen befinder sig i »overvejelsesfasen.«

»Det er klart, at de spørgsmål, der er sat ved fagligheden i rapporten, har gjort indtryk på os. Og så er der også personlige forhold i sagen, hvor enkeltpersoner er berørt. Kombinationen af de ting gør, at vi overvejer at gå ind i sagen,« siger han.

Danskerne har mulighed for at klage til Ombudsmanden, men Ombudsmanden kan også på eget initiativ åbne undersøgelser, hvis der f.eks. er mistanke om misbrug i forvaltningen. Det interne opgør i Udlændingestyrelsen har udløst skriftlige advarsler til de to embedsmænd. Begge er organiseret hos Dansk Magisterforening, hvor formand Ingrid Stage har udtalt, at noget kan tyde på, at embedsværket er blevet udsat for politisk pres for at nå bestemte konklusioner, som »de to embedsmænd ikke kan stå inde for.«

»Jeg kan undersøge, om de to embedsmænds sag er korrekt behandlet, og om grundlaget for en advarsel er tilstrækkeligt,« siger Jørgen Steen Sørensen og forklarer om det mulige sagsforløb hos Ombudsmanden:

»De to berørte medarbejdere kan selv klage til os, men Ombudsmanden kan også foretage en egendriftundersøgelse og så eventuelt reagere med de instrumenter, vi har. Ombudsmanden kan fremsætte kritik, komme med henstillinger eller fremsætte Ombudsmandens opfattelse, som i praksis altid bliver fulgt.«

Jørgen Steen Sørensen understreger, at han ikke har nogen »mening« om sagen. »Det skylder jeg myndighederne at markere,« siger han.

Eritrea-sagen begyndte, da flere hundrede flygtninge fra Eritrea hen over sommeren strømmede til Danmark. I august ønskede daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) at »sætte ind« over for denne tilstrømning. Samtidig blev sagsbehandlingen af deres asylsager sat i bero.

Folketingets Ombudsmand har været involveret i nogle af de største forvaltningssager i Danmark. Ombudsmanden spillede f.eks. en central rolle i en sag om familiesammenføringer for tamilere i slutningen af 1980erne. Sagen udløste både en såkaldt undersøgelsesret, som skulle kulegrave forløbet, og senere en rigsretssag. I en af de senere års mest omtalte sager, skattesagen, om Skatteministeriets involvering i S-leder Helle Thorning-Schmidts skattesag, blev Ombudsmanden også viklet ind i forløbet. Den senere Skattesagskommission, som undersøgte hele forløbet, konkluderede, at centrale embedsmænd havde givet»urigtige« oplysninger til Ombudsmanden.

Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, vurderer, at Eritrea-sagen er egnet for ombudsmandsinstitutionen.

»Meget tyder på, at det er en god sag for Ombudsmanden. Rent juridisk synes kæden at være hoppet af ikke én gang, men flere gange. Hvis Ombudsmanden tager sagen op nu, vil det være et tidligt tidspunkt i processen, fordi der endnu ikke er truffet konkrete afgørelser om asyl på baggrund af rapporten. På den anden side kan det netop være en god ide at gribe ind, før der er sket skade,« siger Michael Gøtze.

På Christiansborg har både SF og Enhedslisten kaldt justitsminister Mette Frederiksen (S) i samråd om sagen. Ministeren har til gengæld bestilt en redegørelse om forløbet. Onsdag agter SF at få svar i folketingssalen på, om Frederiksen stadig opfatter den danske rapport om Eritrea som saglig.

Professor i forvaltningsret Carsten Henrichsen, Københavns Universitet, siger, at man kan overveje, om det er en sag for Ombudsmanden.

»Ombudsmanden har mulighed for at gå ind i sagen af egen drift, hvis der er skabt tvivl om, hvorvidt rapporten er utilstrækkelig som beslutningsgrundlag. Men det vil næppe ske, førend det ligger klart, om rapporten giver anledning til en praksisændring. Og Ombudsmanden vil under alle omstændigheder være afskåret fra at tage sagen op, hvis den samtidig bliver undergivet behandling i Folketinget,« siger Henrichsen.

Læs alle artiklerne om Udlændingestyrelsen og rapporten om Eritrea her.