Makkerparret

De to centrale embedsmænd fra Udlændingestyrelsens Eritrea-rejse, der nu er sygemeldt, har lavet landerapporter fra Afrika sammen i 20 år.

To embedsmænd i Udlændingestyrelsen har forladt arbejdspladsen efter et voldsomt internt opgør om styrelsens omdiskuterede rapport om Eritrea. De var i Eritrea med henblik på at vurdere, om det er sikkert at sende flygtninge tilbage. Her er flygtninge fra Eritrea i en flygtningelejr i Sudan. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARWAN NAAMANI

De har været et makkerpar i mere end 20 år.

Siden 1993 har de to embedsmænd på henholdsvis 62 og 43 år arbejdet tæt sammen. De er draget på talrige rejser, især til Afrika. De har skaffet afgørende oplysninger fra andre lande. Og de har sammen skrevet detaljerede rapporter om fjerne egne, rapporter, som kunne få direkte indflydelse på dansk flygtningepolitik.

Makkerparret har desuden udviklet en særlig skabelon for, hvordan disse landerapporter bør struktureres og udformes. De to har arbejdet så tæt sammen, at kolleger har kaldt dem »Knold og Tot«.

Det hedder sig, at når de har været ude til afgørende møder, har alene øjenkontakt været nok til, at den ene vidste, at han skulle tage noter, mens den anden forberedte spørgsmål.

Men i dag er de begge sygemeldte.

De to embedsmænd i Udlændingestyrelsen – den 62-årige chefkonsulent og den 43-årige specialkonsulent – har forladt arbejdspladsen efter et voldsomt internt opgør om styrelsens omdiskuterede rapport om Eritrea.

De har siddet i Udlændingestyrelsens såkaldte Landedokumentationskontor. En afdeling af styrelsen, som i modsætning til styrelsens mange jurister primært er befolket af magistre.

»Vi har kulturforståelse og historisk, antropologisk indsigt. Vi har en evne for analyse og kender til kildekritik. Og så er vi vant til at skrive,« sagde den 43-årige embedsmand til sit fagblad, Magisterbladet, i 2007.

Dokumentationskontoret blev oprettet i begyndelsen af 1990erne, da tusinder af flygtninge fra Somalia strømmede til Danmark. Styrelsen fik brug for et kontor, der systematisk skulle indsamle dokumentation til brug for at behandle asylsager i styrelsens asylkontorer.

Faglig stolthed

Hele Dokumentationskontorets faglige stolthed ligger i at bringe solide facts og baggrundsoplysninger ind i asylsager. Dér er valg af metode og systematik ikke noget, man tager let på, og de to embedsmænd har sammen i det internationale fagtidsskrift The Researcher skrevet om deres særlige praksis for at bringe virkeligheden helt tæt på sagerne under vanskelige forhold. Den 62-årige menes at have foretaget over 40 såkaldte fact-finding-missioner.

Den 43-årige er bachelor i historie og oldtidskundskab, mens den 62-årige embedsmand er uddannet antropolog og historiker fra Aarhus Universitet. Sidstnævnte udtalte sig i samme interview i Magisterbladet om kernen i sit fag:

»Fagligt kan vi selvfølgelig ikke holde til at lave noget, som kritikerne kan plaffe ned igen. Derfor medtager vi kun oplysninger med tydelig kildeangivelse, så enhver kan se grundlaget for resultaterne i rapporten. Vi er da heller aldrig blevet beskyldt for at være uvederhæftige, selv ikke af den mest kritiske flygtningeadvokat.« Netop det er Eritrea-rapporten blevet beskyldt for i denne uge. Eksperter har angrebet styrelsens rapport, mens Enhedslisten har kaldt det et stykke »politisk bestillingsarbejde« for at holde eritreiske flygtninge ude af Danmark.

I interviewet med Magisterbladet understreger den 63-årige embedsmand, at den dokumentation, som de normalt bringer med sig hjem, ikke er politisk dikteret, og at svarene ikke er »bestilt« på forhånd.

»Vores arbejdsmetoder er frie, men det er klart, at fact-finding-missionerne udspringer af et konkret behov i Udlændingeservice,« sagde han dengang.

Tidslinje over Eritrea-sagen (klik på pilene eller træk i billedet):