De røde faner var rejst, grillen tændt, boderne opsat og vigtigst af alt øllen skænket. Alt virkede til, at 1. maj skulle hænde helt, som den plejer. Men pludselig blev fri debat og respekt for politisk uenighed overrumplet af ekstremisme i form af støj og vold. Endnu en gang tabte den saglige debat til ekstremistens veto.

At der ville komme tilråb, skældsord og anspændt stemning under justitsministerens tale, var ingen overraskelse. Men at en gruppe ekstremister ville mase sig frem til scenekanten og med trommer og fløjter helt blokere for talen, kom bag på mig. 

At de sågar gik så vidt til ikke blot at råbe ad justitsministeren, men også værten Anders Lund Madsen, indtil han til sidst måtte opgive og forlade scenen, er uacceptabelt og viser tydeligt, at demokratiet og den frie debat er under pres. Når en journalist fra B.T. bliver skubbet, og til sidst må søge tilflugt hos politiet, er det på tide at gøre noget.

Jeg ønsker et samfund, hvor jeg ikke skal være bange for at udtrykke mine holdninger, fordi en lille gruppe i samfundet ikke deler dem. Og jeg ønsker et samfund, hvor flere unge tør gå ind i politik og kæmpe for, hvad de synes er rigtigt. 

Den fremtid kan vi ikke få, hvis vi ikke stopper denne fascistiske tilgang til politik og demokrati fra ekstremisterne. Og jeg kan godt forstå, at flere unge ikke går ind i politik, når man kan se, at ikke engang de folkevalgte bliver hørt. Det er ikke ligefrem sådan en situation, der sender signaler om, at man kan ændre samfundet ved at tage stilling.

Vi skal bevare, hvad tidligere generationer har opbygget, så vi kan give det videre til vores børn. Vejen til at blive hørt må aldrig komme ved vold, men derimod med argumenter. Den frie debat skal styrkes, så den og vores demokrati ikke forgår til fortiden.

Sander Vanggaard, medlem af Konservativ Ungdom, Gadstrup

Fri abort?

Nu vil man flytte abortgrænsen fra 12. til 18. uge.

Man påstår, at det vil give kvinderne frihed, men for en del kvinder (de i forvejen mest sårbare?) vil det betyde det modsatte, fordi der nu bliver seks uger mere, hvor kvinden kan forsøges presset til at få en abort i stedet for at få et barn.

En kvindes frihed er jo ikke kun den frie abort, men også retten til at få det barn (planlagt eller ej), hun venter.

Det foregår under regeringen Mette Frederiksen II. Den regering, hvor man også gerne vil kunne tvangsfjerne flere børn. Hvor man gerne vil bortadoptere børn, før de er født. Hvor man gerne vil give mulighed for assisteret selvmord.

De sene aborter anbefales af en stor gruppe læger, som ser på fagligheden.

Fagligheden var også i spil, da vi fik den nuværende abortlov. Uge 12 blev valgt, fordi på det tidspunkt skabes kontakten mellem hjerne og rygrad, og når den kontakt er der, kan hjernen registrere smerte, der påføres kroppen. Man valgte ikke at påføre fostret mere smerte end absolut nødvendigt.

Nu vælger man anderledes.

Fagligheden nu siges at bygge på, om fostret kan overleve uden for mors krop. Man kan i så fald spørge, hvornår den faglighed får betydning for for eksempel trafikofre, der ikke kan overleve uden hjælp fra diverse apparater.

Hvem ved, måske går der ikke lang tid. Vi lever jo under fru Frederiksens regimente.

Caroline Kofahl, København

Politikerlede og miljø

Når man hører Magnus Heunicke nu to gange fortælle i TV Avisen, at man faktisk har strammet op omkring reglerne for udledning af spildevand i stedet for det modsatte, så må man undres.

DR har fremlagt dokumentation for, at reglerne tillader yderlige udledning af forurenet vand, og eksperter taler om en åben ladeport for mere forurening. Så man får en opfattelse af, at enten forsøger ministeren at tale udenom, eller måske endnu værre at ministeren ikke forstår, hvad der sker.

Det havde været mere troværdigt, hvis ministeren havde sagt, at set i lyset af de nye oplysninger ville han undersøge, hvad der er op og ned og vende tilbage hurtigt i stedet for at forsøge et »quick fix« ved at gå i TV Avisen. Så kunne ministeren også bibringes viden og blive klædt på til at tale om emnet, så han fremstår troværdig, og man kan forstå, hvad han siger.

Når en minister ikke kan forklare sig, så hverken menig mand eller selv journalister kan forstå det, så er det tid at finde en anden, der kan. Det er pinligt ud over alle grænser.

Bjarne Tvilde, Hørsholm