Der var engang, hvor René Magritte stod og ventede på en sporvogn.
Han ventede og ventede, og ventede atter lidt, men sporvognen kom aldrig.
Del:
»Magritteruten« er en begavet omgang fanfiktion, men savnet af poesiens nerve er stort
Med »Magritteruten« åbner Klaus Rød Frederiksen op for arkivet i René Magrittes Institut for Venterettigheder. Desværre er ventetidsdokumenterne så tynget af akademisk fanfiktion, at poesiens brobyggeri udebliver.
