Historisk jobboom på trapperne

Jobfest. Både regeringen og de økonomiske vismænd har en forventning om, at beskæftigelsen skal stige voldsomt frem mod 2020. Det kan godt ske, men det kræver en del, erkender vismand og professor Michael Svarer.

Foto: Thomas Lekfeldt

Der skal fart på et jobboom nærmest uden sidestykke i historien, hvis regeringen og vismændene skal få ret i deres fremskrivninger, som lover op mod 200.000 ekstra og nye job inden 2020.

Der skal faktisk ske noget nær mirakler i dansk økonomi, hvis beskæftigelsen skal stige så meget i løbet af de kommende år, som både regeringen og de økonomiske vismænd forudser.

Finansministeriet venter således, at beskæftigelsen vil stige med 170.000 personer over de kommende fem år og frem mod 2020, mens de økonomiske vismænd er endnu mere optimistiske og stiller en fremgang på over 200.000 job i udsigt over de kommende fem år.

Det svarer til, at beskæftigelsen skal stige med op mod 40.000 personer om året. Det er markant flere end eksempelvis i år, hvor der ventes en stigning i beskæftigelsen på tæt ved 28.000. Forudsigelserne om de mange nye job kan komme til at spille en stor rolle i den valgkamp, der blev skudt i gang onsdag.

Det er kun lykkedes ganske få gange før at skabe så mange nye job herhjemme på så kort tid, uden at det er endt med flaskehalse, mangel på arbejdskraft og store lønstigninger, som spolerede konkurrenceevnen i en sådan grad, at alle jobbene forsvandt lige så hurtigt, som de kom.

Beskæftigelsen steg eksempelvis med 230.0000 personer fra 1993 til 2001. Også fra 2004 til 2008 blev der skabt over 200.000 job, men det endte med en større overophedning af dansk økonomi, som var med til at forstærke den aktuelle krise.

En fremgang på 200.000 job over de næste fem år er dog efter vismændenes opfattelse ikke så meget, at det hele koger over med mangel på arbejdskraft og lønninger, der løber af sted med større fart end i udlandet. For som følge af de senere års krise er der ganske meget ledig kapacitet i dansk økonomi lige som beskæftigelsen ligger betydeligt under, hvad den burde gøre i en mere normal konjunktursituation.

Men økonomisk vismand og professor ved Aarhus Universitet, Michael Svarer, kalder det da dog for en »udfordring« at få løftet beskæftigelsen med 200.000 personer frem mod 2020.

»Men det er ikke umuligt. For væksten på 200.000 job vil kun lige akkurat bringe beskæftigelsen op over det såkaldte strukturelle niveau, som ville gælde under mere normale konjunkturer. Vi vurderer således, at der er grundlag for en markant beskæftigelsesfremgang, uden at det skaber overhængende fare for faglige eller geografiske flaskehalse, som får lønningerne til at løbe løbsk,« siger Michael Svarer.

Stigningen i beskæftigelsen på 200.000 betyder, at beskæftigelsen herhjemme ifølge vismændene kommer meget tæt på 2,9 millioner job, hvilket vil været det højeste niveau nogensinde. Heraf kommer 100.000 fra, at konjunkturerne bliver mere normale, mens de sidste 100.000 skyldes de senere års reformer på arbejdsmarkedet, som øger arbejdsstyrken, men som også kræver øget efterspørgsel for at blive realiseret.

Endelig har vismændene også indregnet en ny prognose for den danske befolkning fra Danmarks Statistik, som forudser en større stigning i personer i de arbejdsdygtige aldersklasser end tidligere skønnet, især som følge af indvandring.

Michael Svarer peger dog på, at alting ikke altid går helt som ønsket og forudset, og der af samme grund måske vil komme lønpres, som skader konkurrenceevnen.

Sker det, vil tidspunktet for, hvornår beskæftigelsen når op på 2,9 millioner job, og dermed er 200.000 over det aktuelle niveau, blive rykket ud i fremtiden til eksempelvis 2025.

»Det vil jeg ikke udelukke,« siger han.

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) har tilmed sagt, at beskæftigelsen skal op over tre millioner i 2025, hvilket betyder, at der også efter 2020 skal ske en ganske kraftig vækst i beskæftigelsen.

Det er en økonomisk vækst på 2,8 procent om året fra 2015 til 2020, som vismændene har lagt til grund for deres langsigtede fremskrivninger af danske økonomi, og det vil være mere end den vækst på 2,4 procent, som eksempelvis sås herhjemme i de fire gyldne år fra 2004 til 2008.

Chefkonsulent Frederik I. Pedersen fra AE-rådet vil ikke udelukke, at der kommer flaskehalse med mangel på faglærte eller personer med videregående uddannelser, hvis beskæftigelsen skal stige med 200.000.

»Det vil givet ske på den lange bane. Der er også en fare for, at produktiviteten vil stige mindre, fordi mange virksomheder presses til at tage den arbejdskraft, de kan få. En del virksomheder kan eksempelvis blive presset til at ansætte ufaglærte i stedet for en faglærte, hvis der ikke er flere af dem ledige. Det vil svække produktiviteten, sådan som det også blev set under sidste højkonjunktur,« siger Frederik I. Pedersen.

Chefanalytiker Tore Stramer fra Nykredit er også bekymret for flaskehalse og mangel på arbejdskraft.

»Vismændene har et noget positivt syn på, hvor mange ledige ressourcer, der er i økonomien, og hvor meget arbejdsstyrken kan stige som følge af de senere års reformer. Så det er nok et noget optimistisk bud, at beskæftigelsen vil stige med 200.000 personer frem mod 2020. Det kræver i hvert fald uhyre meget af det danske arbejdsmarked, så der ikke opstår mangel på kvalificeret arbejdskraft,« siger Tore Stramer.