Erhvervslivets krav til den kommende regering

Dansk Erhverv har nogle klare krav til en ny regering, og først og fremmest skal det gøres billigere at drive virksomhed. Tænketanken Cepos bakker op.

Foto: Jens Nørgaard Larsen. Statsminister Helle Thorning-Schmidt og Jens Klarskov, adm. direktør i Dansk Erhverv under Dansk Erhverv Årsdag 2013 tirsdag d. 14 maj 2013 i Bella Centret i København.
Læs mere
Fold sammen

De danske erhvervsdrivende gør klar til valg. Uanset hvem der vinder regeringsmagten, er der et håb om reformer til fordel for erhvervslivet, og nogle af de krav er nu blevet klart formuleret af Dansk Erhverv (DE). Første krav fra Dansk Erhverv er, at prisen på at drive virksomhed i Danmark skal være betydeligt lavere.

»Det er det private erhvervsliv, som skaber væksten, og danske virksomheder er udsat for en sand byge af regulering, som ofte er meget svær at forstå – specielt hvis man er nystartet virksomhed. Derfor er der brug for et fortsat og konstant arbejde med at gøre livet lettere for dem,« siger administrerende direktør Jens Klarskov.

Den holdning deler arbejdsgiverorganisationen Danske Malere. Selv om det i mange år har været skiftende regeringers målsætning at mindske administrative byrder, mener malermestrene ikke, at planen er lykkedes.

»En medvirkende årsag er den øgede grad af digitalisering og selvbetjening, som det offentlige har påtvunget virksomhederne. Mindre virksomheder er ikke daglige brugere af disse systemer, og de skal derfor starte forfra hver gang,« skriver Danske Malere i en meddelelse.

De ønsker at digitaliseringen følges op af andre initiativer, såsom velfungerende hotlines og en mere overskuelig tilgang til offentlige hjemmesider, ligesom de efterlyser ændringer i lovgivningen, der gør livet lettere for byggevirksomheder. Heriblandt genindførelse af boligjobordning og håndværkerfradrag.

Arbejdet med at gøre livet lettere for danske virksomheder kan ifølge DE ske på flere forskellige måder. DE mener, at den offentlige sektor skal moderniseres, og det er et af de værktøjer, der skal gøre det nemmere at være erhvervsdrivende. Med modernisering menes blandt andet, at flere velfærdsopgaver skal sendes i udbud. Det er der støtte til fra den liberale tænketank Cepos.

»Vejen til bedre offentlig service er at øge produktiviteten via udlicitering af opgaver til private virksomheder og ved at skære ned på administration,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos.

Det tredje tema, som ifølge DE fortjener meget fokus, er det høje, danske skattetryk. Det skal en ny regering gøre noget ved, mener DE.

»Vi har en uheldig topplacering på dette område. Erhvervslivet bliver ofte bebrejdet for altid at tale om dette, men grunden er indlysende: Høj skat er en hæmsko for værdiskabelsen i Danmark,« siger Jens Klarskov.

Mangel på arbejdskraft vigtigt tema

Tænketanken Cepos er også ude at pege på de vigtigste områder for en ny regering, hvis dansk økonomi skal stå stærkest, og hos Cepos er der stor opbakning til flere af DEs idéer.

»Valget bør handle om, hvordan man øger beskæftigelsen og vækstpotentialet i dansk økonomi. Ud af 34 OECD-lande står Danmark til den sjettelaveste vækst frem mod 2030 - det er klart utilfredsstillende. Med det højeste skattetryk i OECD og 2,1 millioner danskere på overførselsindkomst er der et stort potentiale for reformer. Blandt andet bør der gennemføres reformer af dagpenge, kontanthjælp og integration for at øge beskæftigelsen. Desuden bør marginalskatten og selskabsskatten sænkes,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos.

Hos Dansk Erhverv er der også fokus på den kommende mangel på arbejdskraft, som er blevet spået på vej fra flere virksomheder og organisationer. DE vil have en kommende regering til at undgå flaskehalse, og DE kommer med flere forslag til, hvordan det skal føres ud i livet. Til gengæld mener flere politikere og fagforeninger ikke, at mangel på arbejdskraft bliver et stort problem, når der stadig er mange ledige, og hos økonomer er der også uenighed.

I en rundspørge foretaget af Berlingske viste det sig, at 57 procent af over 50 adspurgte økonomer sagde ja til, at mangel på arbejdskraft »vil blive et udbredt problem i den kommende valgperiode«, mens 40 procent af økonomerne sagde nej.

»Vi kan hente velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark, vi kan opkvalificere arbejdskraftens kompetencer gennem uddannelse og efteruddannelse, og vi kan gøre det mere økonomisk attraktivt at tage beskæftigelse. Der er brug for alle løsningerne,« siger Jens Klarskov fra DE.

Samme toner lyder fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der netop har offentliggjort en analyse, som viser, at udlændinge har sat sig på 75 pct. af de godt 40.000 nye job, der er kommet til siden 2011. Ifølge DA skyldes det blandt andet, at det med høje sociale ydelser ikke kan betale sig tilstrækkeligt for danskerne at tage et job.Dermed bliver det kommende Folketings største opgave ifølge DA at gøre danskerne klar til at tage del i fremtidig vækst.

»Danmark er ikke klar til et opsving. Både det danske arbejdsmarked og det danske uddannelsessystem indeholder hver for sig og til sammen meget store barrierer for vækst. For mange danskere arbejder for lidt, og alt for få danskere uddannes med kompetencer, som vi ved, vi skal bruge, hvis vi skal skabe vækst i Danmark. Herunder tager alt for få en relevant erhvervsuddannelse,« skriver adm. direktør i DA, Jørn Neergaard Larsen, i en meddelselse.

Hos både Danske Malere og Danske Svineproducenter efterlyser man da også, at der gøres mere for at tiltrække unge mennesker til erhvervene. Danske Malere foreslår for eksempel pengepræmier til virksomheder, der tager elever, mens Danske Svineproducenter ønsker større anerkendelse af erhvervet, så de unge ikke skræmmes væk.

Her mener man, at den nuværende regerings store fokus på økologisk omstilling har gjort konventionelle landmænd til skurke.

»Udgangspunktet for at drive landbrug i Danmark er fantastisk. Vi har jorden, vi har produktionsapparatet, vi har virksomhederne, vi har viden, vi har en af verdens stærkeste fødevareklynger, men det er blevet alt for besværligt at producere«, skriver Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter, og tilføjer:
»Det er ude hos landmændene, det hele begynder, og det er her, vilkårene skal forbedres. Vi er gået i stå. Vores omkostninger er blevet for høje, vi bliver hele tiden pålagt nye begrænsninger, og vi bliver mødt med mistillid og kontrol.«

Ved siden af de traditionelle industrier og erhverv, er den teknologiske udvikling ligeledes en ting, en kommende regering skal tage langt mere alvorligt, mener DE. I en artikel i Berlingske for nylig nævnte de netop den teknologiske udvikling. Her fortalte direktør Jens Klarskov, at regeringen bør nedsætte en teknologikommission, der kan finde på langsigtede løsninger på at løse de udfordringer, som danske virksomheder og det danske samfund kan støde på i forbindelse med den teknologiske udvikling.