I dag er København fyldt med løbere – sådan påvirker det byen
Copenhagen Marathon løber af stablen søndag, og store dele af byen er derfor spærret for trafik. Derudover er der også en propalæstinensisk demonstration. Herunder kan du se og læse, hvilke gader, du bør undgå, hvis du skal ind til byen eller gennem byen.
Maratonet påvirker trafikken i Indre By, på Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg. Ruten genåbnes løbende og vil være helt åben senest klokken 16.30. Lasse Olsson
Søndag skal 15.000 løbeglade mennesker fra hele verden løbe gennem Københavns gader.
Der er nemlig Copenhagen Marathon, som for første gang er udsolgt.
Det betyder, at store dele af København og Frederiksberg er spærret for trafik fra 7-16:30.
Selv hvis maratonruten undervejs fremstår tom for løbere, er det ikke tilladt at køre bil på ruten, før alle afspærringer er fjernet, men gaderne på ruten genåbner dog efterhånden, som løberne er passeret.
Ruten har dog flere punkter til krydsning for fodgængere og bilister, oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse.
Det sikreste valg er dog nok at bruge tog eller metro, hvis man skal gennem byen søndag.
Herunder kan du se ruten, der er blevet ændret en smule på grund af branden i Børsen.
Ruten går nemlig via Havnegade forbi Knippelsbro mod Kongens Nytorv i stedet for at passere Børsen via den spærrede Slotsholmsgade.
De grønne pile og ikoner markerer henholdsvis farbare veje og krydsningssteder. Google Maps/Copenhagen Marathon
Hvis du vil kigge nærmere på ruten, og på hvor, du kan krydse den, så kan du bruge det interaktive kort her.
Ud over maraton er der også annonceret en propalæstinensisk demonstration. Den går fra metrostationen Forum til Israels Plads, og den begynder klokken 14:00.
Del:
Andre læser også
Kultur
»Min søn har hjernevasket Märtha,« siger prinsessens svigermor. Nu spøger et skræmmende spørgsmål
Litteratur
Fem stjerner: Her er bogen, du skal give til nævenyttige familiemedlemmer, der spørger, hvad litteratur egentlig kan
Gastronomi
Ahh! Endelig kom solen og varmen. Men glem ikke den gyldne regel, når du går ud