Fredag præsenteres en aftale om en ny abortlov, der hæver abortgrænsen fra 12. til 18. graviditetsuge.

Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse ifølge Ritzau.

Det er SVM-regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, der står bag aftalen.

De nuværende abortregler er ikke blevet opdateret i 50 år, og mange partier har i dag et markant andet syn på, hvor grænsen bør ligge.

»Sundhedsfagligt er der intet belæg for den nuværende ugegrænse, og der er heller ikke noget, som tyder på, at der vil komme betydeligt flere eller senere aborter ved at flytte ugegrænsen,« siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i pressemeddelelsen.

I tillæg til den nye abortgrænse, har aftalepartierne indgået en aftale med Liberal Alliance og De Konservative om at afskaffe de regionale abortsamråd.

I stedet oprettes et nyt nationalt abortnævn, som skal kunne give tilladelse til abort efter 18. graviditetsuge. Det sker blandt andet for at gøre op med de betydelige regionale forskelle, der har været under de regionale abortsamråd.

Endnu en tillægsaftale lavet med et tredje flertal bestående af SF, Liberal Alliance, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet betyder, at 15 til 17-årige fremover skal kunne få foretaget abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra abortnævnet.

Lovforslaget fremsættes i Folketinget inden for det næste års tid, så det kan træde i kraft 1. juni 2025, lyder det ifølge Ritzau i aftalen.

Kritik fra overlæge

En ændret abortlovgivning har været diskuteret i lang tid, og den politiske handling kommer efter, at et snævert flertal Etisk Råd i efteråret 2023 anbefalede at hæve abortgrænsen til 18. uger.

Et noget større flertal bestående af 13 ud af 17 medlemmer ønskede dog, at hæve abortgrænsen fra de nuværende 12. uger.

Flere organisationer, som blandt andet Sex og Samfund samt landets fødselslæger har ligeledes argumenteret for, at der var behov for en højere abortgrænse.

Et af de tungtvejende argumenter har været et ønske om at styrke kvinders selvbestemmelse over deres egne kroppe.

Men til TV 2 siger overlæge på Rigshospitalet Gorm Ole Grejsen, der er tidligere formand for Etisk Råd, at han ikke mener, at abortgrænsen bør hæves.

»Min erfaring fra patienter og det private liv er, at det oftere er forældrelivet, man fravælger, end selve graviditeten,« siger Gorm Ole Grejsen til TV 2.

Han påpeger videre, at abortsamrådene alligevel ofte gav tilladelse til abort efter 12. graviditetsuge, hvis en kvinde ønskede det.

Cheflæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling på Hvidovre Hospital Charlotte Wilken-Jensen, der har været medlem af et abortsamråd i 25 år, ser dog anderledes negativt på abortsamrådene.

I Berlingske kaldte hun sidste år abortsamrådene for en »uddateret og formynderisk institution«.