Det burde give sig selv, at unge på ungdomsuddannelser, der boede ude og betalte husleje, kunne få udeboende SU, ikke? Men sådan er det ikke altid. 

Vi har mange unge, som ikke får hjælp på grund af arbitrære regler. Min veninde fra gymnasiet var en af dem. Hun boede ude på grund af konflikter med forældrene, der skabte mistrivsel. Men hun kunne ikke få udeboende SU, da hendes forældre boede under 20 km fra hendes gymnasium. Derfor blev hun nødt til at arbejde 15-20 timer om ugen for at få råd til at betale husleje og mad, da hun jo kun fik 960 kroner i SU om måneden.

På den anden side står min anden veninde. Hun var kostskoleelev på Herlufsholm og fik hele sit ophold betalt af sine forældre, ligesom alle sine andre venner. Men derudover fik hun også 4.500 kroner om måneden i udeboende SU, fordi hendes forældre boede i Hellerup og dermed over 20 km væk. De penge blev så brugt på sushi med veninderne, for hvad skulle de ellers bruge dem på?

Det viser, at der er et fundamentalt paradoks i vores SU-system på ungdomsuddannelserne: Dem der har mest brug for det, er ikke sikre på at få udeboende SU, mens dem der har mindst brug for det, er sikret det.

Det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke skal udskamme nogle, og jeg er ikke ude på Herlufsholm-bashing. Men hele ideen med at give unge på ungdomsuddannelser udeboende SU er jo at kompensere dem for de omkostninger, de har ved at bo ude. Og det er her, kæden kopper af. For de fleste kostskoleelever på Herlufsholm har jo ingen omkostninger. Deres ophold på mindst 14.000 om måneden bliver langt oftest betalt af forældrene. Der er derfor ingen udgifter til kost og logi.

Vi skal se på systemet. For det giver ingen mening, at vi har unge med behov for at flytte hjemmefra, som ikke kan få hjælp, samtidig med at vi betaler udeboende støtte til elever på elitekostskoler, som meget sjældent selv har en udgift til husleje. Derfor har vi i SF stillet et beslutningsforslag om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal kigge på reglerne for udeboende SU på ungdomsuddannelserne. For vi er nødt til at ændre systemet, så dem har brug for hjælp også får det. Og her vil jo være et oplagt sted at starte.

Mads Olsen, MF, ungdomsordfører (SF)

Lad os puste støvet af historiebøgerne

Som gymnasieelev på STX er jeg stor fan af, at historie er på A-niveau. Historie er nemlig lærerigt, dannende og brugbart. Derfor ærgrer det mig at se flere og flere af mine klassekammerater miste interessen for faget. Et hyppigt udsagn som »Jeg kan jo ikke ændre på historien nu« kan lyde fra mine jævnaldrende.

Jeg forstår godt, at historie for mange kan virke tungt og kedeligt med de mange årstal. Vi lever i et samfund, hvor hverdagens sus tager over, og vi nemt kan glemme, hvor vigtig historien er. Men der gemmer sig noget menneskeligt bag årstallene. Historie kan hjælpe os til at forstå fortiden.

Flere obligatoriske museumsture for skoler og inddragelse af eleverne i historieundervisningen kan være med til at ændre vores syn på historie. Det kan hjælpe os til at forstå verden, hinanden og os selv. Overordnet set kan vores verden ses som et puslespil. Historie kan hjælpe os til at forstå, hvorfor brikkerne ligger, som de gør.

Det ville være en skam, hvis det ikke kan lykkes, fordi vi synes historie er kedeligt. Prøv at tænke over, hvordan verden ville se ud, hvis vi kun gjorde ting, der interesserede os. Vi ville miste fokus og evnen til at lære nye ting.

Lad os puste støvet af historiebøgerne, for vi er langt fra færdige med dem! Vi skal indse, at vi kun er én brik i det store puslespil.

Anne Bech Trelborg, gymnasieelev, Ringkøbing

Ligestilling

En stor tak til digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) for en klar holdning til kvindelig værnepligt. Dernæst tak til alle jer gæve piger i militær uniform, som har fortalt og bevist, at ligestilling er det rigtige. Det varmer mit gamle hjerte.

I min ungdom i begyndelsen af 1960erne arbejde vi med et forslag om samfundstjeneste for alle unge. De unge skulle frit kunne vælge mellem militærtjeneste, civilforsvar/beredskab eller et virke i en af samfundets øvrige institutioner. Målsætningen var, at alle unge skulle se, opleve og forstå, at samfundets institutioner er det fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at bygge og opretholde et trygt og velfungerende samfund.

Jørgen E. Muusmann, Havnsø

ERROR – ERROR – ERROR

I Danmark eksisterer en kritisk systemfejl, der gradvist underminerer en af vores samfunds grundlæggende strukturer. Denne fejl forstærker polariseringen blandt os, svækker beslutningsprocesserne og nærer populismen i vores demokrati. Vi er nødt til at genfinde engagementet i samfundets politiske hverdag. Det er både meningsfuldt og giver en reel mulighed for at påvirke retningen for vores fælles samfund.

Ifølge Dansk Erhverv har otte ud af ti danskere mindst én streamingtjeneste, som de hver måned bruger tid på og betaler til. Streamingtjenesterne er kendetegnet ved stor underholdningsværdi, hvor du spontant og ukritisk kan engagere dig i dagens serie eller film.

At bruge sine aftener foran skærmen er ukompliceret, letsindigt og fredfyldt. Men skal vi være helt ærlige, så er det også ansvarsløst, verdensfjernt og et civilisatorisk tab.

I den anden ende af spektrummet har vi det politiske system. Politik er konfliktfyldt, strukturelt og institutionaliseret, og afstanden mellem kompleksiteten og befolkningens engagement er tydelig. Kun to procent af befolkningen vælger at bruge deres tid og idérigdom i et politisk parti. Det at være medlem af et parti er næsten en skjult aktivitet i dagens Danmark, og det at diskutere politiske præferencer er nærmest tabubelagt.

Hvis den amerikanske psykolog Abraham Maslow havde skabt en behovspyramide for et velfungerende samfund, ville han vende sig i graven over vores manglende dedikation til de politiske strukturer.

Det manglende engagement i det politiske system bidrager til en dyb politikerlede og en udtynding af de politiske partier, hvilket svækker de politiske systemer.

Vi er nødt til at genfinde engagementet omkring vores politiske systemer. Når vi ikke engagerer os i politik, og når vi ikke bidrager til at kultivere vores demokratiske systemer, eroderer det under os. Hvad er alternativet?

Vi har aldrig haft så let adgang til underholdning, og samtidig har vi aldrig været mere stressede, deprimerede eller ensomme. Hverken situationen for børnene i Palæstina eller Israel, verdens klima eller den voksende ensomhed bliver løst ved at manøvrere uden om vores politiske systemer.

Danmark, det er på tide at du engagerer dig! Vores folkestyre er langt bedre end sit rygte, og dit engagement kan ændre de retninger der sættes for vores samfund.

Andreas Tang-Brock, medlem af byrådet i Skanderborg Kommune for Socialdemokratiet

Værnepligt

Værnepligten skal fra 2027 udvides til 438 procent af det antal persontimer, der leveres i 2024. Regnestykket er enkelt, da cirka 4.700 værnepligtige i fire måneder udvides til 7.500 i 11 måneder. Med en årsnorm på 1.680 timer på et år er det en udvidelse fra 2,632 millioner værnepligtstimer til 11,550 millioner værnepligtstimer. 

Værnepligtige modtager 8.492 kroner om måneden i løn svarende til cirka 55 kroner i timen plus et skattefrit kosttillæg på 249 kroner om dagen. 

Min søn på 21 år på sabbatår modtager i den lokale Coop 365 en timeløn på 130 kroner. Motivet for udvidelsen af værnepligten handler derfor om en underbetaling på 982 millioner kroner af de værnepligtiges tid. Dertil kommer transporttiden frem og tilbage til det nærmeste tjenestested i Frederikshavn, Korsør, Karup, Varde eller hvor Forsvaret nu har lagt sig. 

Tro mig, der bliver kø ved udgangsdøren. Da kun lidt mere end en tredjedel af en ungdomsårgang er værnepligtsegnet, er det for årgang 2008 cirka 22.800. Omtrent hver tredje af de værnepligtsegnede vil derfor blive værnepligtig. Det bliver ikke som i dag ved frivillighed. Det bliver ved tvang. Ingen har nogensinde opnået noget godt ved tvang. 

Derfor er Forsvarsforliget på dette punkt en fejl, som snart vil blive rettet. Jeg selv var værnepligtig i Søværnet i årene 1977-1979.

Lars Wismann, København