Her er danskerne de nye europamestre

De danske industrivirksomheder er langt bedre end deres europæiske konkurrenter til at få medarbejderne til at løbe hurtigere. Produktiviteten for industrien skyder i vejret, men det gør, at virksomhederne har brug for langt færre medarbejdere. Danmark er det land i EU, hvor finanskrisen har givet det største tab af industriarbejdspladser.

Foto: Søren Bidstrup. ARKIVFOTO.
Læs mere
Fold sammen

Danskerne blev europamestre i fodbold tilbage i 1992. Nu kan de danske industrivirksomheder smykke sig med samme titel bare på et noget andet område. De danske virksomheder er med flere længder europamestre i at få deres medarbejdere til at løbe hurtigere. Gennem finanskrisen er virksomhederne blevet langt mere effektive end deres konkurrenter rundt omkring i EU.

Det viser en helt ny analyse fra fagforbundet 3F. I analysen har 3F set på, hvordan produktiviteten i virksomhederne rundt omkring i EU har udviklet sig gennem finanskrisen fra 2008 og til 2015. Og analysen er på mange måder dejlig læsning for direktørerne i de danske virksomheder.

Produktiviteten er målt efter, hvor meget hver enkelte medarbejder laver, og set på den måde producerer hver enkelte dansker inden for industrien i dag 31 pct. mere, end de gjorde i 2008. Det er næsten dobbelt så meget som i Sverige, hvor produktiviteten kun er øget med 16 pct. Hollænderne og tyskerne halter også betydeligt efter.

Den højere produktivitet hænger klart sammen med, at beskæftigelsen falder. Antallet af medarbejdere inden for industrien herhjemme er dykket med 21 pct. svarende til 75.000 personer gennem finanskrisen. Det er det procentvise største fald blandt landene i EU. Kun finnerne har haft en lignende nedgang, hvilket skyldes mobilgiganten Nokias fald fra tinderne.

Cheføkonom i 3F, Frederik I. Pedersen, påpeger, at flere forhold gør, at de danske virksomheder trækker fra, når det gælder om at blive mere effektive.

»Vi har et enormt fleksibelt arbejdsmarked sammenlignet med de andre lande. Det betyder, at når man bliver ramt af en sådan krise, kan man hurtigt komme af med medarbejderne, og det kan klart ses i tallet. Herudover har virksomhederne investeret i robotter og anden teknologi, som fremmer produktiviteten. Desuden har de danske virksomheder set alle deres arbejdsgange igennem og fundet ud af, hvordan de kan gøre det bedre. De har fået mest muligt ud af arbejdstimerne med de maskiner, man har stående,« siger Frederik I. Pedersen, der understreger, at det er svært at måle, i hvilket omfang de danske virksomheder er blevet bedre til at skære deres arbejdsgange til i forhold til de udenlandske virksomheder.

For den danske økonomi som helhed er den større effektivitet naturligt nok godt. Virksomheder får nemmere ved at slå deres udenlandske konkurrenter, og de medarbejdere, som er tilbage i industrien, kan få en højere løn.

Den store udfordring for den danske økonomi er spørgsmålet om, hvor de mange, som mister deres job i industrien, kommer hen.Gennem de senere år er det først og fremmest inden for serviceindustrien med hoteller, restauranter og rengøring, at der er kommet nye job. Og i de brancher er det betydeligt sværere at få løftet produktiviteten. Det er en af kerneproblemerne for den danske økonomi lige i øjeblikket.

»Faldet i industribeskæftigelsen har også været en del af en mere langsigtet bevægelse over mod servicesamfundet, hvor flere og flere skal beskæftiges. Det er derfor også bekymrende for den generelle velstand og vækst, at produktivitetsvæksten her flere steder står i stampe eller direkte falder,« siger Frederik I. Pedersen.

»Når det er sagt, er det langt sværere at måle produktiviteten i serviceerhvervene, fordi kvalitetselementet er notorisk svært at opgøre, ligesom det for den personlige service er sværere at øge produktiviteten med investeringer i ny teknologi sammenlignet med for eksempel industrien. Men der er al mulig god grund til at holde øje med udviklingen, herunder i sammenligning med lande, der ligner os,« siger Frederik I. Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.