Ny analyse: Finanskrisen bød på den værste jobkrise siden 1930erne

Selv om det går bedre på det danske arbejdsmarked, vil vi først vride os fri af finanskrisens grimme kløer i 2018, viser ny analyse. Derved bliver finanskrisen den værste jobkrise for den danske økonomi siden 1930erne. Et direkte resultat af krisen har sit udspring på finansområdet med en boligboble, som sprang.

Danskernes produktivitet er spurtet frem siden finanskrisen, der bl.a. skabte en enorm boligboble. Til gengæld er der tabt arbejdspladser på stribe i industrien, hvor robotterne har overtaget en del funktioner. De nye job, der bliver skabt, er dog primært inden for sericebranchen såsom rengøring eller servering. Foto: Morten Germund Fold sammen
Læs mere

Det tabte årti og den værste jobkrise siden 1930erne. Det er status for det danske arbejdsmarked, der fortsat slikker sårene efter finanskrisen. Selv om nye job til danskerne vrimler frem i virksomhederne, vil vi først nå tilbage på samme beskæftigelse som før finanskrisen om to år.

Og de nye job, der for tiden bliver skabt, er i høj grad blandt andet tjener- og rengøringsjob, og de er slet ikke stærke nok til at trække et ordentligt opsving i gang

 

Sådan lyder det i en helt ny prognose for den danske beskæftigelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE. I prognosen spår AE, at fremgangen på det danske arbejdsmarked vil bremse lidt op på grund af den svage vækst i økonomien. Mere præcist tror AE på, at der i år vil blive skabt 24.000 nye job i den private sektor, hvor der sidste år skabt 32.500 nye job.

Fremgangen vil fortsætte i årene efter, men først om to år vil antallet af job være tilbage på niveauet fra før finanskrisen i 2008. Det er næsten 1,9 mio. job i det private. Derved ender finanskrisen med at slå det største hul i det danske arbejdsmarked siden 1930erne. Både i forbindelse med oliekrisen midt i 1970erne og i starten af 1980erne gik det hurtigere for det danske arbejdsmarked med at komme på fode igen.

»For den private sektor må man betegne perioden fra 2008 og til 2018 som det tabte årti. Det viser noget om, hvor langvarig og dyb krisen har været. Den kom på grund af en finansiel krise, og når det sker, får man nogle gevaldige klø. Der var en boble på boligmarkedet, og nogle led tab på aktiemarkederne. Det afstedkommer panik, og folk går virkelig i chok. Det tager lang tid for forbrugerne at genvinde tilliden,« siger cheføkonom i AE Erik Bjørsted.

Han fremhæver, at den danske jobkrise har været værre end både den hollandske, svenske og gennemsnittet for EU-landene. Kun blandt en række af de sydeuropæiske lande har der været et større tab af arbejdspladser end herhjemme. Det voldsomme jobtab begyndte lige efter, at finanskrisen satte ind, og bunden blev nået i 2013. Herefter er det stille og roligt gået fremad igen, og i de seneste to år har det danske arbejdsmarked overrasket positiv.

Beskæftigelsen er vokset ganske pænt, og det er sket i en periode, hvor der ikke har været ret meget fremgang i den danske økonomi. Arbejdsmarkedet er blevet betegnet som det store lyspunkt i kampen for at

komme fri af den tunge krise. Men rigtigt mange af de nye job, der for tiden bliver skabt, er nogen, hvor produktiviteten og dermed lønnen er lav. Sådan vil det også være i den kommende tid.

»Der er udsigt til et plus i de private serviceerhverv, men mange af de nye job er lavproduktive job, hvor der ikke er råd til at betale en høj løn. Det siger noget om, at så stærkt er opsvinget heller ikke. Hvis vi virkelig skal have et opsving, skal vi have mere gang i nogle af de højproduktive erhverv, hvor de kan betale en bedre løn. Kun på den måde kan vi rykke frem i velstandskapløbet,« siger Erik Bjørsted.

Den private sektor bliver normalt delt ind i tre sektorer. Den store brede er private service, der blandt andet omfatter handel samt hoteller og restauranter. Den anden sektor er industrien, og den sidste er bygge og anlæg. AE tror på, at der vil være en fremgang i beskæftigelsen i alle tre sektorer i de næste

år. Bedst i servicesektoren, mens der vil blive skabt færrest nye job inden for industrien.

Dansk Byggeri har udarbejdet en mere detaljeret analyse af vindere og tabere i finanskrisen i perioden fra 2005 og til 2015. Resultaterne viser, at brancherne rejsebureauer, rengøring og operationel service samt hoteller og restauranter, hvor der er kommet flest nye job. Mere præcist er der i hver af de to brancher skabt 21.500 nye job. På tredjepladsen kommer videnservice med 19.000 nye job. Alle de brancher hører under sektoren private service.

Modsat er det største tab af arbejdspladser kommet inden for landbrug, bygge og anlæg samt industrien.

»Det er service-, videns- og oplevelsesøkonomi, der har bevæget sig markant fremad. Omvendt har de »gamle« brancher som landbrug, byggeri og industri især mistet arbejdspladser,« siger cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg.

Han mener, at dansk økonomi ganske vist er ude af finanskrisen, men at den økonomiske vækst er så anæmisk, at det er svært at tale om et decideret opsving.

»Konklusionen er snarere, at vi befinder os i et kedeligt ingenmandsland mellem krise og opsving,« siger Bo Sandberg, der dog ikke helt vil skrive under på, at der har været tale om et tabt årti.

Det skyldes således, at der i perioden har været lavet en række reformer, der dels skal få danskerne til at gå senere på pension og dels få danskerne til at arbejde mere via en lavere skat.