Det gamle udsagn »Gør Din Pligt og kræv Din Ret« er ved at være en del udvandet.
Mange vel-/højtuddannede mennesker forlanger høj løn, ofte fire dages arbejdsuge, hæve/sænkeborde og mulighed for tidlig tilbagetrækning med mulighed for en luksuspensionstilværelse de sidste 30 år.
Disse normalt ressourcestærke personer med ordet i deres magt er også dem, der er de første til at klage over ventelister, urimelig pasning af de gamle, underbemanding på plejehjem og i børnehaver, vel efterhånden alle vegne. Dog ser de sjældent bjælken i eget øje. Privilegieblindhed er ved at blive en folkesygdom.
»Jens Vejmand« findes jo stadigvæk, måske ikke i samme form som før, men med arbejdsformer og lønninger, som ingen fra ovennævnte gruppe, den talende klasse, kunne forestille sig at acceptere. Hvordan tusindvis af akademikere har sneget sig ind i nyoprettede offentlige stillinger, er en gåde for mange.
Forklaringerne fra DJØF’erne og ligestillede er legio – vi kan slet ikke undværes i det samfund, vi har bredt os over, men faktum er, at de har invaderet samfundet dyrt på bekostning af de producerende, hvad enten det er sosu'er, sygeplejersker, politibetjente, lærere og mange flere.
Er der ingen grænser for denne »herrefolksegoisme«?
Tag jer dog sammen, og vis samfundssind.
Henrik Zetterquist, Nivå
Bornholm, Bornholm, Bornholm
Vi erfarer gennem lokalpressen, at Jesper Rungholm, direktør for DAT, der beflyver klippeøen fra København, ville lukke ruten hellere i dag end i morgen grundet et millionunderskud på driften.
Han er bundet af kontrakter, hvilket forhindrer ham i at gennemføre sit ønske.
Atter har vi med et emne at gøre, der omhandler transport. Hvad bestiller den siddende transportminister? Her er det patienter med behov for specialiseret lægebehandling, det går mest ud over, men så sandelig også de erhvervsdrivende.
Det er et offentligt anliggende, men ingen er bedre til at drive denne private virksomhed end netop Rungholm. Derfor skal driften subsidieres tilstrækkeligt, således at øen kan beholde sin navlestreng til Region Hovedstaden.
Tager jeg fejl? Men er det ikke en sag for transportminister Thomas Danielsen (V) at lægge sig i selen for?
Erik Tang, Sandkaas
Er de borgerlige?
Martin Henriksen vil genoplive partiet Nye Borgerlige, og Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige vil starte et nyt parti. Begge er selvudnævnte borgerlige politikere, der hermed kan komme til at udføre en slags »5. kolonnevirksomhed« mod det borgerlige Danmark.
Hvis det erklærede mål – endnu to borgerlige partier – lykkes, vil deres egoistiske ageren, grundet stemmespild, måske koste et borgerligt flertal magten.
Hvorfor bruger de ikke deres prisværdige energi i et af de eksisterende borgerlige partier?
Hvorfor, hvorfor?
Venstrefløjen jubler!
Ole Borg, Hellerup
16-årige ved valgurnen er en dårlig idé
I den seneste tid har mange partier, blandt andet Alternativet, foreslået at sænke stemmealderen til 16 år. Det er en dårlig idé. At sænke stemmealderen ville underminere det grundlæggende princip om ansvarligt medborgerskab. 16-årige mangler ofte den livserfaring og modenhed, der kræves for at træffe informerede beslutninger på valgdagen. De er stadig i gang med at danne deres politiske holdninger og kan derfor være mere påvirkelige af populisme og kortsigtede løsninger.
Desuden kan sænkningen af stemmealderen føre til politisering af skolemiljøet og manipulation fra politiske interesser. Skolerne bør være neutrale læringsmiljøer, hvor eleverne ikke udsættes for politisk pres eller indoktrinering. Ved at introducere stemmeret for 16-årige risikerer vi at inddrage skolen i politiske spørgsmål på en måde, der ikke er hensigtsmæssig for undervisningen og elevernes udvikling.
Derudover kan det øge kompleksiteten af valgprocessen og skabe forvirring blandt vælgerne. Med en ny gruppe af unge vælgere kan det være sværere at sikre, at de forstår kompleksiteten i politiske spørgsmål og konsekvenserne af deres stemmeafgivelse. Dette kan resultere i et mindre informeret valg og en større risiko for manipulation fra eksterne interesser.
I stedet for at sænke stemmealderen bør vi fokusere på at styrke civikundskab og politisk uddannelse i skolerne og andre institutioner. Vi bør investere i at lære unge om demokratiske processer, politiske institutioner og vigtigheden af at deltage aktivt i samfundet. Dette vil bedre forberede dem til at være informerede og engagerede borgere, når de når den nuværende stemmealder.
Marc Johansen, medlem af Konservativ Ungdom, Mørkøv
