Det israelske sikkerhedsråd hæver beredskabsniveauet for rejser til Malmø fra niveau to til tre ud fra en bekymring for, at israelere, der rejser til Eurovision, vil være et mål for terrorister. 

Vurderingen af trusselsniveauet øges fra potentiel til moderat trussel, og det betyder, at alle unødvendige rejser til Malmø frarådes ifølge sikkerhedsrådets hjemmeside. 

Israels sikkerhedsråd skriver på deres hjemmeside, at »Malmø er kendt for at være et antiisraelsk protestcentrum« med ugentlige og ofte voldelige demonstrationer, der opfordrer til at gøre skade på jøder og israelere.

De skriver desuden i en parentes, at byen har en stor population af immigranter fra Syrien, Libanon, Irak og Iran.

De nye rejsevejledninger gælder specifikt for Malmø og for perioden, mens konkurrencen afholdes.

Forruden den opdaterede rejsevejledning opfordrer sikkerhedsrådet alle, der alligevel rejser til Malmø, til at downloade en app fra det israelske militærs hjemmeværnskommando, de kan give hurtig besked, hvis der skulle opstår en situation under Eurovision.

Det er en app, der normalt sender varsler ud omkring raketangreb eller jordskælv. 

Malmø er dette års vært for sangkonkurrencen, der i år har været overskygget af konflikten mellem Israel og Palæstina.

Flere har krævet, at Israel skulle udelukkes fra dette års udgave af det internationale Melodi Grand Prix. Blandt andet har 1.000 svenske musikere skrevet under på et brev imod Israels deltagelse. 

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.