Trads er en douchebag

Og Vermund sutter ordbog

Forfatteren Susanne Staun (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph

Det fine ved en kat er, at man kan bruge den som kradsebræt og kalde den hvad som helst, bare man siger det sødt. »Kom så her, din store, fede, nedlagte maskinfabrik«, for eksempel. Og eftersom den såkaldt fatter nada og derfor ikke bærer nag (»bærer den af«, hører jeg, det nu hedder), svarer den ikke surt igen. Men meningsmaskinen David Trads er ingen kat og skriver derfor fristil om verbale udfald leveret af formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, der heller ikke er en kat. Så når hun skriver: »David Trads, din uvederhæftige tølper! Dine latterlige forsøg på at lukke munden på dine modstandere med grove og usande beskyldninger om racisme og nazisme bider ikke på mig. Jo mere løgnagtigt du opfører dig, jo mere latterlig og useriøs fremstår du. Som en narcissistisk skrælling, der ikke fik opmærksomhed nok som barn« – diverterer han sin fem kilo tunge fanskare således:

 

»Af den byge af skældsord, som Pernille Vermund har spyet ud over mig i de seneste døgn, er jeg særligt imponeret over tølper – for det er simpelthen et ord, jeg må indrømme, at man alt for sjældent bruger. Det er et ellers et ord, som indgår i noget af det fineste af dansk litteratur – for allerede i begyndelsen af 1700-tallet bruger Ludvig Holberg, vores store forfatter, ordet igen og igen. I »Erasmus Montanus« og i »Den politiske kandestøber« er det værste skældsord, som Holberg bruger, netop en tølper. Det er, ifølge Holbergordbogen, en grov, ubehøvlet, uforskammet (mands)-person. Den slags lever jeg nok med … osse [sic!] for den sags skyld, at hun mener, at jeg er et pjok, en skrælling, en narcisist [sic!] og uvederhæftig.«

Imponerende. Intet mindre. Måske en ny strategidel i fejringen af danskhed eller måske oven i købet den spæde begyndelse til et helt nyt oldsprog, som fremmede ikke forstår. Endnu et medlem af Nye Borgerlige har nemlig lige hældt uvederhæftig kæltring i sovsen.

Forsvarsvåbnet er indlysende en ordbog. En kæltring er en bandit, bisse, halunk, sjover, sjuft, skurk, slyngel, stymper, svindler eller tølper.

De forarmede unge mennesker, der i 2015 fortalte en gratisavis, at der fandtes langt flere skældsord for kvinder – møgso, luder, kælling, dén slags – end for mænd, har ikke været i byen med Nye Borgerlige. De påstod endvidere, at de feminiserende skældsord til mænd var i overtal – svans blev nævnt. Her passer skrælling og pjok fint ind: undermåler, pjosk, svækling, undermåler og (usselt) skrog. Det gør halunk også, i hvert fald etymologisk, thi ordet siges at komme fra det tjekkiske halounký, egentlig en lille nøgen stakkel, og et diminutiv af holý: nøgen.

Nye Borgerlige finder altså Trads ussel og klein og langt fra hulemand, neandertaler, krabat, gorilla og stud (tam kastreret tyr, der bruges som langsomt, men stærkt trækdyr) og gode, gamle stodder.

Vermund fører på folkepoint: 2,8 k mod Trads’ 1k, men kunne de to starutter ikke bare trække i folkedragter og danse lidt med hinanden, formere sig og få ét normalt kompromisbarn, der fungerer fint i den danske folkeskole? Og dermed foregå resten af verden med et godt eksempel.