Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Det danske sproglandskab er ved at krakelere

Foto: Iris Fold sammen
Læs mere

Det er snart 40 år siden, jeg begyndte at undervise udlændinge i dansk, og dengang i slutningen af 1970erne var den slags undervisning ikke specielt højt agtet, hverken i akademiske kredse eller i politikernes overvejelser. Dansk for udlændinge var placeret under fritidsloven, dvs. som aftenskoleundervisning, men til gengæld gjorde man sig i befolkningen stadig umage med at stave og formulere sig på et korrekt og tydeligt dansk.

Nu lader det til at være omvendt. Den moderne dansker udskifter gerne danske ord med engelske, de gambler og har det awesome - og har på samme tid problemer med almindelige danske vendinger som f.eks. »at have en mening om noget«, der bliver til »at have en mening på noget«, hvilket jo er meningsløst.

For den opmærksomme sprogiagttager ser det sløjt ud med den danske sprogbevidsthed. Det er et landskab, der er ved at krakelere. Så selvom de fleste danskere i tiltagende grad er ligeglade med deres eget sprog, er der et modsatrettet politisk behov for at stille større krav til udlændinges danskkundskaber for at være i Danmark. Men pudsigt nok lader der ikke til at være det samme politiske krav om sproglig viden til læreruddannelsen.

Der er masser af sprogregler i dansk, som kan hjælpe udlændinge, ordblinde og andre, der har ondt i sproget, til at få orden i galskaben, give en forklaring. Hvis de gamle »fremmedarbejdere« havde fået et halvt års danskkursus med introduktion til arbejdsmarkedet, inden de blev sluppet ud på det, var integrationen ikke blevet den parodi, den er i dag. Det havde jo ikke været så svært for politikerne at se ud over egen næsetip, for der er og har været masser af eksempler på, hvordan det traditionelt går for indvandrere på lokalt og nationalt plan.

Sproget er indgangen til en kultur, for hvad skulle ellers forklare selvsamme kultur. Ordet »fuck« siger mig dybest set ikke noget, men det gør »knep«, og det er ikke et ord, der figurerer i mit danske bandeordsregister.

Selvfølgelig udvikler sprog sig for at forklare omgivelserne, der hele tiden forandrer sig, men hvorfor hele tiden bare overtage engelske ord? F.eks. kunne man i TV have præsenteret »vertical farming« som »lodret landbrug« og »water tubes« som »dæmningsrør« – der kommer jo alligevel en forklaring på dansk fra disse teknikere, der ikke så tit tænker i sproglige baner.

Er man vokset op i Danmark med vuggestue og børnehave og ulvetime, kommer sprogbillederne også på dansk, uanset hudfarve eller religion. Man ved, hvad hygge, frigørelse og a-kasse er for noget, uanset hvad man mener om det. Sproget giver de fælles billeder og identiteter.

Det virker paradoksalt, at mine udenlandske kursister har større teoretisk viden om dansk sprog end deres danske ægtefæller, som så omvendt er ved at skifte deres dansk ud med engelsk og tvetydigt dansk.