Teateraftale møder heftig kritik: »Det er første gang, at politikerne har lavet et så markant brud med armslængdeprincippet«

Kulturministeren fremlagde onsdag en bred teateraftale, som skal sikre fremtidens scenekunst. Stemmer inden for branchen kalder aftalen et »markant brud på armslængdeprincippet«. Ministeren »begriber ikke kritikken«.

Kulturminister Mette Bock fremlagde igår en ny teateraftale. Aftalen er indgået i et bredt forlig, og de eneste partier udenfor er Alternativet og Enhedslisten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Scenekunsten i København skal kigge længe efter statslige støttekroner, efter kulturminister Mette Bock (LA) onsdag fremlagde en bred aftale om tilskuddet til dansk scenekunst for de kommende år.

Aftalen betyder blandt andet, at tre jyske teatre – Fredericia Teater, Randers Egnsteater og Vendsyssel Teater – skal være »regionale kraftcentre«. Derudover er der 14 egnsteatre – fordelt over hele landet – som over en fireårig periode hver især får et fireårigt statsligt udviklingstilskud. Samlet får de 14 teatre 22 millioner kroner med henblik på at nå bredere ud og tiltrække flere publikumsgrupper. Aveny-T får også en pose penge, nærmere bestemt otte millioner, til at fortsætte udviklingen med at få flere unge i teatret.

Pelle Koppel, teaterleder på Teater V i Valby, udtrykker på Facebook sin forundring over beslutningsprcessen. I et opslag på sin private profil efterspørger han information om, hvad det er, de udvalgte teatre har gjort så godt, at de har fået støtte. Han savner klarhed om, hvad man skal leve op til, for at gøre dem kunsten efter.

Det samme opslag skrev han i gruppen »Dine ønsker til fremtidens scenekunst«. Her svarede Mette Bock blandt andet, at »jeg mener faktisk, at der er tale om reelle investeringer i dansk teater«.

Efter at have læst ministerens kommentar forstår Pelle Koppel stadig ikke, hvad det helt præcist er, at de udvalgte teatre har gjort så godt. Det fremgår i tråden.

»Jeg synes, det er svært at gennemskue, hvad der gør, at det er den vej, man politisk har valgt at gå. Jeg har svært ved at se, hvordan vi andre skal kunne bruge det til noget i forhold til at have nogle kriterier at pejle efter. Så jeg spørger bare, hvad det konkret er, der har gjort, at det er de her teatre, man har valgt at støtte, så vi andre kan lære af det. For det kan jeg ikke se nu,« siger Pelle Koppel til Berlingske.

Jan Grube Christiansen, tidligere leder af Teatret Zeppelin

»Det er første gang, at politikerne har lavet et så markant brud med armslængdeprincippet, som vi ser nu.«


Forhandlinger bag lukkede døre

Flere har kommenteret opslaget, og en af dem, der bakker Pelle Koppel op, er Louise Ejgod Hansen, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, og som evaluerer store kulturprojekter.

»Jeg forstår Pelle Koppels frustration over den manglende gennemskuelighed i den her sag, for beslutningen er truffet bag lukkede døre. Jeg synes, de politiske forhandlinger burde inkludere en offentlig debat og tage udgangspunkt i de mange oplæg og debatter, der er gået forud,« siger Louise Ejgod Hansen til Berlingske.

Hun understreger, at kritikken ikke drejer sig om uenighed i den beslutning, som er truffet:

»Der er taget et kulturpolitisk valg om, at man vil prioritere scenekunsten uden for de store byer, og det er sådan set fair nok. Men det er politisk styrede beslutninger om tildeling af bestemte beløb til bestemte teatre frem for en gennemarbejdet struktur og nogle klare rammer for støtte. Det, synes jeg, er problematisk,« siger Louise Ejgod Hansen.

Jan Grube Christiansen, bestyrelsesmedlem i Uppercut Danseteater og som indtil december sidste år var leder af Teatret Zeppelin, udtrykte også sin bekymring for beslutningsgrundlaget.

»Jeg har været i branchen i 25 år nu, og det er første gang, at politikerne har lavet et så markant brud med armslængdeprincippet, som vi ser nu,« siger Jan Grube Christiansen til Berlingske.

Han forklarer yderligere, at det ikke handler om, at de udvalgte teatre ikke fortjener støtten, men derimod er det måden, det er sket på, som han anfægter.

»Politisk har man valgt at tage fra nogle for at give til andre. Det er et nulsumsspil, hvor teatrene hele tiden spiser af hinandens puljer frem for at tilføre flere midler,« siger Jan Grube Christiansen.

Laura Ramberg, leder af Husets Teater

»Det er realpolitik, fordi der er et valg på vej.«


Ikke udtryk for udviklingspolitik.

Laura Ramberg, administrativ leder på Husets Teater, forstår heller ikke bevæggrundene bag den nye teateraftale.

»Jeg synes, det er ærgerligt, at man vælger at sløjfe udviklingspuljen på 30 millioner. For mig at se er det ikke kulturpolitik, og det vidner ikke om en vilje til at tænke langsigtet. Det er bare realpolitik, og det har jeg stor respekt for, men man skal kalde det, hvad det er.  Når man vælger at tilføre flere penge til egnsteatrene uden at tilføre flere midler til scenekunsten i det hele taget, så er det klart, at det sker på bekostning af teatrene i storbyerne og det frie felt, altså de uafhængige scenekunstnere,« siger Laura Ramberg.

Hun er enig med Pelle Koppel i, at det er svært at gennemskue, hvad det helt præcist er, der har gjort, at de pågældende egnsteatre har fået tilkendt støtte.

»Der er lagt op til, at vi andre skal lære noget af de teatre, som har fået støtte, fordi de har gjort det godt. Det betvivler jeg ikke, men hvor er publikumsundersøgelserne eller tallene, der understøtter det? Jeg ser ingen niveauforskel mellem os og provinsen. Hvad er det præcist vi skal gøre for at komme i betragtning til et særligt statsligt tilskud? Jeg kan ikke se, hvad jeg skulle have gjort anderledes, og den eneste læring, som jeg kan tage med, er derfor, at mit teater ikke skulle være placeret i København. At påstå noget andet og kalde det en aktiv kulturinvestering er ren newspeak,« siger Laura Ramberg.

Johanne Prahl, der er direktør for Scenit, der er en landsdækkende formidlingsorganisation, er også uforstående over for tildelingen af penge, som bliver udmøntet efter teateraftalen.

»Min personlige holdning til sagen er, at siden ministeren ikke har rådført sig med de udvalg, som findes inden for scenekunstens område, må man jo antage, at beslutningen er truffet ud fra politiske hensyn frem for et ønske om at styrke scenekunstens udvikling.«

Minister: Jeg begriber ikke kritikken

Kulturminister Mette Bock forklarer, at bevæggrunden for at tilføre de 14 egnsteatre støttekroner over de kommende fire år er, at de endnu ikke har modtaget tilskud. Det har de ikke, fordi de kom i klemme, da man lavede kommunalreformen, hvor de gamle amtslige tilskud blev overført til nogle egnsteatre, men ikke til alle. Det er en skævvridning, som hun mener, at den nye teateraftale nu vil rette op på.

»Det, der er usædvanligt i den her proces, er den meget lange optakt, som vi har haft, hvor vi har taget diskussionerne om fremtidens scenekunst. Men det er en arbejdsmetode, som, jeg synes, er god og inspirerende. Jeg synes, scenekunstens aktører har været gode til at spille ind med nogle gode bidrag,« siger Mette Bock.

Ministeren forstår dog ikke, hvad teateraftalen bliver kritiseret for:

»Jeg begriber ikke kritikken. Vi har gennem halvandet år arbejdet frem mod det. Vi har haft mange diskussioner, vi har holdt konferencer, og jeg har været ude at besøge en lang række teatre. Vi har haft en meget åben, bred og positiv diskussion, synes jeg. Aftalen er landet efter et godt og positivt samarbejde mellem ordførerne, så jeg har svært ved at se, hvad det er, man mener, der er foregået bag lukkede døre,« siger Mette Bock.