Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

»Man kan altså ikke klandre »Historien om Danmark« for at føre socialdemokratisk propaganda«

Thorvald Stauning her sammen med den konservative John Christmas Møller. Det er usikkert, hvornår billedet er fra, men det er formentlig taget i 1937. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix Danmark

I sin anmeldelse i Berlingske 15. oktober af afsnit 9 af DRs serie »Historien om Danmark« kan anmelder Bent Blüdnikow åbenbart ikke få det til at passe, at det skulle være Socialdemokratiet, der skulle have spillet den afgørende rolle i udformningen af velfærdsstatens grundlag i 1930erne.

Jeg beklager at ødelægge det ideologiske blændværk, men begge de borgerlige partier, Venstre og Konservative, var gennem hele første halvdel af århundredet indædte modstandere af offentlig velfærd og regulering af arbejdsmarkedet. Det var ikke deres fortjeneste, at arbejdsugen blev sat ned fra 60 timer til 48 timer. Eller at arbejdere fik ret til ferie. Eller at der blev udspændt et socialt sikkerhedsnet (om end bredmasket), så de værste virkninger af den store verdenskrise ikke gjorde fattigdommen ulidelig.

Reformernes nødvendighed og popularitet i befolkningen kan da også direkte aflæses i opbakningen til Socialdemokratiet i 1930erne, hvor partiet nåede intet mindre end 46 pct. af stemmerne.

De borgerlige stod på den forkerte side

Man kan altså ikke klandre »Historien om Danmark« for at føre socialdemokratisk propaganda. Det er et simpelt spørgsmål om, hvem der kæmpede for hvad. Og der stod de borgerlige partier på den forkerte side af historien, hvilket selvfølgelig ærgrer Blüdnikow at indrømme den dag i dag.

Når man har så kort tid og plads til sin rådighed, som »Historien om Danmark« har, og har så stort og omfattende et materiale at formidle, så er det en bunden opgave at skære helt ind til benet. Dette leder naturligvis til nogle fravalg, man med rette kan vælge at kritisere.

F.eks. mener jeg, at Det Radikale Venstres rolle i perioden bliver alt for nedtonet. På intet tidspunkt nævnes det, at Det Radikale Venstre sad med i alle Staunings regeringer, og medvirkede til alle de sociale reformer gennem 1930erne.

Også den årtier lange kamp for kvinders rettigheder bliver der sprunget let hen over, hvor især personer som Venstremanden Fredrik Bajer og hans hustru, Matilde Bajer, glimrede ved deres fravær. Uden deres utrættelige kamp er det slet ikke givet, at Danmark ville have været det første land i verden til at ophæve forbuddet mod den demokratiske deltagelsesmulighed for halvdelen af befolkningen.

Men det er hår i suppen, og dem kan man altid finde, hvis man leder ihærdigt nok. Det vigtigste er, at der her er en danmarkshistorie, der formidler på en levende, engageret og nærværende måde, så store dele af befolkningen gider sidde hver lørdag aften i primetime og modtage historieundervisning.

Det er da i sig selv lidt af en bedrift, som det er værd at bakke op om, og som også Berlingskes anmelder burde være begejstret for.