"Historien om Danmark" er et gråligt ingenmandsland

Første afsnit af den nye sæson i »Historien om Danmark« forvandler en farverig epoke til gråligt ingenmandsland og fortier fuldstændig centrale fænomener som Tycho Brahe og humanismen.

Foto: Liselotte Sabroe. Lars Mikkelsen er igen vært i serien Historien om Danmark.
Læs mere
Fold sammen

Åh, ja! Tiden med Christian 4. som konge!

Vi kender den fra Børsen og Rundetårn og flere andre byggerier i hovedstaden.

Vi husker dens konge som dybt afhængig af både sin venstrehåndsviv og sin magtfulde svigermoder.

Og de fleste af os har hørt om Tycho Brahe i skolen - om astronomen med det store anlæg ude på Hven og de skelsættende observationer af stjernehimlen.

Kort sagt: Vi savner ikke gode historier fra dengang. Forskerne har slet og ret rigeligt med kilder og vælter sig for en gangs skyld i store øjeblikke.

Så hvad besluttede man sig for? Hvordan fik seneste afsnit af »Historien om Danmark« fortalt om de afgørende stunder?

DR har taget hul på sæson to af den succesfulde serie og haft det pureste guld i hænderne:

Man kører igen Lars Mikkelsen ind som den allestedsnærværende vært med gennemført sympatisk udstråling og perfekt diktion.

Man allierer sig igen med en række af landets største eksperter på feltet - fra kirkekendere til historikere med speciale i både politik og mumier.

Og man er igen godt hjulpet af vellignende statister i stort tal plus cheffotografen Morten Krüger med de stærke ambitioner om et visuelt vidunder a la udenlandske dramaserier.

DR har med andre ord haft kræfter af kvalitet på seriens sjette afsnit om renæssancen og kunne have fortalt helt uforglemmeligt om dens elegance, dens gådefulde billedkunst, dens nye opfattelse af Jordens rette plads i kosmos.

DR gjorde det bare ikke. Seerne fik nogle helt andre historier i stedet for:

For eksempel lidt om en død biskop fra Lund i det skånske. De lokale konservatorer piller ham op og skærer ham i stykker og er helt overordnet ikke for børn.

Man får også lidt om familien med den skønne udsigt til en fremtid som husmænd og den anderledes triste virkelighed. Billederne er som alle steder flot filmet og ville i det hele taget være lige i øjet. Hvis de altså ikke kunne stamme fra hvor som helst i dansk historie. I runde tal mellem vikingetiden og nu.

Seerne belæres også om forskellen på den katolske og den protestantiske del af kristendommen og samtidens syn på sagen. Ingen af de to strømninger omtales ellers med særlig varme, man kalder konsekvent folk for »religiøse« - selv om de nok bare var troende.

Og man hører ret meget om Maren Spliids med værtshuset i Ribe og hendes stygge fjende. Staklen anklages for trolddom og sendes af rådvilde mennesker helt op til kongen og tilbage igen. Hun må til sidst dø på et bål under skrig og skrål og lider i almindelighed ikke en skæbne for hverken små eller halvstore øren.

Problemet? Kvindens skæbne virker rigtignok forfærdelig. Hekseprocesserne har rigtignok været særligt intense under Christian 4. regeringstid. De kontroversielle henrettelser er bare ikke karakteristiske for renæssancens ånd som helhed - de var snarere et sidste ekko af middelalderlig mørke og dermed en bizar undtagelse fra alting.

For igen: Renæssance er fantastiske byggerier efter særligt hollandsk forbillede. Renæssance er en dansk konge med Kirsten Munk og Ellen Marsvin i gemakkerne og således en mand under indflydelse. Renæssance er Tycho Brahe med Uraniborg og internationalt eftermæle som en helt grundlæggende skikkelse i moderne videnskab overhovedet.

Og den er måske frem for alt humanismens første storhedstid og dermed helt afgørende for Oplysningstiden i næste århundrede og frisindet senere endnu.

Afsnit seks af »Historien om Danmark« kommer ikke rigtig ind på nogen af delene. Man nøjes endda med kun få sekunder af Danmarks ellers verdensberømte renæssancemusik og giver seerne elektronik i stedet for.

DR har villet kigge på både »magtfordelingen« og forudsætningerne bag »det demokratiske samfund«, hedder det. Egentlig et prisværdigt rationale. Man må filtrere sine historier for hårdt sommetider. Man må tage livet af nogle darlings og skelne mellem spændende og vigtigt.

At især yngre mennesker måske sidder tilbage med et syn på renæssancen som mørk middelalder, virker bare super ærgerligt. For præcis den periode har i høj grad været begyndelsen på vor tids lys.

Udførelsen er stadig helt i klodeklase, slagplanen halvt mislykket.

Nye danskere kan ikke begynde her. Nye seere desværre heller ikke.

»Historien om Danmark.« Afsnit 6 om reformation og renæssance. Sendt på DR1 lørdag aften, kan også ses på dr.dk.