Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Man tager omhyggeligt sigte på den ene fod

Foto: Erik Refner

Hvis der fandtes en manual i ledelse i Danmarks Radio, ville den efter alt at dømme indeholde en anvisning i, hvorledes det er muligt for DR med skævvredne programmer og dramaproduktioner gang på gang at skyde sig selv i fødderne. Først får man en god idé, derpå sætter man mange penge ind i produktionen, og til sidst kan man ikke lade være med at lægge en politisk slagside ind over, som fortæller, at socialdemokrater og radikale er de gode, mens de til højre er onde bagstræbere.

Eksempler har der været en del af. »Krøniken« med den onde kapitalist og de gode arbejdere. »Borgen« med den gode radikale statsminister og den usympatiske overvægtige repræsentant for Dansk Folkeparti. Serien om 1864 var en anden skæv sag, og senest har DR med »Historien om Danmark« ladet en ellers interessant historisk fortælling ende med et billede af den seneste danmarkshistorie, som blev til en overdreven fremstilling af den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag og den kommunistiske skoleleder og politiker Inger Merete Nordentofts betydning for udviklingen af velfærdsstaten og ligeret.

Væk var socialdemokratiske ledere som H.C. Hansen, Hans Hedtoft og Viggo Kampmann. Fraværende var de borgerlige ledere, der skrev den nye Grundlov. Det voldsomme oprør mod velfærdsstatens skattetryk i form af Glistrups Fremskridtspartiet hørte man ikke om, og venstrefløjens fascination af totalitære styrer og dens angreb på NATO-politikken i fodnoteperioden var skrevet i glemmebogen.

Værst var beskrivelsen af dem, der gik til modstand under besættelsen. Det var ikke »kulturradikale«, der gik forrest, men borgere fra højre til venstre, og ikke mindst unge. Fyrtårne var folk som digterpræsten Kaj Munk og den konservative Christmas Møller. Kritikken af især TV-seriens sidste afsnit er massiv og kommer fra en bred palet af historikere. Svaret fra DR er det vanlige tungen-ud-af-vinduet-snak om nødvendige fravalg og en millimetertynd indrømmelse af, at »vi kunne have været tydeligere om den borgerlige involvering.«

Redigering kan, som man ved på enhver redaktion, være en smertefuld proces. Men man skal være blind på det ene øje for ikke at se, at DRs historiesatsning endte i venstre grøft.

DRs fejlskud bør ikke i sig selv få indflydelse på det kommende medieforlig. Mediepolitik skal ikke styres af DR-redaktørers evne til at ramme plet, når de omhyggeligt sigter mod fødderne. Men udviklingen i danskernes medieforbrug og DRs pengeforbrug bør rejse spørgsmålet, om det – snart 100 år efter oprettelsen af Statsradiofonien – er tid at overveje, om finansieringen af DR er tidssvarende.

Henved 40 procent af unge mellem 18 og 29 år betaler ikke den licens, de er forpligtet til – velsagtens fordi de ikke bruger DR til ret meget. Og alle andre må spørge deres politikere, hvorfor voksne mennesker, der betros ansvaret for eget liv, ikke kan betros retten til at vælge de medietilbud, de vil betale for.

Folketinget kan købe kerne-public service via finansloven og overlade det til folks eget valg, om de vil købe alt det andet, som DR producerer. Streaming-teknologien giver blandt meget andet en langt større valgfrihed for medieforbrugerne. Og langt bedre mulighed for at fravælge politisk folkeforførelse.