Karsten Dybvad er færdig som formand i Danske Bank. Det er Dybvads lod, når han stopper i Danmarks største bank efter blot tre år på posten, at der vil være debat om eftermælet.
Selvom der lige siden 7. december 2018, hvor Karsten Dybvad blev valgt til Danske Banks formand på en ekstraordinær generalforsamling, har været debat om, hvorvidt Dybvad havde evnerne og kvalifikationerne til at lede en skandinavisk storbank, så skal der også være plads til fortællingen om Karsten Dybvad.
Da Mærsk-familien prikkede Dybvad på skulderen for at høre, om han ville påtage sig at være formand for Danske Bank midt i en af bankens dybeste ledelses- og tillidskriser, så påtog han sig opgaven – ansvaret. Ingen bør være i tvivl om, at Karsten Dybvad har en dyb bevidsthed om Danske Banks samfundsbærende rolle og bankens 150-årige historie i det danske samfund for slet ikke at tale om den rolle, som hovedaktionæren, Mærsk-familien, har spillet i dansk erhvervshistorie i de seneste 118 år.
I hele sin karriere har cand.polit.'en, som begyndte som arbejderøkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), opsøgt ansvaret – som departementschef i først Finansministeriet, så Statsministeriet og fra 2010-2018 som administrerende direktør i Dansk Industri (DI), hvor han skulle være arbejdsgivernes garant for ansvarlige private overenskomster.
Et sært højdepunkt i Dybvads karriere er, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2001 først erklærede, at han efter udnævnelsen af Dybvad til departementschef af den daværende SR-regering ikke længere havde tillid til vurderingerne fra Finansministeriet. Årsagen var Dybvads socialdemokratiske fortid. Samme Fogh hentede så i 2005 Dybvad over som departementschef i Statsministeriet. Et usædvanligt kompliment til Dybvads egenskaber.
Man skal have respekt for, at Dybvad eller hovedaktionæren A. P. Møller Holding, herunder arvtageren Robert Mærsk Uggla, tager konsekvensen af noget, der ikke fungerer. Der gik allerede for flere måneder siden løse rygter om, at Dybvad ville stoppe.
Karsten Dybvad løste ikke den opgave, han stillede sig selv:
»Danske Bank skal være en bank, der gør vores medarbejdere stolte over deres arbejde, og som danskerne også er stolte af,« sagde Dybvad til Berlingske 23. marts 2019 og fulgte op 31. maj 2019: »Først i det øjeblik, hvor du ikke længere sætter spørgsmålstegn ved Danske Banks tillid, er vi kommet igennem krisen«.
Det er kun en uge siden, at erhvervsmediet Finans kunne afsløre bundkarakter til Danske Bank i en ny imagemåling. På Berlingskes imageundersøgelse roder Danske Bank rundt som nummer 96 ud af 100. Danskerne er hverken stolte af eller har tillid til Danske Bank, og situationen ser ud til at være forværret under Dybvad. Vi kender årsagerne:
1. Et pinagtigt forløb med topchefen Chris Vogelzang, der trods truende hvidvasksager blev topchef i Danske Bank 1. juni 2019 og var væk igen 19. april 2021 på grund af netop hvidvasksager fra hans tid som bankdirektør i hollandske ABN Amro. Vogelzang var Dybvads »permanente løsning«, og Dybvad havde ikke gjort sig tilstrækkeligt »umage«.
2. Gældssagen, hvor banken i strid med reglerne har inddrevet gæld hos kunderne, og sågar har bedt svage kunder betale mere, end de skyldte. Dybvads problem var, at bankens egen håndtering af gældssagen stod i åbenlys modstrid til hans løfter om åbenhed og transparens.
3. Fit & proper-bøvl pyntede absolut heller ikke på Dybvads regeringstid. Først måtte Finnairs topchef, Topi Manner, trække sit kandidatur til Danske Banks bestyrelse efter vink med en vognstang fra Finanstilsynet om, at han ikke blive godkendt. Siden droppede den tidligere topchef Christian Sagild, også Dybvads opfindelse, pladsen i bankens bestyrelse, fordi fit & proper-reglerne simpelthen blev for restriktive.
4. Balladen om Dybvads eget bestyrelseshonorar i Danske Bank endte som en dårlig sag i medierne. Faktisk havde Dybvad en god sag, for hans eneste post var hans bestyrelsesformandspost i Danske Bank, mens alle andre i hans liga vælter sig i masser af bestyrelsesposter, herunder ikke mindst fagbevægelsens top. Det var en tabt sag i offentligheden at hæve Dybvads løn netop, som coronakrisen brød løs og en kontrast til den fortælling om samfundsansvar, som Dybvad gerne ville skabe.
Situation efter Dybvads exit er, at Danske Bank går fra at have en bestyrelsesformand, som taler dansk, og som har et rimeligt, ikke fantastisk, netværk i erhvervslivet, men som ikke aner, hvad bankdrift er for noget til at have en tysk bestyrelsesformand i Martin Blessing med en fortid i Commerzbank, som ikke taler dansk, som ikke har skyggen af et netværk i toppen af dansk erhvervsliv, men som i det mindste har forstand på bankdrift.
Og på posten som topchef er Danske Bank gået fra at have en mand, som ikke kunne tale dansk, som var aldeles uden et netværk i dansk erhvervsliv, men dog kunne drive en bank til nu at have en topchef i Carsten Egeriis, der kan tale dansk, men som først skal udvikle et netværk i toppen af dansk erhvervsliv og i forhold til bankdrift har mere erfaring med at undgå tab på bankdrift end på at tjene penge på at drive en bank.
Ledelsen af Danske Bank fremstår bleg og uprøvet, hvis et af bankens vigtigste projekter stadig er at genopbygge tilliden fra det omgivende samfund. Det burde det være.
Martin Blessing kan være verdens dygtigste bestyrelsesformand, men han kommer aldrig i øjenhøjde med danskerne. Danske Bank har dermed lagt hele ansvaret for Danske Banks genrejsning på skuldrene af uerfarne Egeriis, som trods alt kun fik jobbet, fordi forgængeren Thomas Borgen røg på grund af hvidvasksagen, Jesper Nielsen på grund af Flexinvest Fri-skandalen, Jacob Aarup-Andersen på grund af fit & proper-bøvl og Chris Vogelzang på grund af hvidvask.
Er den nedslående sandhed, at Mærsk-familien simpelthen ikke kunne finde en eneste dansker, som havde lyst til at tage jobbet som formand for Danske Bank, og som samtidig kunne komme gennem Finanstilsynets nåleøje? Man kan frygte det, for bankens nuværende bestyrelse rummer ikke nogen Henrik Poulsen, Mads Nipper, Jørgen Vig Knudstorp eller Jim Hageman Snabe, der kunne skabe lidt x-faktor omkring Danske Bank.
Og åbenbart er bestyrelsen allerede lidt defensiv. Forleden dag udtalte Carsten Egeriis i Børsen, at han har sat sit »direktionsteam til fremtiden«. Er det ikke ejerne – altså aktionærerne – der gør den slags?
Måske det ender med, at vi savner Dybvad som Danske Banks formand. Ham kendte vi i det mindste.
