Et dobbeltliv for meget lyder dommen over en af landets mest magtfulde mænd, 3Fs nu afgåede formand Per Christensen. Det er en interessant og væsentlig diskussion, hvor grænsen går mellem privatliv, og hvad pressen har ret til at gå op i.
Men det er også en yderst interessant og væsentlig diskussion at spørge, hvad der nu skal ske med Per Christensens poster i toppen af erhvervslivet.
En ting er at være forbundsformand – en slags administrerende direktør – for en fagforening med 265.000 medlemmer. Noget andet er at være formand for bestyrelsen i en samfundsvigtig bank, Arbejdernes Landsbank, Danmarks sjettestørste bank, med en balance på 80 milliarder kroner – og at være formand for en af Danmarks og Europas største pensionskasser, PensionDanmark, med en opsparet formue på 270 milliarder.
Man behøver ikke at gøre mere end at sammenligne Per Christensens poster med Danske Banks bestyrelsesformand, Karsten Dybvad, for at opdage, at der er mere på spil end at besætte nogle attraktive og vigtige bestyrelsesposter.
Finanstilsynets regler – de såkaldte fit & proper-regler – er helt ens, når det gælder, hvad Dybvad og Christensen må sidde i af bestyrelser. Danske Bank er Danmarks største bank og en såkaldt systemisk vigtigt finansiel institution, en sifi.
Kernen er, at det er Arbejdernes Landsbank også.
Det blev banken, da den købte Vestjyske Bank sidste forår og konsoliderede sin position som Danmarks sjettestørste bank.
Når det gælder bestyrelsesposter i bankerne, gælder komplicerede regler om fit & proper, men to af dem er værd at bemærke: Nemlig at bestyrelsesmedlemmer i en bank:
skal afsætte »tilstrækkelig tid« til at varetage hvervet som bestyrelsesmedlem
at de ved siden af posten som bestyrelsesmedlem enten må bestride én direktør- og to bestyrelsesposter eller fire bestyrelsesposter.
Dybvad har én eneste post, nemlig posten som bestyrelsesformand i Danske Bank.
Det var nemt. Videre til Per Christensen.
Per Christensens poster
Per Christensen var ved sin afgang udover formand for 3F også:
Bestyrelsesformand i Arbejdernes Landsbank
Bestyrelsesformand i PensionDanmark
Bestyrelsesmedlem i A-pressen
Bestyrelsesmedlem i Sund & Bælt
Bestyrelsesmedlem i Det Kongelige Teater
Bestyrelsesmedlem i gasdistributionsselskabet Evida
Bestyrelsesmedlem i Fagbevægelsens Hovedorganisation
Bestyrelsesmedlem i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Bestyrelsesmedlem i Det Økonomiske Råd
Bestyrelsesmedlem i flere andre mindre og større poster
Man kan tage turen videre rundt i bestyrelsen i Arbejdernes Landsbank, som får en til at spørge, om medlemmerne i bankens bestyrelse har timer nok i døgnet til at passe deres opgaver.
Man bliver helt svedt, når man læser de poster, som Dansk Metals formand, Claus Jensen, sidder på ifølge fagforeningens hjemmeside.
Udover at være Metal-formand, hvilket burde tælle som en direktørpost, og næstformand i Arbejdernes Landsbank, er han blandt andet i bestyrelsen for:
Industriens Pension
Odense Havn
Sund & Bælt
Vestjysk Bank Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
ejendomsselskabet AKF
A-pressen
Tænketanken Europa
Øresundsbro Konsortiet.
Claus Jensen er desuden industriens hovedforhandler, når der skal forhandles overenskomster i den private sektor i Danmark.
Umuligt at tælle Mögers poster
Torben Möger Pedersen slår dem alle.
Udover at være administrerende direktør i PensionDanmark er det næsten umuligt at sammensætte en komplet liste over hans bestyrelsesposter rundt omkring.
Möger er kendt for at være med i alt, ja, alt, og på hans Linkedin-profil er opført 16 aktuelle bestyrelsesposter.
Kigger man i erhvervsdatatjenesten BiQ, kan de næsten ikke tælles. Listen omfatter blandt andet at være formand for CBS og bestyrelsesmedlem i Danmarks Genopretningsfond, Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), Forsiking og Pension, Symbion, Bestyrelsesforeningen, tænketanken Axcelfuture foruden at være formand for regeringens klimapartnerskab.
Blandt bestyrelsesmedlemmerne i Arbejdernes Landsbank er det FHs formand, Lizette Risgaard, som umiddelbart synes at være tættest på at leve op til reglerne om højst fire bestyrelsesposter.
Risgaard sidder ifølge BiQ i bestyrelsen for ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, A-pressen (formand) og konferencecentret Konventum (knyttet til LO-skolen), om end listen bliver noget længere, hvis man ser på FHs hjemmeside.
Angreb på fagbosser med lange arme
En sådan liste over ledelses- og bestyrelsesposter kan komme til at lyde som et angreb på nogle fagbosser med lange arme eller på Finanstilsynet for ikke at passe deres arbejde.
Intet tyder imidlertid på, at Finanstilsynet ikke følger reglerne om fit & proper, om end man naturligvis gerne vil spørge Finanstilsynets direktør, om han er tryg ved, at især Torben Möger og Claus Jensen afsætter tilstrækkelig tid til Arbejdernes Landsbank. Spørger man således i toppen af finanssektoren, lyder der bred anerkendelse af, at fagbevægelsens topfolk aldrig er bange for at stille de hårde spørgsmål til de direktioner, hvor de sidder i bestyrelsen.
Begrebet fit & proper handler i forhold til bestyrelsesarbejde ikke bare om, hvorvidt de enkelte medlemmer er dygtige nok, men om der samlet set sidder de rigtige kompetencer i lokalet. Men der skal også sidde de personer med dyb indsigt i finanssektoren, som kan tage fat i vingebenet af en Allan Polack, når han taber tre milliarder kroner på at købe en obligation uden sikkerhed på et leasingeventyr i flybranchen.
Noget galt med reglerne
Kontrasten mellem Dybvad og bestyrelsen i Arbejdernes Landsbank viser, at der er noget galt med reglerne. Sidste år måtte topchefen i Finnair, Topi Manner, trække sit kandidatur til bestyrelsen i Danske Bank efter et praj fra Finanstilsynet om, at han ville blive afvist på grund af fit & proper-reglerne. Reglen om maksimalt fire bestyrelsesposter for et bestyrelsesmedlem i en sifi-bank fik sidste år også erhvervsmanden Christian Sagild til at udtræde af Danske Banks bestyrelse.
Bestyrelsesballaden fik Robert Mærsk Uggla, administrerende direktør i Mærsk Holding og storaktionær i Danske Bank, til at advare om, at reglerne vil underminere banksektoren. Nationalbankdirektør Lars Rohde har også advaret om, at fit & proper-reglerne kan skade diversiteten i toppen af finansverdenen.
Når regler ikke længere giver nogen mening, skal de skrottes eller ændres. Det handler ikke bare om en bankbestyrelse, men selvsagt også om bestyrelserne i de største pensionskasser med 4.000 milliarder kroner under forvaltning. Der skal ryddes op i fit & proper.
Og hvis Claus Jensen og Torben Möger i samme ombæring bliver mindet om at passe lidt på helbredet, så tager vi det med.
