Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Lars Rohde giver flyvende fuckfinger til fit & proper

Det er et ubesvaret spørgsmål, om Nationalbankens kommende direktør, Signe Krogstrup, ville blive godkendt af Finanstilsynet, hvis hun skal være direktør i en af de danske storbanker. I juli kritiserede nationalbankdirektør Lars Rohde de skrappe krav for at blive direktør med henvisning til netop manglende diversitet i de danske bankledelser. Man må give Rohde lidt ret.

Nationalbankens direktør, Lars Rohde, holder pressemøde i Repræsentantskabssalen i København 16. juni. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Nationalbankdirektør Lars Rohde har fundet sin kronprinsesse. Om kun halvanden måned bliver Signe Krogstrup nationalbankdirektør, når Hugo Frey Jensen går på pension. Det ligner en slet skjult hemmelighed, at Krogstrup skal efterfølge Lars Rohde, når han om nogle år selv går på pension, for dermed at blive Danmarks anden kvindelige formand for direktionen i Danmarks Nationalbank.

Det er kun få dage side, at Berlingske kunne afsløre, at det står skidt til med antallet af kvindelige topchefer i Danmark. Blandt Danmarks 1.000 største virksomheder er der nu blot 69 kvindelige topchefer mod 75 sidste år. På den måde hører Rohde til blandt de progressive, når det gælder om at placere kvinder i de absolutte topstillinger.

Men der er jo lige det der med kvalifikationerne. Og det spørgsmål er ikke mindst særligt interessant i forhold til finanssektoren, hvor der gælder skrappe krav for overhovedet at kunne blive direktør eller bestyrelsesmedlem. Det er selvsagt svært at løbe fra, at Danmarks Nationalbank er en bank. Der står imidlertid i paragraf 7 i loven om Nationalbanken, at det er den kgl. bankkommissær, lige nu Simon Kollerup (S), som fører tilsyn med banken. Nationalbanken er reguleret anderledes end andre banker.

Men meget er sket siden finanskrisen, og ikke mindst når det gælder kravene til, hvem der får lov at lede en bank – og ikke mindst en systemisk vigtig bank, et såkaldt SIFI-institut. Og selv om Nationalbanken ikke er privatbank med privatkunder og erhvervskunder i traditionel forstand, er Nationalbanken selvsagt systemisk vigtig. Fungerer Nationalbanken ikke, bryder samfundet sammen, så det forekommer rimeligt at stille samme krav til ledelsen i Nationalbanken som i andre banker.

Og de kommende krav til en direktør i en dansk bank, ikke mindst en SIFI-bank, er vidtgående. De er også bedre kendt under navnet fit & proper, som netop er opdateret med en stor rapport fra et ekspertudvalg.

Hvis Rohde således skulle søge sit job i dag, skulle han – forudsat at fit & proper-reglerne også gjaldt for nationalbankdirektører – have »ti års nylig praktisk erfaring inden for områder relateret til det konkrete instituts forretningsmodel, hvoraf en signifikant andel er opnået i en ledelsesrolle ...,« som det hedder i anbefalingerne. Det ville faktisk ikke være et problem for Rohde med hans fortid som topchef i ATP og før det RealkreditDanmark, hvor han opfandt flekslånet.

Kravene vil ikke være helt så skrappe for Krogstrup, for hun skal blot være nummer to eller tre i Nationalbanken, ikke nummer et. Af anbefalingerne fremgår, at direktører skal leve op til et »krav om fem års erfaring inden for områder relateret til det konkrete ansvarsområde«.

Her er der problemer. Signe Krogstrup skal i banklære i Danmarks Nationalbank, og overtager reelt driften af den helt operationelle del af Nationalbank. Her blot nogle få af opgaverne:

  • Kundeforholdene og kundeaktiviteter med banker, stater og centralbanker
  • Betalinger og likviditetsstyring
  • Den operationelle del af pengepolitikken
  • Overvågningen af pengemarkedet
  • Styringen af statsgæld og obligationsudstedelser

Signe Krogstrup er akademiker og har kun arbejdet som akademiker, ikke praktiker. Hun har en ph.d. i økonomi, hvilket er absolut godkendt, men inden for forskning i statsgæld. Hun har været ansat i den schweiziske centralbank, hvor hun sad i afdelingen for pengepolitiske analyser. Hun har også været medlem af SIFI-kommissionen i 2012-2013, som var med til at udpege de systemisk vigtige banker i Danmark.

Men til det konkrete spørgsmål, om Signe Krogstrup har fem års konkret og relevant erfaring fra et område relateret det konkrete ansvarsområde, er svaret nej. Hun ville aldrig kunne blive godkendt til at være direktør for et forretningsområde i en af landets største banker. Finanstilsynet ville heller aldrig acceptere, hvis Danske Bank fandt på, at cheføkonomen Las Olsen blev chef for bankens danske bankaktiviteter. Signe Krogstrup når selvsagt heller ikke de ti års konkrete erfaring, som kræves af en SIFI-bankdirektør.

Er det relevant? Ja, to sager gør det relevant.

Finanstilsynet afviste i 2018, at kronprinsen Jacob Aarup-Andersen kunne blive adm. direktør i Danske Bank. Finanstilsynet begrundede konkret afvisningen med mangel på erfaring. Det er tvivlsomt, om Aarup-Andersen er mindre kvalificeret til jobbet i Danske Bank end Krogstrup er til det job, hun skal bestride i Nationalbanken. Nu er han så blevet topchef i ISS.

Den næste sag handlede om den tidligere Danske Bank-direktør Tonny Thierry Andersen, hvis godkendelse som bankdirektør i Nykredit trak ud i månedsvis. Finanstilsynet gør sig umage, før de giver en bankdirektør det blå stempel.

Alt det kan lyde som en kritik af Signe Krogstrup. Det er det egentlig ikke. Man kan med lige så stor ret give Lars Rohde ret, da han i sit høringssvar for nogle måneder siden hældte de vidtgående krav til bankledelserne ned ad brættet, og kaldte dem for »vidtgående«, ligesom han advarede om konsekvenserne for andelen af kvinder i toppen af finanssektoren:

»Anbefalingerne risikerer desuden at hæmme diversiteten i bankledelser, idet det forekommer svært at leve op til kravene, medmindre man har arbejdet mange år i en bank. Det vil således være uhensigtsmæssigt, hvis fx kandidater med tung ledelseserfaring fra andre organisationer på forhånd afskrives som uegnede,« skrev Lars Rohde 8. juli i år.

To måneder senere havde han udnævnt Signe Krogstrup som sin efterfølger. En flyvende fuckfinger til de nye fit & proper-regler. Man må være lidt enig med Rohde, men det efterlader stadig spørgsmålet, hvorfor der gælder andre regler for Nationalbanken end andre banker.