Mærsk-arving Robert Uggla retter hård kritik af bankregler

Robert Mærsk Uggla mener, at Danmark utilsigtet underminerer sin egen banksektor ved at gøre det sværere at tiltrække og fastholde talent. Kritikken fra Mærsk-arvingen kommer, efter at et bestyrelsesmedlem har forladt Danske Bank.

Robert Mærsk Uggla er Mærsk-arving og administrerende direktør for A.P. Møller Holding, der er den største aktionær i Danske Bank. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Reglerne i den danske banksektor er blevet så stramme, at de spænder ben for talentdyrkelse.

Sådan lyder kritikken fra Mærsk-arving Robert Mærsk Uggla, der er en af de mest magtfulde personer i dansk erhvervsliv. Han er administrerende direktør for A.P. Møller Holding, der blandt andet er storaktionær i landets største bank, Danske Bank.

»Danmark underminerer utilsigtet sin egen banksektor ved at gøre det sværere at tiltrække og fastholde talent. Industrien (bankindustrien, red.) har hårdt brug for at udvide talentpuljen med nye kompetencer og fremme forskellige tanker,« skriver Robert Mærsk Uggla på LinkedIn.

Kritikken af bankreglerne kommer, efter at den tidligere Topdanmark-topchef Christian Sagild har trukket sig fra Danske Banks bestyrelse efter blot to år.

Det sker på grund af Finanstilsynets regler om, hvad bestyrelsesmedlemmer i landets allerstørste pengeinstitutter – såkaldte SIFI-banker – må og ikke må være involveret i, fortalte Christian Sagild fredag til Børsen.

Loft over antal bestyrelsesposter

De finansielle ledelsesregler indebærer blandt andet, at man som bestyrelsesmedlem ikke må bestride flere end fire bestyrelsesposter inklusive sin post i bankbestyrelsen. En formandspost tæller for to.

Det har skabt personlige begrænsninger for Christian Sagilds investeringer og karriere, og derfor vælger han nu at forlade Danske Banks bestyrelse.

Det har ikke været været muligt at få et interview med Robert Mærsk Uggla, men i maj 2020 gav Mærsk-arvingen et interview til Økonomisk Ugebrev, hvor han luftede sine synspunkter.

Her pegede Robert Mærsk Uggla for det første på, at der er for lidt tid til at diskutere forretningsudvikling i bestyrelsesarbejdet i den finansielle sektor.

»For det andet er der begrænsninger på, hvor mange andre bestyrelser de enkelte medlemmer i en bankbestyrelse nu må sidde i. For det tredje er ansvaret steget markant – med konkrete sager såsom Amagerbanken, hvor bestyrelsesmedlemmer i banker bliver gjort økonomisk personligt ansvarlige. Og sidst er bankerne blevet en politisk boksepude,« sagde Robert Mærsk Uggla.

Ekspert forstår pointe

Linda Nielsen, juraprofessor på Københavns Universitet, påpeger først og fremmest, at der er en grund til, at man har skærpet kravene til bankbestyrelser på nationalt og europæisk plan.

»Vi så en række problematiske sager under finanskrisen, hvor banker gik ned, og derfor har man skærpet kravene til bestyrelsesarbejdet og kravene til direktører,« siger hun og tilføjer:

»Når det er sagt, synes jeg, at der en pointe i det, der bliver sagt. Som det er i dag, kræver det helt vildt meget at sidde i en bankbestyrelse, både kompetencer, tid og integritet, og kravene skærpes fortsat. Vi har blandt andet set, at folk ikke nødvendigvis bliver godkendt som direktør, selv om de utvivlsomt har overbevisende kompetencer, men deres erfaring ikke anses for bred nok.«

Juraprofessoren henviser for eksempel til den tidligere, unge Danske Bank-kronprins Jacob Aarup-Andersen, der blev vraget som øverste chef for Danske Bank, da Finanstilsynet mente, at han ikke havde nok erfaring.

Halvandet år senere blev Jacob Aarup-Andersen udpeget som topchef for rengørings- og servicegiganten ISS.

Orden i penalhuset

Vi har også set ansvarssager med store konsekvenser for bestyrelsesmedlemmer – eksempelvis i sagen om Amagerbanken.

Her fandt landsretten, at den administrerende direktør og syv bestyrelsesmedlemmer havde handlet uforsvarligt ved at fortsætte et underskudsgivende lånearrangement, og de blev derfor dømt til at betale godt 225 millioner kroner i erstatning til Finansiel Stabilitet.

»Som jurist kan jeg godt lide, at der er orden i penalhuset, og at bankerne skal dokumentere, at tingene er i orden. Men det betyder samtidig, at det tager rigtig meget af bankbestyrelsernes tid,« siger Linda Nielsen.

Danske Banks bestyrelsesformand, Karsten Dybvad, har tidligere peget på, at bestyrelsesarbejdet i en bank er blevet mere krævende. Derfor foreslog han i 2020 et omdiskuteret lønhop til bestyrelsen i Danske Bank.

Ifølge bestyrelsen var lønhoppet »nødvendigt for at kunne tiltrække og fastholde kvalificerede bestyrelsesmedlemmer«. Samtidig begrundede bestyrelsen forslaget med »øgede krav og forventninger fra tilsynsmyndigheder og øvrige interessenter«.