Hvis man gerne vil være topchef i en dansk storbank, skal man have mindst ti års relevant erfaring.
Sådan lyder en af anbefalingerne i en ny rapport fra et fagudvalg, der skal gøre kravene til toppen af den danske banksektor konkrete.
Anbefalingerne, der nu skal sendes i høring, kommer, efter at der de senere år har været stor debat om, hvornår man er egnet til at udføre den vigtige rolle som adm. direktør for en dansk bank.
I dag indeholder den finansielle regulering krav om, at medlemmerne af ledelsen skal være egnede til den rolle, de har. Det er dog en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvad der er tilstrækkelige erfaringer og kompetencer.
Derfor besluttede et politisk flertal i kølvandet på Danske Banks hvidvasksag at nedsætte et fagudvalg, der skal komme med forslag til mere konkrete kompetence- og erfaringskrav, så finansektoren får klarhed over, hvad der kræves.
Noget, der også kan tælle på den negative skala, er, at det derved også bliver dyrere at ansætte topchefer i storbanker.Jesper Lau Hansen, juraprofessor ved Københavns Universitet
»Der har i de senere år været et stort fokus på, at finansielle virksomheder har de rette kompetencer i ledelsen. Målet med anbefalingerne er, at det bliver lettere at navigere i og planlægge i forhold til reglerne for finansielle virksomheder,« siger Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet, og tilføjer:
»Udvalgets rapport konkretiserer de allerede gældende regler, men kommer også med anbefalinger til yderligere krav, som vil styrke ledelsen af de omfattede finansielle virksomheder.«
Ekspert: Både godt og skidt med krav
Ifølge juraprofessor Jesper Lau Hansen fra Københavns Universitet synes Finanstilsynet at have skelet til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) regler, hvilket er godt, synes han, da vi dermed sikrer os, at vi er på europæisk og dermed internationalt niveau.
Han mener, at der både er godt og skidt at sige om anbefalingen om, at topchefer i de store såkaldte SIFI-banker skal have mindst ti års praktisk erfaring.
»Desto mere skærpede krav, desto bedre topchefkandidater får man,« siger han.
Samtidig må man også være klar over, at vi i Danmark ikke har så stor en talentmasse at tage af, og derfor kan det blive sværere for bankerne at finde egnede kandidater, vurderer Jesper Lau Hansen.
»Så må man eventuelt søge uden for landets grænser, og det ser vi også, at bankerne i stigende grad gør. Det er for mig at se ikke nogen afgørende hindring. Men det er klart, at desto sværere, det bliver, og desto højere krav, man stiller, desto mindre bliver den masse af talenter, man kan tage fra,« siger professoren og tilføjer:
»Noget, der også kan tælle på den negative skala, er, at det derved også bliver dyrere at ansætte topchefer i storbanker. Desto mere sjælden en vare er, desto dyrere er den, så det vil formentligt også betyde et opadgående pres på lønnen.«
Danske Bank-kronprins blev afvist
Debatten er i øjeblikket særdeles aktuel. Tirsdag skrev InsideBusiness, at der er stor usikkerhed i toppen af den børsnoterede finanskoncern Alm. Brand.
Ifølge mediets kilder har selskabet været tvunget til at udskyde udnævnelsen af sin nye topchef, som er den midlertidige topchef Rasmus Werner Nielsen. Alm. Brand har nemlig ikke været i stand til at få den påkrævede godkendelse fra Finanstilsynet, erfarer InsideBusiness.
Hos finanskoncernen havde man regnet med, at godkendelsen ville være en formalitet, men nu risikerer den nye topchef at blive fældet af netop kravet om lang tids erfaringen inden for koncernens forretningsområder, skriver InsideBusiness.
Det var også det, der satte en stopper for Dansk Banks daværende kronprins, Jacob Aarup-Andersen, da Finanstilsynets bestyrelse i 2018 vendte tommelfingeren ned til, at han kunne blive topchefen i banken.
Danske Banks bestyrelse havde udset sig kronprinsen til at tage over, da hvidvasksagen fældede bankens tidligere topchef Thomas Borgen i 2018.
Det ville have gjort den dengang 40-årige Aarup-Andersen til den yngste topchef i banken nogensinde. Men Jacob Aarup-Andersen var ifølge tilsynet »velkvalificeret på mange områder«, men for uerfaren på visse af bankens forretningsområder til at stå i spidsen for landets største bank.
Den nye rapport er lavet af et fagudvalg, der består af repræsentanter fra bl.a. universiteterne, Finanstilsynet, Erhvervsministeriet og nuværende såvel som forhenværende medarbejdere fra den finansielle sektor.
Finanstilsynet oplyser, at interesserede parter kan sende høringssvar inden 7. august 2020. Finanstilsynet vil tage høringssvarene med i det videre arbejde med fagudvalgets anbefalinger.
