Syriske luftangreb mod IS dræber mindst 26

Fredag har syriske bombefly angrebet byen Palmyra, som terrororganisationen Islamisk Stat har indtaget.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SYRIEN: Fredag har den syriske hær foretaget mindst 25 luftangreb mod Palmyra, der er indtaget af Islamisk Stat (IS). Det skriver Reuters.

Det er anden dag i streg, byen bliver angrebet, og ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder har fredagens bombardementer dræbt mindst 26 mennesker herunder 12 IS-krigere.

Torsdag angreb den syriske hær også byen Raqqua, der er Islamisk Stats hovedby i det nordlige Syrien.

En kilde fortæller ifølge Reuters, at det syriske militær er begyndt at bruge nye våben, der er »meget nøjagtige«. De nye våben er leveret af den syriske regerings allierede, Rusland, forlyder det.

USA er bekymret over udsigten til større russisk indblanding i konflikten i Syrien, og USA afviser Ruslands ide om at samarbejde med den syriske præsident Bashar al-Assad i forhold til at bekæmpe Islamisk Stat.

USA og Rusland er i dialog for at undgå, at de to stormagter - og tidligere fjender under Den Kolde Krig - risikere at mødes under militære aktioner i Syrien.