Londons onde ånd vender tilbage som Brexit-forhandler

Det bliver franske Michel Barnier, der på vegne af EU-Kommissionen skal styre forhandlingerne med briterne om skilsmissen fra EU. Det er blevet mødt med et mindre chok i Storbritannien, hvor Barnier mest er kendt som EU-kommissæren, der skærpede kontrollen med finansverdenen i London efter finanskrisen.

Foto: GEORGES GOBET

BRUXELLES: Det var ikke med gensynets glæde, at briterne reagerede på onsdagens udnævnelse af franske Michel Barnier som EU-Kommissionens dirigent i de kommende forhandlinger om den britiske skilsmisse fra EU.

Ja, for den britiske exit-minister, David Davis, der tidligere har krydset klinger med Barnier, var det næppe den person, han ønskede som modpart. Og også i Londons finansverden, der ellers er det tætteste på et EU-heppekor i Storbritannien, væltede en kaffekop eller to utvivlsomt, da nyhedsflashen med navnet Michel Barnier fremhævet med rød skrift strøg henover skærmene.

Den britiske tabloidpresse måtte nok engang forsøge at overgå sig selv i sin foragt for EU - og der skal ikke så lidt til. The Suns politiske redaktør kaldte straks udnævnelsen af Barnier en »krigserklæring«, mens Daily Mail talte om »endnu et forræderi« fra EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.

Der to grunde til den britiske reaktion, nemlig det faktum, at Barnier er fra Frankrig, som foreløbigt har antydet den hårdeste linje over for briterne i forhandlingerne, og så Barniers tid som superkommissær i Bruxelles i perioden 2010-2014. Her havde Barnier både ansvaret for at stramme den finansielle regulering i kølvandet af finanskrisen samt for det indre marked. Med andre ord de to områder, som betyder mest for Storbritannien.

Kigger man nærmere på, hvad Barnier gjorde som kommissær, er der en vis grund til den britiske skepsis, men ikke til at lade panikken forblænde fuldstændig. Størstedelen af stramningerne i forhold til Londons finansielle magtcentrum skete efter et stærkt pres fra både Tyskland, Frankrig og en lang række andre EU-lande, der ville have bedre kontrol med finansverdenen. Barnier kæmpede desuden for et bedre investeringsklima på tværs af Europas grænser, hvilket i høj grad altid har været en britisk mærkesag, som avisen Financial Times påpeger.

Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at Jean-Claude Juncker med udnævnelsen sender et klart signal til briterne om, at der venter hårde forhandlinger, og at ikke mindst Londons stærkt indbringende finansverden kan få svært ved at fortsætte alle sine aktiviteter som i dag efter et britisk EU-exit.

Udnævnelsen af en person med så tung politisk erfaring som den 65-årige Barnier, der har været såvel landbrugsminister som europaminister og udenrigsminister i Frankrig, er også et signal til EU-landene, om at EU-Kommissionen har tænkt sig at spille en nøglerolle i forhandlingerne, selv om det er EU-landenes stats- og regeringschefer, der udstikker de overordnede politiske rammer for forhandlingerne.

Her foregår en form for magtkamp, om hvem der skal hvad, men i bund og grund giver EU-traktaten svaret, fordi det er selve EU-landene, der har det sidste ord i forhold til betingelserne, hvis et land vil forlade EU, mens det kun er EU-Kommissionen, der har tilstrækkelig juridisk kapacitet til at afklare de tusindvis af komplicerede spørgsmål, som vil dukke op i forhandlingerne.

Allerede for to årtier siden krydsede Barnier klinger med David Davis, da de begge var europaministre og sad i det udvalg, som forsøgte at bane vejen for en ny EU-traktat. Et arbejde, der viste sig uhyre vanskeligt, og hvor Barnier og Davis trak i hver sin retning. Nu mødes de så igen til en endnu vigtigere kamp, der kan få meget stor betydning for såvel Storbritannien som EUs fremtid.

Ifølge den venstreorienterede franske avis La Libération, der ikke begræder det britiske exit, er Barnier en undervurderet, men stærkt kompetent politiker, der kunne være nået endnu længere, hvis han havde haft større folkelig appel. Og den form for ros til borgerlige politikere er ikke hverdagskost i Libération.

I Storbritannien undlader medierne ikke at understrege, at Barnier efter sigende altid har haft et billede af Charles de Gaulle - den berømte, borgerlige franske præsident som i sin tid nedlagde veto mod at tage briterne med i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab - på sit kontor. Om Barnier også vil have det i fremtiden, nu hvor det er briterne, der vil ud, vil vise sig, når han tiltræder den 1. oktober i en af de vigtigste EU-stillinger i historien.