Joe Biden stiller ikke op til præsidentvalget

Måneders spekulationer slut. Clinton og Sanders må klare valgkampen uden USAs vicepræsident Joe Bidens deltagelse. Sønnens død får Biden til at opgive præsidentræset.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: USAs vicepræsident, Joe Biden, stiller ikke op som demokraternes videpræsidentkandidat. Måneders usikkerhed er dermed overstået.

Biden har valgt at stå på sidelinjen, men aktivt arbejdet for de demokratiske kandidater, hvor Hillary Clinton og Bernie Sanders nu er de fremmeste kandidater.

»Jeg og min familie havde besluttet, at det ikke ville kunne fungere«, sagde Biden i Det Hvide Hus' rosenhave, hvor han var flankeret af sin hustru, Jill Biden, og præsident, Barack Obama.

Masser af demokrater havde håbet, at Biden ville stille op på grund af usikkerhed med Clinton og Sanders. Clinton fører stadig markant i demokraternes valgkamp, og har også lagt afstand til de fleste af sine republikanske modstandere. Men demokraterne er usikre på, om Cinton kan stå distancen, især hvis der bliver sat nye spørgsmålstegn ved hendes tid som udenrigsminister, eller om hendes fond, The Clinton Foundation.

Bidens beslutning var en overraskelse for en del demokrater, som har postet millioner ind i storstilede reklamekampagner de seneste uger, hvor han blev opfordret til at stille op. Biden har hele tiden sagt, at han ville give sig tid til at træffe beslutningen, fordi han mistede sin søn Beau Biden til hjernekræft for et par måneder siden. Beau Biden blev 43 år.

De seneste to dage er Biden aktivt gået ind i valgkampen med klare udmeldinger, hvilket også har givet anledning til spekulationer om, at han ville stille op. Især er han gået efter Hillary Clintons udtalelser om, at republikanerne var en af hendes hovedfjender fik ham til at sige, at man ikke kunne opnå noget i politik uden samarbejde.

»Republikanerne er ikke vores fjender. Vi skal samarbejde med dem«, sagde Biden.

Hillary Clinton skal i morgen forsvare sig i en høring i Kongressen om hendes tid i udenrigsministeriet og den såkaldte »Benghazi«-affære, hvor fire amerikanske statsborgere blev dræbt under en terroraktion mod det amerikanske konsulat i den libyske by. Ingen venter, at der vil ske noget under denne høring, der kan vælte Clintons chancer. Men en del af demokraterne er bekymrede for, om der undervejs i det lange valgforløb kan komme andre sager frem, som kan ødelægge hendes chancer.

Hillary Clinton er stadig demokraternes bedste chance. Bernie Sanders - som elsker Danmark og socialdemokratiet og prædiker amerikansk »socialisme« - har mange støtter, men levnes trods alt ikke de store chancer, når alt kommer til alt.

Til gengæld blev Biden anset som den helt store brobygger ikke alene i partiet, men også i forhold til republikanerne, som han har arbejdet sammen med i mange år i Kongressen. Biden og republikanernes Paul Ryan, som nu stiller op som formand for Repræsentanternes Hus, fordi republikanerne har flertal der, anses begge for at være en garant for, at Kongressen i fremtiden bedre kan samarbejde ikke alene partierne imellem, men også med en kommende præsident. Forholdet har på alle fronter været kølet ned til frysepunktet i Obamas sidste periode.

Det tvivler en del på kan ske med Hillary Clinton, selv om realpolitikken også indtræffer, hvis hun vinder præsidentvalget.

Biden har to gange tidligere stillet op, I 1988 og i 2008. Begge gange trak han sig tidligt i forløbet.