Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

De amerikanske protester

»Hvis det går, som det ser ud nu, risikerer det næste valg at blive et protestvalg, hvor amerikanerne bliver hjemme. Det vil være synd.«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

USAs demokratiske vicepræsident Joe Biden er ude af præsidentvalgkampen. Selv om han aldrig var kandidat, så var alene muligheden for, at han stillede op, anledning til mange overvejelser både hos Det Demokratiske Parti og hos Republikanerne. Selv om han i meningsmålinger ikke nåede i nærheden af partiets spidskandidat, Hillary Clinton, ville hans blotte tilstedeværelse ændre valgkampen. Biden er relativt populær i dele af partiet, og hans kompromissøgende linje og forholdsvis uplettede fortid gør, at han kunne sætte dagsordenen for partiet.

Demokraternes hovedproblem er, at de har tabt en stor del af middelklassen på gulvet ved det seneste midtvejsvalg. Derfor gav Biden også i den tale, han holdt i Rosenhaven i Det Hvide Hus, partiets tilbageværende kandidater en advarsel nu, da han ikke selv stillede op. Tag middelklassen alvorligt, eller se i øjnene, at I risikerer at tabe præsidentposten til Republikanerne. Det gjorde Demokraterne ved midtvejsvalget. De rå tal fra dengang viser, at Demokraterne tabte 30 procent af den hvide middelklasse i 2014. Det var nok til, at Republikanerne ikke alene vandt flertallet i Kongressens to kamre. Det var også nok til, at Demokraterne tabte stort i mange delstater og tabte både guvernør- og borgmesterposter på stribe. Bidens budskab, da han meddelte, at han ikke stiller op som partiets præsidentkandidat, var, at kandidaterne skal skærpe deres profil. For Demokraterne har ikke formået at erstatte den tabte hvide middelklasse med mindretallene, som præsident Barack Obama var i stand til. I hvert fald ikke i det omfang, som er nødvendigt.

Demokraterne er rykket til venstre. Hillary Clinton og især Bernie Sanders, som vinder frem med en mærkværdig blanding af skandinavisk »socialisme« og amerikansk kapitalisme, har lagt sig på venstrefløjen. Men en del demokrater frygter, at de to har lagt sig så langt til venstre, at middelklassen enten bliver hjemme på valgdagen eller stemmer på milliardæren Donald Trump, som ingen kan finde ud af hvor står. Trump er fra at være en outsider ved at blive en kandidat, man er nødt til at tage alvorligt,

Meget kan selvfølgelig ændre sig. Men lige nu er begge partier kraftigt udfordret. Republikanerne har alvorlige fløjkampe, som truer med at splitte partiet, selv om de gør det godt ved valgene. Demokraterne har ikke det samme opgør. De kan bare ikke vinde, hvis ikke de får fat i deres gamle vælgere.

Amerikanerne er i tvivl. Et flertal vender sig mod det, der foregår i Washington. De er kritiske over for Kongressens manglende lovarbejde, præsidentembedet og højesteret. Og det ændrer sig ikke, hvis ikke middelklassen genvinder tilliden til det politiske system. Foreløbig har Demokraterne et problem. Men Republikanerne har også en udfordring. Hvis det går, som det ser ud nu, risikerer det næste valg at blive et protestvalg, hvor amerikanerne bliver hjemme. Det vil være synd. For et sådant protestvalg vil næppe løse nogen problemer. Tværtimod kan det risikere at grave grøfterne dybere i det amerikanske samfund.