Nyhedsanalyse: Den anstændige mand

Ingen kan finde på at sige ret meget ondt om USAs vicepræsident, Joe Biden Ikke at han ikke er skarp i replikken. Det er han. Men han er samarbejdets mand og en god nummer to i Det Hvide Hus og ville - hvis ikke han havde opgivet - formentlig være blevet en stærk demokratisk kandidat til præsidentposten.

USAs vicepræsident, Joe Biden, med sin hustru Jill. Fold sammen
Læs mere
Foto: CARLOS BARRIA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: Der har i de sidste seks måneder bredt sig en regulær Joe Biden feber i USA blandt demokraterne og uafhængige vælgere. Den 72-årige amerikanske vicepræsident er populær som vicepræsident. Han er fremragende nummer to. Han roser sin chef, Barack Obama. Han tager de politiske sværdslag, og han er dybt respekteret også blandt sine politiske modstandere republikanerne, der kender ham fra Kongressen som en midtsøgende person, man kan lave en aftale med.

Hvorfor stiller han så ikke op som demokraternes præsidentkandidat? For han er trods sin alder i god form. Han er en af den slags, som aldrig tøver med at give sig fuldt og helt, når først han har påtaget sig et projekt. Han er politiker helt ind til benet og mener, at han kan gøre en forskel ikke bare som præsident, men også som en ægte brobygger i Kongressen, som siden 2009 har været stedet, hvor der absolut ikke skete andet end ingenting. »Den sidste anstændige politiker«, som nogle kalder Biden, som »kan samarbejde«. Hvilket han selv understregede så sent som i går, da han kritiserede demokraternes spidskanidat til præsidentposten, Hillary Clinton, for at have erklære republikanerne for en »fjende« af hende.

»Republikanerne er ikke en fjende. Man skal samarbejde«, tordnede Biden. Men det var i går. I dag tog han så den beslutning i Det Hvide Hus' rosenhave, som alle håbede han ikke tog - ikke at stille op som præsidentkandidat til valget i november næste år.

Hvorfor stillede han så på trods af alt dette ikke op? Svaret er enkelt og rummes i sorgen over sin 46-årige søn, Beau Bidens død for nogle måneder siden. Dødsfaldet har ramt Biden og sendt ham ud en uendelig nedtur på det personlige plan. Når lyset slukkes i den svært bevogtede vicepræsidentbolig på Massachussets Avenue i Washington D. C., trasker Biden og og ned ad gulvet, knuget af sorgen over at miste - for anden gang. Første gang var da hans første hustru og hans lille datter Naomi blev dræbt i en trafikulykke i 1972. Anden gang da han sad ved sin søns dødsleje, som han flere gange har talt om, og som han heller ikke lagde skjul på for alvor var ved at få ham til at opgive alt.

Biden har selv fortalt, hvordan sønnen på sit dødsleje den ene gang efter den anden opfordrede ham til at stille op for at forhindre, at »endnu en Clinton kom i Det Hvide Hus«.

»USA har bedst af at have en person som præsident, der har Bidens værdier«, som sønnen skulle have sagt. Ifølge Joe Biden.

Biden er en kæmper. Og ville han have vundet demokraternes kandidatur, hvis han stillede op? Det sidste er der selvfølgelig mange meninger om. Biden kan noget, ingen af de to andre førende kandidater kan - indgyde en stor troværdighed hos en bredde af vælgere. Hillary Clinton har sine problemer med troværdigheden, selv om hun gradvist er ved at ændre på det. Bernie Sanders vurderes trods alt til at være for socialistisk til de amerikanske vælgere og vil ifølge kommentorer efter al sandsynlighed komme til kort, når valget bliver alvor fra februar 2016.

Men man skal heller ikke tage fejl af, at Biden er et politisk dyr og et magtmenneske, og han har de seneste måneder ikke kunnet nære sig for at lange ud mod både højre- og venstrefløjen i amerikansk politik. Sorgen har været reel nok, men man mærker den ambitiøse Biden i alt, hvad han foretager sig. Han elsker at være i rampelyset. Han har ført en lille valgkamp ikke alene for at slippe over sorgen, men også fordi han slet og ret kan lide det. Han har trykket hænder og kommer med politiske statements, Og nu vil han føre valgkamp for de demokratiske kandidater, siger han selv.

Og i rosenhaven lagde han heller ikke skjul på, hvad der skal til for at demokraterne vinder præsidentvalget. Partiet skal koncentrere sig om middelklassen, som demokraternes tabte ved det sidste midtvejsvalg, hvor republikanerne vandt flertallet både i Senatet og Repræsentanternes Hus. Middelklassen svigtede valget, fordi de anså demokraterne for at have svigtet deres sag ved at koncentre sig om de fattigste i samfundet i form af den nye sygesikringsreform Obama-care og lavtlønsproblematikkken. Middelklassens problemer skal være i centrum, når Biden begynder at føre valgkamp på de andres vegne.

Clinton vil nok have sig frabedt Bidens tilstedeværelse. Sanders også. Men Biden vil - siger hans venner - ikke holde sig væk. Og da han trods alt er yderst populær, så bliver det også svært.