Fornuftsægteskab gav Andreas plads i raketten

Ukraine-konflikten har sået mistillid og fjendskab mellem Rusland og Vesten. Men 400 kilometer over Jordens overflade fortsætter samarbejdet. Begge parter har for meget at tabe ved at opgive det.

Danske Andreas Mogensen (th.) og hans to kolleger, Sergej Volkov og Aidyn Aimbetov, fra henholdsvis Rusland og Kasakhstan samarbejder uden problemer i rummet, og det samme gør lederne fra øst og vest. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MOSKVA: Atomtrusler, sanktioner og militærøvelser. Forholdet mellem Rusland og de vestlige lande har nået isblå frostgrader under det seneste halvandet års blodige konflikt i Ukraine.

En amerikansk general sammenlignede for nylig truslen fra Rusland med Islamisk Stat. Og Ruslands ambassadør i København advarede i foråret om, at Rusland vil pege atomraketter mod Danmark, hvis Danmark tilslutter sig NATOs missilskjold.

Men i går var den storpolitiske strid svær at få øje på i rumfartsbyen Bajkonur.

Her vajede et dansk, et russisk og et kasakhisk flag side om side over hovederne på en dansk delegation og en repræsentant for den danske regering. Forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) var gæst hos det russiske rumfartsagentur i den russisk administrerede rumby i Kasakhstan. Her så han Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, flyve af sted mod Den Internationale Rumstation om bord på en russisk raket. Et glædeligt eksempel på internationalt samarbejde midt i en svær tid, sagde ministeren.

»Det er klart, at sådan er realpolitik ikke altid, men i rumfarten er det, og det venskab omkring arbejdet er meget forbilledligt,« sagde Esben Lunde Larsen til Politiken.

Selv Ruslands statskontrollerede TV-kanaler lagde for en stund den skarptslebne retorik til side. Pervyj Kanal, hvis berømte søndagsshow tidligere har lagt æter til trusler om at forvandle USA til »radioaktivt støv«, lykønskede i går den danske rumfarer.

Spørger man Karsten Møller, senior­­- a­nalytiker på Dansk Institut for Internationale Studier, er de forsonlige meldinger ikke overraskende, fordi det gælder netop rumfart.

»For alle parter er der et ret pragmatisk syn på, hvordan vi håndterer rumforskning,« siger han.

Truede med at stoppe samarbejdet

Allerede under Den Kolde Krig indledte USA og Sovjetunionen en tilnærmelse i rummet med et berømt håndtryk i vægtløs tilstand. Samarbejdet blev i 1990erne til Den Internationale Rumstation (ISS), hvor begge lande siden har lagt store summer.

Fælles investeringer er én årsag til, at jordnære kriser ikke har afsporet samarbejdet.

»De har mere at tabe ved ikke at samarbejde. Hvis man afbrød det, ville det betyde, at enorme investeringer ville gå tabt,« siger Karsten Møller.

Rumfart kan samtidig ses som en boble i international politik, der ikke altid er præget af samme »nulsumsspil« som eksempelvis territorialstridigheder.

»Rumfart er jo ikke noget, der er bundet af grænser,« siger Karsten Møller.

Det betyder langtfra, at samarbejdet i det høje har været gnidningsfrit. Siden USA i 2011 pensionerede sine rumfærger, har amerikanerne været afhængige af russiske Sojuz-raketter for at bringe astronauter til ISS.

Da USA og EU sidste år indførte sanktioner mod Rusland efter Moskvas annektering af Krimhalvøen, truede Ruslands vicepremierminister med at køre rumtaxaen i garage.

»Jeg foreslår USA, at de sender deres astronauter til rumstationen ved hjælp af en trampolin,« skrev Dmitrij Rogosin.

Men det blev ved truslerne. Blandt andet fordi russerne er lige så afhængige af samarbejdet på ISS, hvor amerikanske moduler står for strømforsyningen. Desuden er transporten af astronauter en vigtig finansieringskilde for Ruslands rumprogram.

»Hvis russerne sagde stop, eller hvis amerikanerne sagde stop, så ville vi miste rumstationen,« sagde Andreas Mogensen i et tidligere interview med Berlingske.

Den gensidige afhængighed gør rumsamarbejdet så robust, at det vil fortsætte, så længe det ikke kommer til militær konflikt mellem parterne, vurderer Karsten Møller.

»Så er vi henne i noget, der hedder en regulær krig mellem Rusland og NATO,« siger han.

»Jeg opfatter det sådan, at selv om fronterne er trukket skarpt op, så er det, som om man begynder at lede efter områder, hvor man kan holde nogle døre åbne,« siger Karsten Møller.