Mens Danmark og Rusland er på konfrontationskurs i krigene i Syrien og Ukraine, er de to lande heldigvis enige om at forfølge forhandlingssporet i striden om Arktis. Sådan lyder det igen og igen fra den danske regering og de fleste af Folketingets partier. Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) bør Danmark dog være forberedt på, at russerne skifter fredspiben ud med en jernnæve i opgøret om området omkring Nordpolen.

»Det kan blive en kilde til uro i det dansk-russiske forhold,« skriver FE i en større analyse af Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer frem mod 2030.

Kampen om Arktis og områdets umådelige naturressourcer er intensiveret i takt med klimaforandringerne. De får indlandsisen til at smelte og åbner dermed for alternative sø­veje, som Danmark, Rusland og de andre stater med aktier i klodens top gerne vil kontrollere.

Både Danmark og Rusland gør krav på områder af havbunden ved Nordpolen. Nogle af områderne er overlappende, og begge lande har indbragt deres krav – kaldet submission – om retten til ressourcerne på og under havbunden for FNs såkaldte Sokkelkommission. Og her har Rusland et forspring, understreger Forsvarets Efterretningstjeneste, hvilket da også er baggrunden for FEs bekymring.

Rusland får formentlig svar i 2017, mens Danmarks svar tidligst kommer i 2022 eller 2023, skriver FE. Dermed vil der være en lang periode, hvor russerne kan udnytte deres forspring, påpeger efterretningstjenesten.

»Rigsfællesskabet står over for en udfordring, hvis Rusland som forventet får svar på sin submission til FNs Sokkelkommission inden Rigsfællesskabet. Der er tale om en periode, som kan vare fem til ti år. Alle parter er enige om at følge international ret, men der vil være en risiko for, at Rusland i løbet af denne periode vil anse kommissionens anbefalinger for endelige, hvis de støtter de russiske krav,« lyder advarslen fra FE. Tjenesten forudser, at Rusland i den mellemliggende periode vil gribe til »militære demonstrationer og markeringer«, og »det kan også blive en kilde til uro i det dansk-russiske forhold«.

Rusland kan vinde hævd på området

Claus Mathiesen, der er lektor og Ruslands-ekspert på Forsvarsakademiet, understreger, at det russiske styre under præsident Putin indtil videre har været interesseret i at følge forhandlingsvejen. »Men vil det fortsat være tilfældet, når russerne har fået svar fra FN?« spørger Claus Mathiesen.

Det ligger ganske vist i kortene, at Rusland skal afvente, at Danmark får svar, og at de to lande på det tidspunkt indleder bilaterale forhandlinger om det område, som begge parter gør krav på.

»Men det er klart en bekymring, at Rusland får svar fra FN, så mange år før vi gør. De kan begynde at vinde hævd over området, og det vil komplicere forhandlingerne med Danmark,« siger Claus Mathiesen, der også peger på, at det kan give lille Danmark problemer, hvis det i forvejen anspændte forhold mellem Danmark/Vesten og Rusland blive endnu værre i de kommende år.

Dette er Jørgen Staun, der arbejder med russisk udenrigspolitik og Arktis på Forsvarsakademiet, enig i.

»Jeg tror, at russerne vil udnytte situationen. Det er ikke sikkert, at de ligefrem vil »sætte sig« på det havområde, men man kan spekulere i, at det kunne være formålstjenligt for den russiske forhandlingsposition at fremme den opfattelse internt i Rusland, at Rusland har fået ret til området, så man dermed signalerer over for omverdenen, herunder Danmark, at Rusland bliver særdeles vanskelig at flytte,« påpeger Jørgen Staun.

»Når FN-kommissionen så om måske ti år også anerkender validiteten af de danske krav til samme område – og det kan godt ske – så står vi i en forhandlingssituation, hvor vi skal sige til Rusland, at de skal flytte sig fra et område, de har fortalt deres befolkning, at de har ret til. Det kan blive vanskeligt,« forklarer han.

Ny russisk politik ved at tage form

Også ambassadør Peter Taksøe-Jensen, der efter opdrag fra statsminister Lars Løkke Rasmussen har udarbejdet en udredning om dansk diplomati og forsvar frem mod 2030, understreger, at Ruslands tilgang til Arktis i dag er forhandling og samarbejde i Arktisk Råd.

»Men der er tegn på, at en ny og mere udfordrende linje i Ruslands arktispolitik kan være ved at tage form,« skriver ambassadøren i udredningen, der ikke udelukker, »at Rusland vil være villig til at forfølge snævre nationale mål i Arktis, hvis landets ledelse ikke ser sine politisk-strategiske mål i regionen opfyldt gennem den samarbejdsorienterede kurs«.

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, mener dog ikke, at der grund til bekymring.

»Når det gælder Arktis, vil Rusland holde fast i det diplomatiske spor. Vi har ikke grund til at tro andet. Rusland har jo også behov for at vise, at det ikke er en banditstat, og desuden vil de andre arktiske kyststater – USA, Canada og Norge – bakke 100 procent op om Danmark og kræve af Rusland, at der skal findes en forhandlet løsning,« siger Michael Aastrup Jensen.

Den tidligere radikale udenrigsminister Martin Lidegaard kan derimod godt forestille sig, at et Rusland med en Putin ved roret vil forsøge at udnytte det forspring, som russerne får ved at få FN-kommissionens svar først.

»Men det er der ikke meget at gøre ved, bortset fra at vi må insistere på den forhandlingsvej, der er aftalt med russerne,« siger Martin Lidegaard, der dog samtidig understreger, at det i sidste ende også er i Ruslands interesse at undgå en konfrontation i Arktis.

»Russerne har brug for en stabil politisk udvikling i Arktis, hvis de skal kunne udvinde områdets naturressourcer, og derfor mener jeg ikke, at tiden er til at piske en stemning op,« understreger Martin Lidegaard.