Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Tænk Grønland ind i nyt forsvarsforlig

Flere grønlændere skal inddrages og bidrage til Grønlands sikkerhed og forsvarets opgaveløsning i Arktis, end tilfældet er i dag.

17DEBAAJA-CHEMNITZ-LARSEN-1.jpg
Aaja Chemnitz Larsen. Fold sammen
Læs mere

Ifølge Grundloven er grønlandske folketingsmedlemmer medlem af tinget på lige fod med tingets øvrige medlemmer og bør inddrages på lige fod i de kommende forsvarsforligsforhandlinger. Vores viden om og fra Grønland og Arktis ville styrke de kommende forhandlinger. Det handler ikke bare om Danmarks forsvar, men om hele Kongerigets forsvar.

Både i Forsvarsministeriets nye Arktis-analyse og i Taksøe-Jensens udredning anbefales et styrket fokus på forsvarets civile opgaver i Grønland. Herunder etablering af en forsvars-grunduddannelse i Grønland og et frivilligt beredskab, hvilket vi fra Inuit Ataqatigiit længe har været fortalere for.

Torsdag 17. november samler Folketingets Forsvarsudvalg op på rækken af nye anbefalinger ved en åben høring i Landstingssalen, hvor forsvarets fremtidige rolle i Arktis bliver sat til debat.

Samarbejde i Arktis

Vi bør skrue op for dialogen og samarbejdet. Både politisk mellem Grønland og Danmark og med vores nabolande og internationale samarbejdspartnere.

Internationalt og nordisk forsvarssamarbejde har stor betydning for forsvaret af Grønland. Den globale, politiske udvikling betyder, at internationale fora som EU og NATO er under pres. Brexit presser EU-samarbejdet, mens den kommende præsident i USA, Donald Trumps, udtalelser om større NATO-betaling fra f.eks. Danmark, skaber usikkerhed om NATOs fremtid. Her spiller Grønlands geostrategiske placering en rolle for Danmarks NATO-medlemskab.

Arktis er et lavspændingsområde, og det skal det blive ved med at være. Det internationale samarbejde i Arktis bør udbygges, og erfaringer og viden fra de arktiske kyststater bør fremmes. Det kræver flere hænder og øget overvågning. For skal viden deles og nye tiltag blive en succes, så kræver det både varme og kolde hænder.

Sikkerhed i Arktis

Flere grønlændere skal inddrages og bidrage til Grønlands sikkerhed og forsvarets opgaveløsning i Arktis, end tilfældet er i dag.

Fra Inuit Ataqatigiit mener vi, at etablering af en militær grunduddannelse og et frivilligt beredskab skal ske i tæt dialog og koordination med det grønlandske politiske system. Vi skal ikke have værnepligt i Grønland, men vi skal opbygge kompetencer og deltagelse lokalt. Da arbejdsløsheden er størst blandt unge i Grønland, kan tiltag for at tiltrække unge grønlændere, f.eks. Forsvarets Informationsdag og målrettet kampagner, som vi ser hos Grønlands Politi, være med til at sikre et tilstrækkeligt antal grønlandske unge arbejde i forsvaret.

Udover faglige kompetencer og behov for fokus på sproglig læring, bør den danske regering indgå i en dialog med Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre) om, hvilke kompetencer som kan være brugbare i det grønlandske samfund efter endt grunduddannelse ved Forsvaret. Kunne man sikre ECTS-point gennem en militær grunduddannelse, vil tillært viden kunne meritoverføres til anden uddannelse, og uddannelsen vil være til gavn for den enkelte og for fællesskabet. Drøftelser om at udvide den militære grunduddannelse eller fokusere på speciale i arktiske forhold kan skabe synergieffekter og lærepladser i Grønland som supplement til den danske militære grunduddannelse.

Satellitter i Arktis

Forsvaret har i dag ikke et samlet situationsbillede af Grønland, hvilket vil sige at ingen reelt ved, hvad der samlet set rører sig til vands, til lands og i luften. For at kunne opbygge en fuldt dækkende områdeovervågning skal indsatsen styrkes. Her kan brug af både satellitter og droner være med til at styrke den digitale infrastruktur i Grønland.

Set i et forsvarspolitisk lys er der i dag et markant behov for at øge mulighederne for kommunikation ved for eksempel redningstjenester og ved at skabe adgang til at dele oplysninger via internettet, hvilket kan prioriteres via satellitdækning. Et fælles kommunikationssystem er tiltrængt. I en ny rapport fra DTU Space understreges det ligeledes, at Danmark og Grønland er de eneste af de fem arktiske kyststater, som ikke har et nationalt satellitprogram for Arktis. På trods af at der i rigsfællesskabet eksisterer den teknologiske kapacitet til at udvikle egen struktur og indgår i internationale samarbejder om samme.

Fra Inuit Ataqatigiit anbefaler vi, at nye teknologier såsom satellitter og droner testes yderligere og prioriteres i de kommende politiske forhandlinger. Her er masser af uudnyttet potentiale som både kan styrke forsvarets opgaver og en lang række andre dele af det grønlandske samfund.

I Danmark har forsvaret én ansat pr. 250 borgere. Skulle man omregne det i Grønland ville det svare til, at 225 personer skulle være ansat i forsvaret. I dag er 37 personer ansat i Arktis Kommando i Nuuk.

Arktis er først og fremmest de fire mio. mennesker, som bor i Arktis. For mig er det derfor altafgørende, at vi altid husker på den menneskelige dimension, når vi taler om Arktis – også når vi taler om forsvarets fremadrettede opgaver i Grønland.