Briterne gør klar til næste europæiske protestvalg

I Grækenland kom Syriza fra den yderste venstrefløj og sejrede. I Storbritannien kommer protesterne især fra højre, hvor UKIP er stormet frem forud for valget i maj. I ny serie portrætterer Berlingskes korrespondenter de nye partier på yderfløjene.

Nigel Farage, leder af det EU-kritiske UK Independence Party (UKIP). Fold sammen
Læs mere
Foto: SUZANNE PLUNKETT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON/CHALFORD/ATHEN: I maj er det briternes tur til at vise deres vrede og frustration. Grækerne greb ud efter Syriza-partiet, der kom fra det yderste venstre. I Storbritannien ser det ud til, at det bliver UKIP fra højre, som kan forårsage et politisk jordskælv.

»Det er et helt afgørende valg. Det vigtigste siden vi fik Churchill tilbage,« siger den 73-årige Graham Harper, der med sin hund er taget fra Sussex i Sydengland for at føre kampagne for den lokale UKIP-kandidat i Stroud-kredsen helt op mod Wales.

Dengang i 1951 hjalp Harper sin far med at lukke valgkuverter, og da Winston Churchill vendte tilbage til premierministerposten, stod Harper ved siden af faderen, der fik et håndtryk af Churchill som tak for hjælpen til Det Konservative Parti. Nu er det UKIP, der er brug for, og som kan »give os Storbritannien tilbage«, mener Harper.

Nogle uger forinden var en forventningsfuld Eleni Nikolaou i fuld gang i et valgtelt i Athen med de sidste anstrengelser for Syrizas kampagne inden partiets klare sejr ved det græske parlamentsvalg.

»Vores parti vil skabe lighed for borgerne, efter at krisen har splittet landet i rig og fattig uden middelklasse, og så vil Syriza få EU til at holde op med at betragte Grækenland som et andenklasses land,« lød det fra den midaldrende kvinde med langt rødt hår.

Harper og Nikolaou har vidt forskelligt politisk udgangspunkt, men de er enige om, at den »gamle« politik har spillet fallit. Dermed er de en del af den proteststemme over hele Europa, som er ved at udvikle sig til et brøl og tilsyneladende truer med at blæse det bestående politiske system omkuld.

»I tider med store kriser er vælgeres politiske skifte motiveret af desillusionering, frygt og vrede, men også af et partis evne til at tilbyde et anderledes perspektiv for at løse krisen,« skriver Gerassimos Moschonas, lektor i komparativ politik ved Panteion Universitetet i Athen, i en analyse af Syrizas vej fra under fem procent af stemmerne ved valget i 2009 til mere end 36 procent og kun to mandater fra absolut flertal i januar 2015.

Moschonas advarer om, at det nu bliver svært for partiet at skræve mellem dets udgangspunkt og realiteterne i at have fået magten. Andre analytikere har jævnligt udsendt lignende spådomme, men indtil videre har de etablerede politikere ikke fundet midlet til at stoppe det politiske momentums drift mod alternativet, noget andet, næsten lige meget hvad, højre eller venstre, bare noget nyt. Grækerne valgte helt at vende det politiske billede på hovedet.

I en række andre europæiske lande er en tilsvarende politisk udvikling i gang, hvor protestbevægelser og tidligere marginale yderpartier og politiker vinder ind på de normalt regeringsbærende partier. Man så det med Sverigedemokraterna ved valget sidste år i Sverige. Femstjernebevægelsen forårsagede et politisk jordskred i Italien i 2013. I Frankrig vinder partileder Marine Le Pen og Front National frem i meningsmålingerne. Det spanske Podemos står i meningsmålinger til at kunne blive landets største parti ved et valg senere i år efter kun at have eksisteret i ét år.

Nogle steder er protestpartierne kommet ind i den politiske varme som i Holland, hvor Frihedspartiet PVV har været regeringsbærende og i Norge, hvor Fremskrittspartiet har fået ministerposter. I Danmark nærmer Dansk Folkeparti sig en mulig regeringsdeltagelse, mens også Enhedslisten stormede frem ved det seneste valg.

Nu er det tilsyneladende briternes tur ved parlamentsvalget 7. maj. UKIP fik omkring tre procent af stemmerne ved det seneste parlamentsvalg for fem år siden, men partiet fik flest stemmer af alle ved valget til Europa-Parlamentet sidste år, og i meningsmålinger står det til et sted mellem 15 og 20 procent.

»Der er et land uden for Westminster, der råber på opmærksomhed, respekt og støtte på et tidspunkt, hvor politikere prøver at overbevise dem om, at alt er i fineste orden. Men det er det ikke,« lød det fra UKIP-partileder Nigel Farage, da han torsdag blæste valgkampen i gang.