Højreskred i flere lande skaber usikkerhed i Europa

Hvad nu? Fremgang til højreekstremister og EU-kritikere i en række lande udfordrer EU. Den konservative Jean-Claude Juncker er favorit til at blive ny kommissionsformand.

Den tyske forbundskansler hilste pænt på pressen, efter at hun i går havde afgivet sin europæiske stemme. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES/BERLIN: Vælgerne i mange europæiske lande sender flere højreekstremister, indædte EU-modstandere eller EU-kritikere til Bruxelles end nogensinde tidligere.

I Frankrig stod det højreekstreme Front National ledet af Marine Le Pen i aftes til at blive største parti med 24 procent af stemmerne, mens det regerende socialistparti stod til en dramatisk ydmygelse med knap 15 af stemmerne. Det betegnede en selvsikker Marine Le Pen som en krigserklæring mod EU. Ifølge Le Pen er valgsejren »første skridt på en lang march, der skal genvinde vores identitet« fra EU og gøre en ende på den sparepolitik, som præsident François Hollande er igang med at indføre.

Også i Grækenland, Ungarn, Østrig, Storbritannien og Danmark stod højreekstremister eller EU-kritikere i aftes til klar fremgang. I Storbritannien blev EU-modstanderne fra Ukip landets største parti med 30 procent. I Østrig stod højrepartiet FPÖ til knap 20 procent - en stigning på godt seks procent. I Ungarn stod højreekstremisterne i Jobbik til 15 procent og i Grækenland stod Gyldent Daggry til otte procent. Det så ikke ud ti,l at det ligesindede højreparti Ataka i Bulgarien opnåede stemmer nok til at blive valgt ind, mens Hollands Frihedspartiet stod til at gå tilbage. I Italien gik den socialdemokratiske regering frem, men samtidig stod den EU-kritiske protestbevægelse M5S i aftes til 24 procent. Det endelige resultat forelå ikke ved avisens deadline. Ifølge parlamentets prognose så der ud til at være valgt over 100 mandater - ud af parlamentets 751 - uden for de eksisterende partigrupper.

I Tyskland kom de første euromodstandere, Alternative für Deutschland, ind i Europa-Parlamentet. Partiet lå i aftes til 7 procent af stemmerne. Partiformand Bernd Lucke afviste at samarbejde med »højrepopulister«. Spørgsmålet bliver, om den fremgangsrige, men traditionelt splittede højrefløj kan samarbejde og få reel indflydelse.

Valgdeltagelsen varierede markant mellem det østlige og det vestlige Europa, men voksede samlet en smule til 43,1 procent. Selv om stigningen næsten krævede lup for at være synlig, der var tale om en bevægelse fra 43 procent i 2009, erklærede en talsmand fra EU-Parlamentet, at udviklingen er »historisk,« idet valgdeltagelsen ved alle valg siden 1979 ellers er faldet. At der er tale om en stigning, skyldes især større fremmøde i Tyskland og Frankrig.

Det nye parlament får allerede testet sin indflydelse, når EU’s stats- og regeringschefer ankommer til topmødemiddag i Bruxelles tirsdag aften og begynder diskussionen om, hvordan man besætter den vigtige formandspost i EU-Kommissionen, der bliver ledig til efteråret. Hidtil har stats- og regeringscheferne selv bestemt, men ifølge Lissabontraktaten, EU’s grundlov, skal udfaldet af søndagens parlamentsvalg tages i betragtning.

Det betyder ifølge parlamentet, at det nu er dem, der bestemmer. For første gang har de europæiske partigrupper stillet med spidskandidater til kommissionsposten. Nogle stats- og regeringschefer har rystet på hovedet over den logik, men den tyske kansler har muligvis bøjet sig. I hvertfald peger også CDUs spidskandidat, David McAllister, på den konservative spidskandidat, Luxembourgs Jean-Claude Juncker, som ny formand. Den konservative gruppe, EPP, så trods en markant tilbagegang i aftes ud til at blive større end socialdemokraterne med 212 mod 185 mandater. Også formanden for den socialdemokratiske gruppe, Hannes Swoboda, erkendte, at pilen peger på Juncker.

»Han må begynde med at erklære, om han faktisk er interesseret i i at blive formand for EU-Kommissionen. Jeg har hørt, at han hellere vil være formand for Det Europæiske Råd,« sagde han.

Jean-Claude Juncker selv slog fast, at EPP er stærkeste kraft og opfordrede alle de, der inden valget har sagt, at den stærkeste gruppe har ret til at foreslår en kandidat, til at stå ved deres ord.

Kommissærposten er vigtig, fordi Kommissionen har initiativretten i EU, men bagved opgøret ligger også en retningspil for EU-samarbejdet mellem tilhængere af overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde, der står styrket ved valget.

Parlamentsvalget har også sat andre grundlæggende temaer på dagsordenen, som både parlamentet, kommissionen og Rådet med regeringscheferne må forholde sig til. Det indre marked for mennesker og varer er populært, men bliver kritiseret og hos nogle ligefrem forhadt, når det føres ud i livet. Valget har tydeligt demonstreret, at når borgerne flytter til et andet land, skaber det nogle steder store spændinger, og når det indre marked for varer reguleres, udløser det jævnligt mediestorme om lakridspiber og genopfyldelige olivenoliekander. Det har EU-kritikere i mange lande effektivt udnyttet.

I denne valgkamp har ikke bare EU-modstandere, men også mange især borgerlige politikere på tværs af Europa kritiseret EU. Det ser ikke alle steder ud til at have virket. I Tyskland gik det konservative CSU overraskende tilbage efter megen EU-kritik, mens SPD med en EU-positiv linje gik markant frem - omend fra et lavt niveau.

Med forskelligt ordvalg har mange EU-støtter lovet vælgerne, at EU ikke længere skal overregulere. Men hvordan vil de leve op til deres løfte? Mange af de små reguleringer sker netop inden for det indre marked, som alle støtter. Kan parlamentet enes om at afstå fra at regulere politiske områder? Vælgerne, der har valgt EU-modstandere, vil næppe stille sig tilfreds med mindre regulering af olivenoliekander og den slags. 

Valget har også understreget, at den økonomiske krise har udfordret den europæiske solidaritet.

Tilbage i marts - da det europæiske konservative parti EPP opstillede Jean-Claude Juncker som spidskandidat ved en kongres i Dublin - blev ét svar givet fra en mand med gule solbriller og grånende skægstubbe:

»Europa er en tanke, men det er nødvendigt, at det bliver en følelse. Traktater er gode regler, men de er ikke nok. Vi må tage mere vare på hinanden,« sagde Bono, U2-forsanger, politisk aktivist og inviteret gæstetaler og greb den tyske forbundskansler Angela Merkels blik med et smil og udnævnte hende og i øvrigt også Helle Thorning-Schmidt som eksempler på »helte på hver sin side af det politiske spektrum«. 

Men i det sydlige Europa ser mange netop Angela Merkel som bagmand bag en sparepolitik, der har kostet mange unge job og fremtidsmuligheder. Det kan blive sværere for hende at få sine planer igennem om tættere økonomisk koordinering i euro-gruppen. Den ekstreme, EU-fjendtlige venstrefløj i Grækenland stod i aftes til en voldsom fremgang. Den venstreorienterede gruppe GUE/NGL i EU-Parlamentet stod til at vokse fra 33 til 47 mandater.
I de fem år, det afgående parlament har siddet, har EU overlevet en gældskrise og oplevet ny ustabilitet i vores nærmeste nabolag. Ledigheden, især blandt de unge i kriselandene, er eksploderet og mange er gået markant ned i levestandard i regeringernes forsøg på at redde økonomien.

Formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy har i invitationen til topmødet ladet forstå, at han - inden personalespørgsmålet løses - vil definere de vigtigste opgaver for EU i de næste fem år. Det bliver ikke bare en test af det nye parlament, men en udfordring for hele EU.