»Ape-pocalypse Now« står der skrevet på væggen i en forladt kloakskakt. Så skulle selv de mest reference-blinde være med på, at »Abernes planet – opgøret« har vendt ryggen til science fiction og blikket bagud mod 7oernes krigsfilm, 50ernes western – ja selv Det gamle testamente får et kærligt nik i en tilfredsstillende og sine steder direkte rørende afslutning på filmserien.
I de to foregående film »Abernes planet – oprindelsen« og »Abernes planet – Revolutionen« fra henholdsvis 2011 0g 2014 fik vi historien om, hvordan genetiske eksperimenter på aber har gjort dem mere intelligente, men også ført til en virus, der har dræbt størstedelen af den menneskelige befolkning. De overlevende frygter aberne, der for deres del bare gerne vil have lov at leve i fred. I hvert fald den gruppe, der står under ledelse af pacifisten Caesar.
Hans tro på en mulig fred kommer dog alvorligt på prøve i »Abernes planet – opgøret«, efter at den had-antændte, unavngivne, Oberst (en forrygende Woody Harrelson) finder abernes hemmelige tilholdssted og dræber to af Caesars nærmeste. Det får Caesar til at sende sin flok på rejse mod et nyt hjem, mens han selv eftersætter obersten for at få hævn. Så meget for peace, love and harmony. For selvom filmserien om Abernes planet har en masse på hjerte i forhold til vores samfund: racisme, egoisme, pengebegær og videnskabeligt overmod er bare nogle af de mest oplagte stikord, så er fokus i »Abernes planet – opgøret« i høj grad flyttet fra det ydre til det indre opgør om moral og identitet; Hvor langt kan man, som både abe og menneske, gå, før man mister sin menneskelighed? Og hvad vil det egentlig sige, at være menneskelig i en verden, hvor menneskeheden ikke just kan kaldes sådan?
Hvor de to forudgående film blev fortalt fra både abers og menneskers perspektiv, er »Abernes planet – opgøret«, bortset fra ganske få scener, fortalt fra abernes perspektiv. Det er deres følelser, deres store og små dilemmaer vi følger. Og det fungerer imponerende godt. Effekterne, skabt af Peter Jacksons WETA-Digital, er så troværdige, at man helt glemmer, at man sidder og lader sig røre af computerskabte aber. Vi er i sandhed kommet langt siden latex-maskerne i den først filmversion fra 1968. Som Obersten bemærker, da han kigger ind i Caesars øjne: »Utroligt, du er jo næsten menneskelig«. Andy Serkis, hvis spil ligger til grund for Caesar, bliver ikke uden grund kaldt »kongen af motion capture«. Faktisk spiller aberne langt bedre end menneskene, hvilket gør »Abernes planet - opgøret« en my mindre interessant end de foregående film, hvor sympati og antipati var mere flydende størrelser. Her holder vi entydigt med aberne mod Woody Harrelsons psykopat af en oberst, der lader musik fra gigantiske højttalere gjalde ud over slagmarken, mens han holder vanvittige enetaler og bygger en mur mod den fremtid, der ikke kan holdes tilbage. En præstation der bedst kan beskrives som Donald Trump møder Oberst Kurtz. Abe-kalypsen er i sandhed nært forestående!
»Abernes planet – Opgøret«
Instruktør Matt Reeves. Medvirkende: Woody Harrelson, Andy Serkis
