Fersk og forglemmelig

Alicia Vikander har svært ved at løfte små-rodet film om kærlighed, forsviklinger og svinedyre tulipaner i 1600-tallets Amsterdam.

Det kan godt være, at der var tulipanfeber i Amsterdam i 1634, men »Tulipanfeber« med Alicia Vikander (her med Dane de Haan) i hovedrollen vil nok efterlade de fleste ret kølige. Foto: Scanbox Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Svenske Alicia Vikander er de seneste år blevet Hollywoods nye darling, og har da også med ikke mindst »Den danske pige« bevist, at hun er en skuespiller med både dybde og temperament. Desværre kommer ingen af delene til udtryk i Justin Chadwicks »Tulipanfeber«.

Det kan godt være, at der var tulipanfeber i Amsterdam i 1634, men »Tulipanfeber« med Alicia Vikander (her med Dane de Haan) i hovedrollen vil nok efterlade de fleste ret kølige. Foto: Scanbox Fold sammen
Læs mere

Filmen foregår i Amsterdam anno 1634, hvor den såkaldte »tulipanfeber« raser. De smukke eksotiske blomster er det nyeste nye, og løgene sælges for absurde priser på det sorte marked, hvor alle drømmer om at få fingre i de særligt værdifulde to-farvede, der kan indbringe en formue.

Det er dog ikke kun tulipaner, der kan give unge ambitiøse mænd svedige håndflader og bankende hjerter. Da den (mid)aldrende købmand Cornlis hyrer den håbefulde maler Jan til at forevige ham og hans unge trofæ-hustru Sophia, forelsker maleren sig i modellen – og omvendt. Sophia lægger en snedig plan for at undslippe Cornelis’ plan. En plan der kræver næsten lige så meget held, som at finde en tofarvet tulipan til spotpris.

»Tulipanfeber« er skrevet af Tom Stoppard, der blandt andet også har blandt andre »Shakespeare in Love« på sit lange CV. Og der er da også noget Shakespeare-komedie over fortællingen, der vrider og vender sig i alle retninger i takt med at forviklinger, misforståelser, skjulte kærlighedsmøder og ditto dagsordener gør det hele utroligt kompliceret. Når »Tulipanfeber« er bedst, opstår en herligt drillende tone. Desværre sker det kun i alt for korte glimt. Det meste af tiden tager instruktør Justin Chadwick nemlig historien langt mere alvorligt, end den kan bære. Ikke mindst fordi den i forvejen temmelig ufokuserede fortælling mangler en stærk hovedkarakter, der kan samle trådene for os. Desværre er Alicia Vikander alt for fersk og forglemmelig som Sophia. At hun absolut ingen kemi har med Dane de Haan, som hun skal forestille at være stormende forelsket i, gør ikke sagen bedre.

Så er der straks mere at komme efter i birollerne. Judi Dench og Tom Hollander leverer tiltrængte grin som henholdsvis egenrådig abedisse og liderlig læge, mens Holliday Grainger som Sophias tjenestepige Maria har al den legende, forelskede kemi med sin flotte fiskehandler, som hovedrollerne mangler.

»Tulipanfeber«

Instruktør: Justin Chadwick. Medvirkende: Alicia Vikander, Christoph Waltz