It-virksomheder skal have hjælp til at søge eu-midler

Paradoks. Danmark sender meget store million-beløb afsted til EU-programmer, men får ikke tilsvarende tilbage i form af støtte til de danske virksomheder. Virksomhederne er ikke gode nok til at søge.

Danske it-virksomheder er ikke i stand til at tage en stor nok bid af 9 milliarder euro.

Det skal, der laves om på.

Rådet for Teknologi og Innovation har derfor afsat midler til et pilotprojekt, hvor erfarne EU-konsulenter skal præ-evaluere op til 50 projektansøgninger til det største af ikt-programmerne under EU's 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling.

Baggrunden for tiltaget er, at de danske virksomheder simpelthen ikke er gode nok til at få fingrene i de mange penge, som EU hvert år øremærker til ikt-projekter.

Der er tale om en pulje på ni milliarder euro, som Danmark betaler 2,7 procent af. Problemet er blot, at de danske virksomheder, som i sidste ende modtager midler, kun står for 1,4 procent. Der vil sige, at Danmark hælder store beløb efter andre landes projekter uden selv, at få tilsvarende tilbage.

- Situationen er, at det her program fylder rigtig meget med sine ni milliarder euro. Men de danske virksomheder klarer sig bare ikke særligt godt i ansøgningsrunden, forklarer chefkonsulent ved Forskning- og Innovationsstyrelsen, Annette Fløcke Lorenzen.

Det er der to grunde til. For det første er der ganske enkelt ikke ret mange virksomheder, der søger og for det andet, er de virksomheder, der søger, ikke gode nok til at skrive ansøgningerne.

Formålet med pilotprojektet er derfor netop at afprøve, om det er muligt at højne kvaliteten af de danske projektansøgninger og derved øge det danske udbytte af IKT-programmet. Danske ansøgere, der anvender ordningen, vil få mulighed for at forbedre deres ansøgning på baggrund af EU-konsulenternes tilbagemelding. Rapporten fylder typisk en til to A4-sider og fremsendes til ansøger inden for fem arbejdsdage.

Det andet formål med initiativet er at sende et signal til de mange virksomheder, om at de ikke skal lade sig skræmme af de indviklede ansøgninger, da der er hjælp at hente.

- Vi har gjort meget for at informere om de her EU-midler og lavet en lang række pjecer, som er blevet sendt ud. Men vi oplever stadig, at interessen fra virksomhederne er meget lav, siger Annette Fløcke Lorenzen.

Ansøgningerne skal først skrivesHos Dansk Industri (DI) kender man udmærket til problematikken. ITEK, der er et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation, har længe forsøgt at hjælpe medlemsvirksomhederne med ansøgningerne.

- For mange virksomheder er det svært at gennemskue det store EU-system. Jeg tror helt sikkert, at mange vil have glæde af at deltage i sådanne projekter, men det kræver bare mange ressourcer at lave en ansøgning, forklarer direktør i ITEK Tom Togsverd.

ITEK har selv lavet et netværk for virksomheder, der skal til at ansøge og en konsulent er blevet tilknyttet fast for at hjælpe virksomhederne på vej.

- Den største flaskehals er at skrive ansøgningen. Det tager lang tid at finde en idé, der holder og en europæiske samarbejdspartner, og bagefter skrive en ansøgning, hvor alt er dokumenteret. Så det er jo en risikovurdering fra virksomhedernes side. Vil de satse på det her, eller er det ikke ressourcerne værd, siger Tom Togsverd.