Sådan indretter du køkkenhaven

Rafter til bønnerne og espalier, som ærterne kan vokse op ad. Køkkenhaven må også gerne være en fryd for øjet.

Når køkkenhaven indrettes, må man gerne tænke både praktisk og æstetisk, derved bliver den nemt havens hovedattraktion. Fold sammen
Læs mere

Det er efterhånden blevet varmt nok til, at mine forkultiverede grøntsager kan komme udenfor i højbedene. Det er en god idé at udarbejde en plan for, hvilke grøntsager, der skal placeres hvor. Nogle har brug for at tegne eller skrive ned på et stykke papir. Jeg laver altid en overordnet disponering inde i mit hoved, der fungerer som rettesnor, når planterne skal i jorden.

Det er vigtigt at placere planterne rigtigt indbyrdes, så de høje ikke skygger for de lave, og der er plads nok til de grøntsager, man har valgt. Jeg erkender med det samme, at jeg i min iver for sol og varme i februar-marts måned forkultiverede alt for mange frø i forhold til, hvad jeg reelt set har plads til. Nogle planter bliver af den ene eller  anden grund ikke til noget under forkultiveringen, og så giver det sig selv, når man skal frasortere. Med andre ord har jeg med hård hånd sorteret fra, selv om der er kommet nogle fine små planter frem. Det har ikke været sjovt.

Læs også:

Haven i april
Min have bliver aldrig færdig
Haven lige nu: Beskære eller ikke beskære?
Roserne skal beskæres
Haven med Louise Axholm: Byg din egen drivbænk

Nogle grøntsagsplanter bliver ikke så høje. De er placeret i den sydlige ende af højbedene, hvor der ikke er noget der skygger for dem. Andre er væsentligt mere pladskrævende, især i højden. De er placeret i den nordlige ende af højbedene. Hos os er det bønner og ærter, dem spiser vi mange af, så der er prioriteret en del plads til begge dele. I begge tilfælde har jeg valgt at købe poser med frøblandinger. Fælles for dem alle er, at vækstvilkårene er de samme, og at de skal have noget at vokse op ad. Men ellers giver de blandede sorter en variation, der både giver en større spredning af modningstidspunktet og forskellige slags bønner, grønne, røde og gule, og ærter, der kan spises med og uden bælg. Vi når helt sikkert ikke at blive trætte af at spise af egen høst.

Følg også boligstoffet på facebook

Bønneplanter kan blive flere meter høje, så her er det nødvendigt med nogle lange pæle, som planterne kan vokse op ad. Jeg havde nogle granrafter liggende, som egentlig skulle bruges til et hegn. Længden på rafterne er 2,2 meter, så de er ideelle som bønnestativ. Jeg har placeret fire rafter i en firkant med cirka 50 cm afstand. Rafterne er bundet sammen foroven med jutesnor, der kan fås i et byggemarked. Rafterne er gravet ca. 30 cm ned. For foden af hver rafte placerer jeg én bønneplante. Der ville sagtens kunne være to, men jeg vil gerne holde planterne adskilt, da jeg har så mange forskellige sorter. Stilken på bønneplanten snor sig rundt om stolpen af sig selv, så når den lille plante kommer i jorden, vikler jeg den løst rundt om raften, så klarer den selv resten. Som udgangspunkt skal bønner først plantes ud medio maj, og skulle der herefter komme et par kolde nætter, dækker jeg planterne over, det burde være tilstrækkeligt.

Ærteplanterne bliver ikke helt så lange. Her kan man nøjes med et espalier, cirka 60 cm højt. Igen er det overskydende byggematerialer, der kommer i brug. I forbindelse med at vi skulle støbe en bordplade i beton, havde vi fået et armeringsnet i overskud. Nettet er lavet af jern, der er rustet rødt, og maskestørrelsen er ca. 12 x 12 cm. Vi har savet nettet over, så det står i to fulde bredder i det ene højbed, og gravet cirka 20 cm ned. Det giver et glimrende og dekorativt espalier, hvor de forkultiverede ærteplanter kan stå med en indbyrdes afstand på 12 cm.

I den sydlige ende af højbedene er der plantet forkultiverede courgetter og sommersalat. Udover sommersalat har vi sået pluksalat og hovedsalat direkte i højbedet.

Courgetterne er ligesom ærterne og bønnerne indkøbt som frøblandinger. Det giver både gule og grønne, aflange og runde frugter. Vi spiser helst courgetterne, når de er omkring ti cm lange, så er de hverken træede eller vandige.
Nogle når aldrig at udvikle en reel frugt, da vi plukker dem på blomsterstadiet. Blomsten vender vi i en blanding af æg, danskvand, hvedemel, salt og peber, inden de steges sprøde på en pande.

Det er fantastisk som forret eller til en let frokost, men det kræver en del planter, hvis man også vil høste sine egne courgetter.

Læs meget mere livsstil- og boligstof i vores to, gratis nyhedsbreve: Din Bolig om tirsdagen og Fri Weekend om fredagen. Meld dig til her