Min have bliver aldrig færdig

I Louise Axholms have er der plads til både børn og eksperimenter i bedene. Med to børn og et tredje på vej har den nye haveskribent en travl hverdag, og hun har ingen forventninger om, at haven skal stå færdig en dag

Louise Axholm i sin have en af de første forårsdage. For enden af højbedene står to rødklokkebuske (Weigela), som skal skæres tilbage og flyttes til et andet sted i haven. Hvor buskene står, skal hun bave bygget en høj mistbænk til bl.a. tomater. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Bjarke Bo Olsen

Boligens nye haveskribent, Louise Axholm, er mere til en have fyldt med eventyr og overraskelser end til snorlige klippede kanter. Og dårlig samvittighed kan man ikke bruge til noget, for haven skal være et fristed. Derfor er hendes bud på en drømmehave et sted, hvor man kan se, at folk nyder at være.

Læs Louise Axholms første haveartikel: Mens vi venter på foråret: Haveopgaver i marts

Men derfor kan der jo godt være lidt styr på tingene, og den 36-årige cand.hort. arch. har fagligheden i orden, når hun fremover skal inspirere Boligens travle haveglade læsere.

Følg FRI.dk's boligstof på Facebook

Louise Axholm er uddannet fra den daværende Landbohøjskole i 2004. Siden har hun arbejdet på forskellige tegnestuer og er nu ansat som landskabsarkitekt hos Årstiderne Arkitekter. Her er hun med i projekterne fra starten, hvilket hun ser som en stor styrke.

»Mange tænker først på haven, når huset eller ombygningen er færdig. Jeg er meget glad for at arbejde sammen med arkitekter og konstruktører om et fælles projekt,« siger Louise Axholm, som morgenduelige seere måske kender fra Go’morgen Danmark på TV2. Her har hun siden december været programmets haveekspert og skal gennem den kommende havesæson give gode råd og inspiration til seerne hveranden uge.
 
Louise Axholm er gift med Nicolai Irminger Sonne, og sammen har de Andreas på fire år, Simon på to og til juli også en lille pige.

Boligens haveskribent kender altså alt til at have travlt fra sin egen hverdag i huset i Søllerød, som familien har boet i siden maj 2008 og dermed foreløbig haft tre somre i haven.

»Vi købte huset af et ægtepar i 70erne. Han var pensioneret inspektør fra Søllerød Kirkegård, og de havde begge lagt deres hjerte i haven, som var en kæmpestor bonus ved huset. Men de var selvfølgelig fra en anden generation end os, så haven krævede lidt tilpasning til vores smag og behov,« siger Louise Axholm.

Derfor har hun bl.a. fældet nogle store stedsegrønne taks- og thuja-træer, som tog udsigten over det skrånende terræn. Også en bøgehæk ved terrassen er blevet klippet voldsomt ned for at give udsyn, men ellers er Louise Axholm en varm fortaler for store træer. De skal bare stå de rigtige steder.

»Det er synd at rydde for meget. Der er også brug for skygge og for kroge og gemmesteder, så man hele tiden oplever noget nyt, når man går ud i sin have. En af mine kæpheste er, at det er bedre at flytte sig rundt i haven efter solen end at beskære og beskære for at få lys og sol. Og man kan i øvrigt få masser af buske og træer, som ikke vokser sig større end fire-fem meter i højden. Vælger man dem, slipper man samtidig for meget arbejde.«

Noget andet, som kan lette arbejdet i haven, er bunddække, som holder ukrudtet i skak. På skyggesiden af huset har Louise Axholm plantet blåbær og tyttebær, og mellem roserne, hvor der før var bar jord, som kræver meget lugearbejde, er der nu plantet stauder. En meget vellykket løsning, synes hun.
 
Der stod to kirsebærtræer i haven, og under dem har Louise Axholm og hendes mand stillet drengenes legehus og hængt en gynge, som er næsten skjult og indbyder til eventyr. Æbletræer var der også og et gammelt vinespalier, som giver masser af vindruer, selv om vinen er plantet som en hæk i haven og ikke i drivhus eller op ad en sydvendt mur. 

»Vi har selv plantet to blommetræer og hindbær- og brombærbuske. Vi har også bygget to store højbede, og i år får jeg en høj mistbænk til tomater. De skal under glas i år, for sidste sommer blev alle vores tomater ødelagt i det store skybrud i august.«

Et drivhus kan hun også godt tænke sig. Men det må vente, til børnene bliver større, for de skal have lov til at spille fodbold på plænen, hvor der står et gammelt rød- og hvidmalet håndboldmål fra de forrige ejeres tid.

I det tidligere staudebed har Louise Axholm indrettet sit eget lille eksperimentarium.

»Det er min måde at få erfaring i praksis. Jeg har læst mig til meget, men jeg er nødt til at få jord under neglene også. Jeg har ikke nogen forventning om, at haven skal stå færdig. Det er en proces, som afspejler, at her er børn, men at haven også er et arbejdssted, hvor jeg kan udvikle mig og prøve ting af.«

Læs Louise Axholms første haveartikel: Mens vi venter på foråret: Haveopgaver i marts

Læs meget mere livsstil- og boligstof i vores to gratis nyhedsbreve: Din Bolig om tirsdagen og Fri Weekend om fredagen. Meld dig til her