Foråret kom bragende den sidst uge i marts. Der gik forårskuller i fasankokke, hankatte og solsorten sang til længe efter fyraften. Under endnu bladløse træer og buske er det piblet op med grønne blade og farverige løgblomster. Forårets festfyrværkeri er skudt i gang. De første rododendron blomstrer. Japanske kirsebær, kirsebærkornel, japankvæder, ferskenmandler og ikke at forglemme de skønne hvide skyer af mirabelleblomster har foldet sig ud. Det er som med ét slag blevet havetid.
På gode tørvejrsdage er der meget godt arbejde i haven. Den allestedsnærværende græsplæne, som især tiltrækker herrerne, trænger til hjælp. Mosset har haft gode betingelser gennem en mild vinter. Tag først et tidseljern og fjern det store ukrudt, mælkebøtter som eksempel. Slå græsset inden næste etape. Fat græsriven og riv plænen på kryds og tværs. Meget mos vil kunne samles på den måde. Lej en plænelufter i byggemarkedet eller plantecentret og kør plænen igennem på begge leder. Er der tomme felter i plænen efter mos, ukrudt eller sneskimmel, skal der eftersås med nye græsfrø. Herefter spredes et centimetertykt lag blandet sand og kompost, kaldet topdressing.
Sidste trin er udbringning af plænegødning, så græsset kan vokse ukrudtet i forkøbet. Det kan være enten organisk, mineralsk eller en blanding af de to gødningstyper. Køb gødning beregnet til græsplæner. Det kan stå på gødningsposen, eller det kan ses af gødningstallene N-P-K. N står for kvælstof, P står for fosfor og K står for kalium. Græsplæner gror bedst med en gødningssammensætning, hvor tallet for N og tallet for K er omtrent lige store. P-tallet bør være det laveste. Uanset, hvad der står på gødningsposen, er det altid bedst at gøde af flere omgange med en reduceret mængde pr. gang. På den måde udnyttes gødningen bedst.
I staudebede og rosenbede er der også brug for arbejdskraft. I første omgang fjernes ukrudtet fra bedene. Visne staudetoppe brækkes af, og rosenbeskæringen skal klares. Begynd med en udtynding i de store buske og slut med en kraftig beskæring af storblomstrede haveroser. Herefter skal der gødes i bedene. Bedst er den organiske gødning. Når man gøder med organisk gødning, er det ikke planterødderne, der i første omgang får glæde af gødningen. Det er i stedet de millioner af smådyr, svampe, bakterier og andet småtteri, som lever i jorden. Når alle jordens organismer har noget at leve af, får man en levende jord, hvor planterødderne har let ved at trænge frem og let ved at finde alt, hvad de behøver. Jordens organismer har udnyttet gødningen til egen vækst og efterladt en masse affaldsstoffer i jorden. Præcis de stoffer som planterødderne leder efter. Det er genialt.
Det er oplagt at udnytte kompost som organisk gødning i bedene. Mange har lukkede kompostbeholdere med ormekompostering, og andre har gammeldags kompostkasser i haven. Begge steder er der sikkert god kompostmuld at hente. Er man ikke selvforsynende, tilbyder en række kommuner gratis eller næsten gratis kommunal kompost til borgerne. Den kommunale kompost er tilmed uden ukrudtsfrø! Kompost indeholder tilstrækkeligt med fosfor, kalium og de mikronæringsstoffer, som planterne har brug for. Det, planterne kommer til at mangle, er tilstrækkelig med kvælstof. Derfor er det en god kombination først at drysse ren kvælstofgødning som blodmel eller hornspåner ud i bedene, og derefter lægge to-tre cm kompostjord over. Træk kultivatoren igennem bedet, så jord og kompost blandes i overfladen. Det giver en utrolig lækker jord, som for hvert år bliver mer og mer medgørlig.
Store prydtræer og buske behøver ikke tilført gødning. Når løvbladene i efteråret daler til jorden omsættes de og bliver til næring, planterne siden kan udnytte. På samme måde som det sker i den vilde natur. De steder, hvor der er brug for gødning, er der, hvor man som haveejer hele tiden fjerner noget. Hvor der klippes buketter, formklippes, høstes grønsager, frugt og bær fra haven.
Dog skal man holde sig for øje, at for meget gødning er af det onde. Både af miljøhensyn men så sandelig også fordi frugt, bær og grønsager bliver af langt bedre kvalitet, når de ikke stopfodres.
Det er plantetid i april. Skal der nye hække, træer, roser, stauder, buske, bær eller frugt i haven, kan det altsammen plantes nu. Husk dog på at april og maj hører til blandt de mest regnfattige på hele året. Derfor er vanding af alt nyplantet en nødvendig med jævne mellemrum!
