Vi har længe vidst, at vi skulle have nye pengesedler, og nu kom der så omsider nogle forslag fra Nationalbanken. 

Disse forslag er naturligvis tilpasset til nutidens indiskutable tanker om ligestilling, så der i forslagene er lige mange mænd og kvinder. Samtidig lægges afgørelsen ud til befolkningen, og det virker jo umiddelbart meget sympatisk, men er måske lidt populistisk.

Den naturvidenskabelige verden er repræsenteret, men slet ikke tilstrækkelig meget. Selv om et par meget prominente kvinder er nævnt, er det en mand, der i denne kategori slår dem alle. 

Det er Tycho Brahe, der var en af renæssancens betydeligste videnskabsmænd – ikke alene på baggrund af de storslåede astronomiske opdagelser, han gjorde, men i lige så høj grad fordi han var en af de få, som grundlagde den moderne naturvidenskabelige metode og tankegang. 

Han satte sin videnskab og sin forskning over forkvaklet og gammel, ofte klerikal, tankegang. Ingen tvivl om, at han fortjener at komme på en pengeseddel. 

Hans lillesøster, Sophie Brahe, der interesserede sig for blomster - især roser, kunne jo indirekte nævnes, idet den anden side på sedlerne skal være noget fra naturen, og her kunne man vælge nogle roser.

En anden dansk naturvidenskabsmand, som man desværre ikke har nævnt, er geniet Niels Stensen. Og det er en skam.

På humaniorasiden kommer man med et forslag om H. C. Andersen. Men hvorfor nu det? Han var jo for 60 år siden på 10-kronesedlen. Men det ved man måske ikke hos Nationalbanken. Her burde man i stedet have valgt Søren Kierkegaard.

Men man kunne med rette spørge om, hvorfor vi dog skal have nye pengesedler? Færre og færre benytter fysiske penge, altså sedler og mønter. 

Jeg har selv ikke betalt med pengesedler siden engang i 2015, og sådan er det for langt de fleste danskere. Om ti år er der næsten ingen, som bruger fysiske penge, så at trykke nye pengesedler er så inderligt overflødigt.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk