Så snart vi mennesker skal løse en opgave i fællesskab, melder en videnskabeligt veldokumenteret effekt sig på banen: En betydelig del af gruppen vil melde sig mentalt ud og overlade størstedelen af byrden til de resterende.

Det er en almindelig, helt naturlig konsekvens af den menneskelige psykologi, når den er i flok. Det er samtidig et fokusområde for Henrik Tingleff, der er uddannet psykolog og lever af at skrive og holde foredrag om socialpsykologien. Han synes, det er et dybt fascinerende felt, som er fyldt med sjove og skæve konklusioner – men også alvorlige konklusioner.