Derfor blev Halfdan Rasmussen censureret: Det går ikke med friskfyrsracisme i dagens multietniske daginstitutioner

Morten Hesseldahl, adm. direktør hos Gyldendal Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Det udløste en del reaktioner, da Gyldendal meddelte, at man nu udgav en ny samling af Halfdan Rasmussens rim og remser, illustreret af Ib Spang Olsen. Udvalget inkluderede ikke otte digte, som redaktionen fandt var meget tidsbundne og derfor ikke umiddelbart forståelige i en moderne kontekst. Det redegjorde man for i forordet.

Udgivelsen betød ikke, at de oprindelige udgaver blev trukket tilbage. Tværtimod. De ville være tilgængelige som hidtil, og deri kan man læse om både hottentotter og negere.

Som direktør for forlaget faldt det i mit lod at forklare, at der altså ikke blev fjernet noget fra markedet, men at der nu kom et udvalg – en helt ny udgivelse – man kunne vælge, hvis man fandt, at for eksempel ordet »neger« havde fået en problematisk klang.

Et eksempel på netop det bragte Berlingske (18/9-19), da avisen omtalte endnu en chikanesag, som Rasmus Paludan var involveret i. Den her gang drejede det sig om organisationen Black Lives Matter og dens leder, Bwalya Sørensen fra Zambia.

Rasmus Paludan stod foran hendes hus og indspillede en video, der blev livestreamet på Stram Kurs' YouTube-kanal.

Her sagde partilederen følgende: »Jeg står nu igen i Albertslund i (gadenavn fjernet, red.), hvor Stram Kurs snart skal demonstrere for Danmark og mod den racistiske organisation Black Lives Matter Denmark eller på dansk »negere betyder noget, Danmark«, anført af fornegeren Bwalya Sørensen fra Zambia.«

Halfdan Rasmussen ville næppe have bifaldet Rasmus Paludan eller have været upåvirket af, at »neger« i dag primært benyttes nedsættende. Ja, man kan vel gå så vidt som at sige, at det er utænkeligt, at han ville have brugt ordet, havde han skrevet sine digte i dag.

Betyder det så, at man skal stoppe med at udgive dem, selv om de uintenderet vil kunne krænke?

Nej, naturligvis ikke. Fortiden skal ikke shines op med politisk korrekt slettelak, og derfor vil de gamle udgaver fortsat findes.

Betyder det, at man ikke skal kunne lave nye udvalg, der f.eks. ikke medtager disse mere tidsbundne rim?

Naturligvis skal man kunne det. Blandt andet fordi det ikke kræver stor fantasi at forestille sig, at »friskfyrsracistiske« digte – sådan som Weekendavisens litteraturanmelder Lars Bukdahl kalder dem – vil være lidt akavede i en oplæsningssituation i vore dages multietniske daginstitutioner.

Den fantasi er der imidlertid mange, der ikke har. Eller også har de og netop synes, at der er en særlig pointe i, at der kan råbes både neger og hottentot ud over de fireårige på blå stue.

»Endnu et knæfald for muslimer ...,« som en Margit Petersen rasende skrev til mig i sidste uge. »Endelig ikke såre nogen, selv om de er kommet til vores land.«

Hvad mon humanisten og socialisten Halfdan Rasmussen ville have tænkt, hvis han havde levet? Mon ikke han ville have været o.k. med, at der nu foreligger en valgmulighed?

Jeg tror det.