Debat om Halfdan Rasmussen: Er vi blevet ramt af den svenske syge?

Udelukkelse af børnerim med ord som neger og hottentot i Gyldendals nye udgave af Halfdan Rasmussens elskede rim til børn skaber debat. »Problemet er, at ALLE har ret,« skriver forlagets litterære chef.

Gyldendal har netop udgivet en ny udgave af Halfdan Rasmussens (1915-2002) samlede børnerim. Otte er blevet taget ud af bogen, fordi de indeholder ord som »neger« og hottentot«, og det vækker nu debat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Per Pejstrup

Har vi fået svenske tilstande i Danmark?

Sådan spørger flere, efter at forlaget Gyldendal har fjernet otte af Halfdan Rasmussens digte, som indeholder ord som neger og hottentot i en ny udgave af forfatterens samlede børnerim.

Gyldendal forklarer i bogens forord, at ordene vil kunne opfattes som racistiske og nedsættende.

»Den sproglige og kulturelle udvikling har ændret vores opfattelse af udtryk som »neger« og »hottentot« (...) En sådan misforståelse af forfatterskabet vil vi gerne undgå,« skriver forlaget.

Henvisningen til de »svenske tilstande« eller »den svenske syge« er ikke venligt ment. De hentyder til, at Sverige i flere år har fjernet ord som »negerkonge« og andre racistiske udtryk fra bøger og kunstværker, bl.a. Astrid Lindgrens Pippe Langstrømpe-bøger, fordi de i dag opfattes som anakronistiske, upassende, kønsdiskriminerende eller racistiske. F.eks. er ordet negerkonge blevet erstattet af sydhavskonge i en Pippi-film.

Andre eksempler på censur

I Danmark er der tilsvarende eksempler. Det mest kendte er nok »Elefantens Vuggevise« fra 1947. I den oprindelige tekst står der »i morgen får du en negerdreng, og ham kan du bruge som rangle«, men på et tidspunkt har man udskiftet ordet negerdreng med kokosnød - en ændring, som nok kun de færreste finder forkert, ligesom de færreste i dag vil opponere mod, at man i 1993 tog Harald H. Lunds sang »I Negerland, bananen gror« ud af børnesangbogen »De små synger«. Et af de rim, som Gyldendal har taget ud af den nye udgave af Halfdan Rasmussens samlede børnerim, minder meget om disse eksempler:

Negerdukken Lille Sam
kan ikke gøre for det
Han kan bare ses ved dag,
om natten bli´r han borte.

Mors fine dug er hvid
Jeg syr en skjorte af den
Så kan Sam få skjorten på
Så han kan ses om natten.

På Facebook kalder Henrik Sejerkilde Gyldendals beslutning og at tage digte med ordene neger og hottentot ud af den nye udgave af Halfdan Rasmussen samlede børnerim for et  paradoks.

»I en tid og verden, hvor kommunikation og sprogbrug er mere og mere hæmningsløs, leder flere og flere efter noget at kunne blive krænket over. Seneste vanvidseksempel er den sprogetniske udrensning af Halfdan Rasmussen. At buskrydde en af dansk litteraturs mest elegante sprogstemmer er så hjernedødt, at man kunne ønske hans gensvar - der sikkert havde været ætsende og i plet. På den finurligt-overskudsagtige måde...,« skriver Henrik Sejerkilde

Henrik Sejerkilde

»I en tid og verden, hvor kommunikation og sprogbrug er mere og mere hæmningsløs, leder flere og flere efter noget at kunne blive krænket over. Seneste vanvidseksempel er den sprogetniske udrensning af Halfdan Rasmussen.«


Nogle kalder Gyldendals redigering for politisk korrekt, mens andre finder den rimelig, fordi børn ikke forstår, at rimene er skrevet på en tid, hvor man accepterede ord, som vi i dag finder upassende.

»Sproget har jo altid haft en udvikling, og jeg ser intet galt i at følge den,« lyder et indlæg på Facebook.

»Nu breder det sig også på danske forlag. Jeg har hørt om et par andre, bekymrende eksempler,« skriver Bjarke Larsen, tidligere chefredaktør på bogbranchens blad, Bogmarkedet, og nu indehaver af Forlaget Pressto.

»Vi udvikler og forhandler i takt med at samfundet forandrer sig, hvordan vi omgås, og hvad vi kan sige til hinanden. Det er fint, men når det drejer sig om kultur, i dette tilfælde litteratur, skal man være meget forsigtig. Min grænse går ikke ved nogle ret uskyldige børnerim af Halfdan Rasmussen. Det havde været mere fornuftigt at tage dem med, og så i forordet forklare den historiske sammenhæng, som rimene er skrevet i. Det ville de fleste forældre sagtens kunne tale med deres børn om,« siger Bjarke Larsen, som mener, at Gyldendal med sin beslutning har »sat barren utroligt lavt«.

»Især når forlagets administrerende direktør, Morten Hesseldahl, for to måneder siden var ude at sige, at vi på dette område er ude på en glidebane og er nødt til at udvise courage... så skal man nok ikke starte med at censurere Halfdan Rasmussen,« siger Bjarke Larsen, som synes, at der er en tendens til, at man hellere censurerer for meget end for lidt.

»Jeg talte for nyligt med en bekendt, som er kvinde og heteroseksuel. Hun er igang med et manuskript om en homoseksuel mand, som var en af forkæmperne for homoseksuelles rettigheder. En redaktør havde bemærket, at hun syntes, at det var et problem, at en heteroseksuel kvinde skulle skrive om en homoseksuel mand. Det er er jo et udtryk for den identitetspolitiske bølge, hvor man diskuterer, hvem der må skrive om hvad. Mit eget forlag er ved at udgive en fagbog, »Fødemanualen for mænd«, fordi der skrive mange bøger om fødsel til kvinder, men næsten ingen til mænd. En anmelder har problematiseret, at det at være mand er mange ting, og at kønsroller er flydende,« siger Bjarke Larsen.

Problemet er, at ALLE har ret

Nogle advarer på Facebook mod, at debatten kan få Halfdan Rasmussen til at fremstå som racist. Det var han absolut ikke. Han brugte blot ord i sine rim, som var almindelige, da han skrev dem.

Halfdan Rasmussens datter, Iben Nagel Rasmussen, er ked at, at Gyldendal har taget de otte rim, der er skrevet i 1949-1959, ud af bogen, men hun forstår godt, at de kan støde nogen. Men fremfor at bortcensurere dem, mener hun, det ville være en bedre løsning, at forklare i bogen, at man førhen brugte de ord.

Weekendavisens litteraturredaktør, Lars Bukdahl, skrev i sin anmeldelse i weekenden, at han godt forstår Gyldendals overvejelser, men han finder det også »vildt irriterende, når nu alt andet faktisk kommer med«.

»Er den slags pinlig utidighed ikke en OK kattepine at overlade til moderne forældre?« spørger Bukdahl.

Gyldendals chef for dansk litteratur, Simon Pasternak, deltager også i debatten på Facebook.

»Før I henter høtyvene og tænder faklerne, håber jeg, at jeg kan få jer med på, at vi har at gøre med et gedigent dilemma. Problemet er at ALLE har ret,« skriver han.

Simon Pasternak

»I øvrigt skorter det jo ikke på fatshaming, nisseshaming etc. i de resterende rim, så der er nok at tage af, hvis man er moralist eller body positivist.«


»Lars Bukdahl har ret, når han vil forsvare poesien og poesien har hottentotter med, fordi ... det har den; fordi det er et ORD og poesi består af ORD, og poesi og litteratur skal være resistent for moralister, sprogrensere og velmenende pædagoger. Gyldendal har en pointe, vil jeg mene, når man skal udgive en samling rim og remser TIL SMÅ BØRN. Hos SMÅ BØRN har man næppe forståelse for sproghistorie og kunstens autonomi, og jeg kan godt se rationalet i, at hottentotterne kan skygge for vitaliteten i remserne, fordi det ikke er ord, der vel skal fremmes i det sociale rum,« skriver Pasternak, som også påpeger et paradoks:

»I øvrigt skorter det jo ikke på fatshaming, nisseshaming etc. i de resterende rim, så der er nok at tage af, hvis man er moralist eller body positivist.«